Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Om en pige, som har ondt ved at få dejen skraht af hænderne, siger vi: hun bliver ikke god ved sin mand. Jens A. Favrholdt, Munklinde. En ægtefælles død.
En ejer af gården her, der hed Frederik, var meget stærk. Hans nabo havde en karl, der var så ubehagelig og ustyrlig. Så en dag Frederik kom derom, sad karlen på bænken inden for bordet og var helt uartig mod sin husbonde. Da tog han i ham og trak ham over bordet og smed ham ud i gården. Så fik folkene respekt for ham. Frøken Marie Skau, Sommersted.
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
De var på Refstrup at kjøre hovesåd (lyngsåd til hove). Så var ladefogden et sær godt menneske, og han vilde ikke, at bønderne skulde forpresses, men de havde en stræng husbonde. Der var nogle, der gravede, og nogle skulde kjøre hjem, og dem, der gravede, de havde fået så stort et forlag, at de kunde få et spil kort. Der lå de i en lavning og lagde et...
En Pige fra Immervad skulde hver Dag ud på Marken over efter Abkjær for at malke Køerne. I Nærheden af var en Holt Skov, og der lagde hun Mærke til, at hver Gang hun kom, så blev der sådan underlig Bevægelse der inde, hun kunde se noget der imellem Træerne, men det blev aldrig til mere. Hun talte flere Gange om det til sin Husbonde, men han agtede ikke...
da.etk.DSnr_04_0_00991
Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...
I Slutningen af forrige Århundrede levede en Forpagter på Rødkilde og Hvidkilde, som hed Jens Lange. Efter Sagnet blev han Ejer af Bødkilde ved Bedrageri. Han var en meget streng Husbonde og Bondeplager. Derfor går han stadig på Fyen under Navnet: den onde Jens Lange, og man véd at fortælle, hvorledes han om Natten endnu rider omkring på Markerne. Der er...
Steffen det var min Svoger tjente i en Gård i Gaverslund. En Aften så' han en Ligskare komme ud fra en Nabogård; han kjendte Folkene og Hestene. Ved Davren næste Morgen fortalte han det, navngav mange af Følget og sagde, hvilke Heste der var for deres egen Vogn. Kort efter kom der Lig i den Gård, Steffens Husbonde skulde med til Gildet, men vilde...
Hos Bendix i Korkendrup var der en Nisse, som var ualmindelig tro mod sin Husbonde. Han hentede Hø om Natten og fodrede Heste og Kreaturer med. En Nat, da han havde været på Julsbjærg og hentet sig en god Dragt, mødte han Gårdens Nisse, der hed Bærtel, på Landevejen. De kom nu op at slås. Det var lige i Dagningen, og der kom i det samme en Bonde gående...
I Abildhaven ved Næs er en Høj. Nogen rum Tid forleden siges en Frue ved Navn Fru Else at have boet på forne Næs, hendes Husbonde hede Hr. Anders Stisen. Udi denne Høj skal forne Fru Else være indtagen. Efter sådan Tilfælde skal forne Anders Stisen sig have foresat med en anden sig i Ægteskab at ville forføje. Der Bryllupsaften var kommen, skal forIie...
A skulde ud og slå Strø lyng for min Husbonde, og da der så kom et Uvejr over mig, lagde a mig i Ly ved en Høj og spiste min Meldmad. Da kom der et Skrald i Højen som et Kanonskud, og så løb a hjem, for a turde ikke være der længere. Den Gang a nu fortalte, hvad a havde hørt, sagde de, at flere havde hørt Kister blive slåede i Låse i den Høj, og der var...
En gammel mand fortæller, at han i sin ungdom tjente på Rammegård som forkarl. Her var der en bås i stalden ved den modsatte ende af, hvor karlekammeret var, og der kunde aldrig nogen hest stå, for om den end var bunden om aftenen, var den dog bestandig løs igjen om morgenen. Man sagde, at det var, fordi én af de forrige ejeres, hr Høeghs, ridehest der...
Klode mølle ligger i Kragelund sogn i en langdal, omgiven af tørre ufrugtbare banker, som til dels er bedækkede med lyng. Der løber ikke nogen å eller bæk igjenuem dalen, men møllen havde sin vandkraft fra en stor so, som lå en mils vej øst derfra, men som nu er udtørret. Egnen der omkring er tyndt befolket, men var det endnu mere i ældre tider, og det...
I Snejbjærg skal der have været en præst, som gik op i kirken hver eneste aften. En gang fik præstens karl lyst til at drive løjer med sin husbonde......tog så karlen til alters og manede ham ned. H. Kr. Kristensen, Fegsøhus.
Jens Dorretsen i Gjedsted tjente i Krathuset i IIId is. Så siger han en dag til hans husbonde og folkene, at han vilde vædde med dem om, at den gamle aftægts kone dode, inden året var omme, og han vilde sætte hans Ion for det år på det. Hen i tiden gik Byriel og truede ham med, at han fik ingen Ion i år. «Jo, a skal nok få den.» Det lakkede hen ad nytår....
Det var, mens jeg tjente for træskokarl i den gård lige over for sognefogdens i Ry, at jeg en aften, som min husbonde lige var kommen fra Horsens, så døden komme ind i kakkelstuen. Den lignede et skelet af et menneske og gik hen og omfavnede manden, uden at han mærkede det. Jeg sagde ingen ting, men et par dage efter blev han syg, og så døde han kort tid...
da.etk.DS_02_H_00230
Der var en mand, der fæstede sig en stor plet øde hede, og han får jo et stort stykke brækket op og standet, men mangler til at så i det, og han var for fattig til at kjøbe noget sædekorn. Som han så går og er halv sorgmodig over det, for jorden var nu så godt standet, kommer der en lille mork mand til ham en aften, han går og grubelerer, og spørger ham...
