Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Anders Hvas i Levring var en rigtig mestertyv, og folk var meget bange for ham. Han havde tit været i tugthuset for tyveri, men havde aldrig gjort noget rigtig slemt, så han af og til kom på fri fod. Så skulde han gå på omgang mellem gårdmændene, når han kom ud. En aften kom han til eu gård, og der var manden ikke hjemme. Da konen ser ham, siger hun i...
Denher Kjæn Hvasses på Tulsted det var ellers et rigtig slemt kvindfolk. Når der var en karl på gården, hun ikke tykte om, så gav hun ham hen til kongen. En gang havde hun én, der hed Hans, og ham gav hun også hen. Så en gang var han kommen hjem i kongens dragt og var til kirke. Kjæn Hvasses var også til kirke, og da hun ser ham, går hun hen og beder...
Lærer Hemsen i Hemmed var en forsømmelig lærer, og der blev endelig klaget over ham, at han ikke mødte til tiden i skolen. Så kom præsten Henriksen for at tilse sagerne. Men han kunde ikke gjennemføre noget og havde blot en særegen hvas måde at fare op på, dermed havde han også gjort, hvad han kunde. Han møder altså en morgen kl. 9. Men der var ingen...
Jens Hvas, der har boet nede i Tange hule og var så meget gruelig til at bande, tjente en gang gamle Skinderholm for dreng. Så tog han en klokke, og da mistanken faldt på ham, sagde Skinderholm: Kom med den, dreng, du har jo taget den! Nej, han havde ikke, han havde ingen klokke stjålet. Da må du helst bekjende, og så skal det blive derved, men ellers...
Anders Hvas var en rigtig udspekuleret Jyde og boede, om jeg husker rigtig, i Hinge. Han var næsten altid i konflikt med øvrigheden, ti han var både tyv og kjæltring og godt inde i begge fag. Herredsfogden, som hed Kofod, kjendte ham godt, og de havde idelig forretninger at afgjøre. En dag han sad pa tyvebænken (anklagebænken) på herredskontoret, og...
Hr. Mikkel Lerche i Hovlbjærg havde en Kone, der var skikælig hvas i det. Da hun lå på sin Sygeseng, sagde hun til ham: i"vis jeg doer, så vov at gifte dig igjen. Det er det, der hentydes til »å hans Ligsten, hvor hun står udhugget ved Siden af ham med n knyttet Næve lige imod ham. Chr. J. Møller, Le. Hovlbjærg S., Hovlbjærg H.
Hr. Peder Lerche i Hovlbjærg havde en meget hvas kone, og derfor, siger folk, står hun også udhugget på ligstenen med en knyttet næve, hvilket enhver kan overbevise sig om er sandhed. Hun sagde til sin mand under en sygdom: »Hvis jeg dør, så vov at gifte dig igjen.« Hovlbjærg S., Hovlbjærg H. Pastor Korn, Hjermind.
Præsten i Skjæve hed Rothcnburg, og Degnen i Hugdrup hed Hvas. De to kom ikke godt ud af det med hinanden. Præstens Eftermand hed Kampmann. Heller ikke ham eller hans Kone, som hed Valborg, kunde Hvas komme ud af det med, så han må jo nok have været noget stridig. En Søndag det traf at være selve Majdag, var det en meget skarp Vind. Da Præsten og hans...
Der ovre på Tirsbæk var en Mand, som hed Lunge. Først rendte han om med Kniplingstasken og Kræmmerposen, og så blev han så villele, at han fik Hest og Vogn at kjøre omkring med. Så kom han ud til Vesterhavet og kjørte omkring der også. Da kom han til en Gård, hvor der stod sådan et særegent Ællingtrug i Gården, som Ænderne havde at drikke af. Han var...
Da Tvis Kirke var falden ned, vilde Folkene have en ny Kirke bygget. De vilde have haft den til at ligge ved Tvislund, men alt hvad de byggede om Dagen, det blev revet ned om Natten. Så snakker Folkene med Jens Hvas om det, og han giver dem ind, at de skal søge til en klog Mand om Råd og få at vide af ham, hvor Kirken skulde bygges. De opspørger så den...
Min kone var som barn så ringe af orm og var i sit ansigt næsten lige så sort som en kakkelovn. Så søgte de til Jens Hvas, der boede henne ad Nørbeg til, det var sådan en klog mand, og han løste ormene, så bun aldrig havde smærter siden. Han strøg på hendes mave og læste blot nogle ord. Dersom det havde varet en tre dage til, sagde han, vilde hnn have...
Jens Sæsager og Mette Odden de var gode venner, og det var hendes forældre så kjede af. Så fik de Kræn Tørholm til at få hende fra det, og en dag han kom til at følge med hende fra kirke, så siger han: »Du skulde lade den tingesten være, det kan du ikke være bekjendt.« »Det gjør a ikke«, siger hun lige så hvas. »Ja, da skal a Fanden forrette mig lære...
De kan også dølge en tyr, at den kan ikke stikke. En mand fra Øse, der hed Hans Hvas, han kunde gjore det. Sådan kunde han også stille heste. Eu mand kom kjørende, og hans heste løb, og vognen væltede, og han slæbte bag efter. Hans Hvas stillede dem, så de stod øjeblikkelig, men de stod og rystede som et løv. En kan også stille dem lidt efter lidt, men...
Kammerjunker Hvas, der har været på Bælum en gang, han var desuden herredsfoged. Så var der en pige, der tjente der, og hun gik i byen en aften sådan for fornøjelse, som der er mange unge, der gjør. De havde også en karl, han var så forfærdelig drikfældig. Da pigen nu gik hjem om aftenen, så kunde hun høre, der var én, der gik bag efter hende, og hun...
Herredsfoged Hvas i Bælum gjorde megen uret, alle folk var overbeviste om, at han spøgte, da han var død. Der var også meget spektakel i gården. Da hans lig blev ført til kirkegården, fløj der en stor sort fugl oven over hans kiste hele vejen. Jens Gudesen, Siem.
da.etk.DS_04_0_01201
Min plejefader fortalte, at der på Svejstrup mark var et offersted på den flade mark, og fra hans drengetid af kaldtes stenene Støønsstæjet (o: stævnestedet). Se der støent de hinanden til, det gjorde folkene, når noget skulde forhandles, de skulde være fælles om. Der var to sten ved siderne, den bager sten gik op med noget som et bagslag, og selve...
En gårdmand havde en eng, som blev slået en gang hver sommer; og hver gang den skulde slåes, kom nissen og hjalp gårdmandens karl dermed. Men nissen var nu karlen helt overlegen i kræfter, og han gik så rask, at karlen havde ondt ved at følge med, så at, når de var færdige med at slå engen, duede karlen ikke rigtig til arbejde mere, sådan havde nissen...
To brødre eller venner: Melkior Hvas og Sti Pors på Skovsgård var meget ugudelige og voldtog fruentimmer. Den sidste havde en søster Ellen, som blev røvet af bjærgfolkene ind i Ellensbjærg tæt ved gården. Men brodrene fik hende manet ud igjen. Da havde hun en kjortel med sig, hvortil manglede et ærme, og en kniv og en gaffel, der kunde stille blod. Disse...
