Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
A tjente en gang ved en heksemester, det var Morten i JRåby, han var sammen med Klarinet-Kristen om at hekse. En dag sendte min husbond mig hen til en skomager efter et par sko. Da a så linder døren, springer Klarinet-Kristen op imellem to klædekister, der stod ved eu væg, skomageren véd a ikke hvor kom fra, men de havde da begge to hvide klædninger på...
På en kjøretur fra Grønbæk til Kristiansholt så fader et lys, der hoppede ovre på marken. Så sagde han til karlen, Jens Gammelgård: »Kan du se det lys?« »Ti stille, husbond, der hænder os noget, inden vi kommer hjem.« Da de kom til Ajt, skulde de forbi et hus, som lå tæt ved vejen, og hvor der boede en kone, de kaldte Heksen. Lige ud for hendes dør...
JEn præst var kommen under vejr med, at der fandtes et par hekse blandt hans sognebørn, nemlig en ældre kone og hendes datter. Men han manglede beviser imod dem. Han sendte så bud efter dem, og da de kom, fortalte han dem, at han var bleven vred på hans avlskarl og gjærne vilde unde ham en revselse, det måtte de være ham behjælpelig med, for han vidste...
En gårdmand i Mollerup fandt en dag noget i én af hans hestekrybber, der var på størrelse som et hønseæg og lignede voks. Manden havde en karl fra Skovby, og han siger, at der i den by boede en klog smed, som nok kunde sige, hvad det var for noget. Så en gang karlen vilde hjem, flyr hans husbond ham dether krammeri med, han vilde nu godt, om den kloge...
Til Bærtel Overgårds i Krejlijærg var der en hare, som løb i deres gård så tit, og de kunde ikke forstå, hvad det skulde betyde. En dag blev folkene enige om at ville prøve at tage den i et hjørne. Men da de nu kom til at skjelte efter den, var der en gammel husholderske med, og hun tvivlede nok på, hvem det var, så da den kom lige smuttende om ved...
Klavs Håv, som boede ude på Veflinge skov, Skovby herred, var en meget klog mand, men han havde også mange kloge bøgei. Når han gik til alters, så nød han ikke brødet, som præsten rakte ham, han tog det ud igjen af munden og puttede det i lommen. Det skulde tjene til fremme af hans kunster. Når han bar sig sådau ad med alterbrødet, så kunde han have tre...
De Erritso troldhekse var vidt berygtede. Især varder éu, de kaldte æ Bjærgmand. Folkene i omegnen søgte ham, og a har også været ved ham og fået en bullen fiuger signet. A kunde slet ikke sove eller være i sengen om natten for den. A var den gang en 15, 16 år. Så sagde min husbond til mig: »Du skal gå om til æ Bjærgmand « Ja, så gik a og kom ham i tale....
Mens a tjente i Høgelund, havde a et får, som a skulde have fodret og græsset hos min husbond, også var a henne at bente det en søndag formiddag. Da a kommer trækkende hen ad gaden med det, stod en gammel kone, Karen Holms, i døren og går hen til mig og siger: »Goddagl bar du kjøbt det får?« »Ja.« »Da er det vorherredød da en rar«, og hun står og...
Jakob Dal i Dagbjærg var noget klog. Han tjente en gang i Viborg, og der skulde han slå lyng, meu så klagede nogen ham ud til hans husbond, at han ingen ting bestilte. Så vilde han ud at se efter. »Ja, det må du godt«, sagde Jakob. Da han kom ud i heden, lå Jakob og sov, og lyngleen gik alt det, den kunde. Så jog husbonden ham hen, den karl turde han...
»Nu ud og op gjennem alle trætoppe.« Da blev de dygtig forrevne på alle de grene og kviste, de traf på. Om morgenen kom manden ned i stalden og beklagede sig over, at hans kone var bleven borte om natten, og han vidste aldrig, hvor han skulde ben om hende. »Ja, hun kommer nok igjen«, sagde karlen, »men har husbond set den dejlige hest?« »Ja, den er...
Min Husbond i Findinge han hed Mads Andersen. Han havde gået og haft Tandpine i lang Tid og kunde ikke blive af med den. Så kom han i Tanker om, at der boede en klog Mand i Boltinggårds Skov, og en Dag han så var til Marked i Ringe og gik og led meget i Tænderne, så forlod han pludselig de andre og gik ud til den kloge Mand. Han var ikke hjemme, men hans...
da.etk.DSnr_06_0_00766
En Karl fra Lellinge var redet til Kjøge for sin Husbond. Da han red hjem om Aftenen silde, kom han forbi en Troldhøj, og han kunde se, der var helt oplyst der henne ved. I det han nu red forbi, kom der en lille grå Skabning ud, og den rakte ham et Bæger med Vin at drikke. Han tog også imod Bægeret, men hældte Vinen ned over Ryggen af Hesten, og så...
De havde en jæger eller skytte på Irup, som så mange steder endnu er brugeligt på herregårde. For ham indtraf det en gang flere gange i rad og på ét og samme sted, at han skød på en hare, men aldrig ramte den, og hans hunde kunde heller ikke tage den, ti det var nær ved et hus, og når de kom den nær, så løb den altid ind gjenuem et hønsehul. Han fortalte...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
På en gård i Fjellerup, der hedder Hagenbjærggård, spøgte det en tidlang meget stærkt. Manden hedder Niels Madsen. De havde en pige, hvis tøj blev smidt ud midt om dagen. De kunde lukke hendes kiste i lås, og et øjeblik efter var tojet smidt omkring hist og her i gården, på møddingen og udenfor. Der sad vagt ved tojet, men det skete alligevel tit og...
En Morbroder til mig det var altså en Søn af Anders Sø i Ørum, han boede oppe i Vestervig Sogn, men gik på Gammel-Ørum i 42 År som Avlskarl. De havde 5 Børn, og allerbedst som de går en Dag, så kommer Kirsten hans Kone over til ham og siger: »Lavst, du får at komme hjem, det første du kan.« »Hvans er der ved det, bitte Kjesten,« siger han. »Knud han...
En mand fæstede en gang en hostpige, der fik den forretning at sætte det hostede korn i rad. Den første dag, hun var med i marken, bestilte hun ingen ting, men lå og solede sig så lang dagen var. Om aftenen, da de øvrige hostfolk forlod marken, vilde hun på ingen måde med. Før hun gik fra marken, skulde det hostede korn være sammensat, var hendes svar på...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
