Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Rasmussen Hjerrild er født den 21. marts 1846 i Udstrup, Ut sogn ved Horsens. Faderen hed Rasmus Nielsen Hjerrild, og moderen Ane Marie Hansdatter. Bedstefaderen var den bekjendte Niels Hjerrild i Tyrsted, der havde 21 levende børn med 2 koner og deriblandt 12 søuner. Han var en mester til at fortælle, og fra ham og faderen har Niels R. Hjerrild...
Der var en ung knægt, han tjente et sted på vesteregnen, og han var meget for at gå ud på sjov om aftenen og komme sildig hjem om morgenen. En morgen, da husbonden så ham komme og smutte ind i kammeret, gik han derover med ridepisken, for nu skulde karlen have sig en omgang. Han stod der lige i'den bare skjorte, for klæderne var han da kommen af, og så...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. Hvad skal De have? siger slagteren. Jeg skal vel have 25 daler. Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15. Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00920
Anders Holdgård kjøbte en parcel af Stenholt gård og byggede gården, der nu ejes af hans søn Kristen Holdgård. Der kom den gang mange mennesker der ude fra vester-egnen, endog langt borte fra, for at kjøbe træ i Stenholt krat. Nogen tid efter at Anders havde fået gården bygget, var han en dag tagen til kjøbstad (Viborg eller Randers). En sådan rejse tog...
Efter at gjogen hen på sommeren har holdt op med at kukke, bliver den til en høg og æder først den lille fugl, der tidligere fulgte med den. Det næste år bliver den, så vidt jeg husker, til en glente, og så fremdeles, indtil den er bleven en falk. Nibe-egnen. N. Kr. Pedersen, Gr.
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
En gammel degn i Bonde, der hed Berg, hængte en stor skoledreng op i skorstenen, bandt hans hænder sammen og hængte ham så på et stort søm. Derefter går han ud i byen og glemmer drengen. Om aftenen skriger han, og konen hører det. Så bliver der snak om det i den gård, hvor degnen sidder, og han husker drengen og løber hjem og får ham ud. En søndag, han...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
Landevejen går op igjennem Skanderborg ladegård. Der har været en stor skov, der kaldtes Hestehaven, og der er lidt endnu. I den skov sagde de, der gik spøgeri, og folkene i ladegården turde ikke gå der igjennem om aftenen. En tjenestekarl, der tjente til Peder Jensens, han var en aften i Skanderborg et ærende. Da han kommer hjem, er han så forpustet....
Anders Hvas var en rigtig udspekuleret Jyde og boede, om jeg husker rigtig, i Hinge. Han var næsten altid i konflikt med øvrigheden, ti han var både tyv og kjæltring og godt inde i begge fag. Herredsfogden, som hed Kofod, kjendte ham godt, og de havde idelig forretninger at afgjøre. En dag han sad pa tyvebænken (anklagebænken) på herredskontoret, og...
Den samme rakker i Hvalløs var en gang ved Klasholm at slagte et bæst, og det blev slagtet i hundegården. De havde sådan en stor hundegård der og en voldsom besætning af hunde. Så skulde de jo have kroppen af hesten. Da rakkeren nu havde stukket den, sprang den ind på ham og vilde da gjøre ham fortræd. Han skreg og puttede sig bag et træ, men bæstet blev...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Da skolelærer Schøler, hvis søn var den senere fordelagtig kjendte rigsdagsmand Schøler, søgte embedet som skolelærer i Hammel, henvendte han sig pligtskyldigst til grevinden på Frisenborg, hvis mand havde kaldsret til embedet. Hun svarede: Jeg kan ikke give Dem nogen besked derpå, ti jeg har sådan en underlig doktor. Da han lod en bemærkning falde om,...
For en 60 år siden vilde folk nok skyde efter sådanne forvildede dyr, men de mente dog, det var bedst, at det gik så stille af som mulig. Nørhohn vilde hævde sin jagtrettighed og tog bøsserne fra os, idet de sendte en staldknægt eller en forvalter ud. Vi lå endda her 4 byer nemlig Bredho, Galtho. Hesselho og Gårde, og var selvejere uden fæstere imellem,...
I Vedsted ved Haderslev var det brugeligt, nar et lig bragtes til graven, at præstekonen skulde modtage det ved kirkegårdslågen, hvorpå kisten blev nedsat. Hun måtte da brede et meget stort sort vadmelstæppe over kisten, som var omgivet med brede sorte og hvide fryndser. Derpå blev to lange hvide stykker i korsform fasthæftede med knappenåle. Kisten blev...
Der var en præst i Østbirk en gang, han var så gruelig stærk. Det var, Så vidt a husker, Såbye, han hed. Så var der en gammel mand i Såby, der hed Niels Ase, han kjørte til Horsens med favntræ, og så kom der en kyrasser til ham og vilde have at vide, hvad han vilde have for hans træ. Ja, det skulde koste tre rigsdaler. Det tykte han da var meget for...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
