Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en Kniv er kommen til at ligge med Eggen i Vejret, skal man hurtigst mulig vende den om, for så længe den ligger der, vil alt det Blod blive ved at flyde, der flød, da den kom til at ligge i den Stilling. Pastor Hagemann, Vinding. Vinding S., Holmans H.
Tirsbæk har ikke Navn af Tyr, men efter Dronning Tyra, fordi dette Sted var Kong Gorms og Tyras Badeslot. Den Gang var der ingen Jord til Gården. Men en senere Ejer, der hed Linde, fik Lov til at erhverve sig så megen Jord af Vejle Bys Grund, som han kunde omride på et 8 Dage gammelt Føl, mens Vejle Præst var på Stolen og prækede. Han red nu, og bag...
Pastor Leganger i Herfølge var født i Norge, og han havde Cyprianus og var meget klog. En Søndag han var i Sædder at forrette Tjenesten, havde hans lille 12 Års Søn Gunnar fået fat i den Bog og gav sig til at læse i den, og så læste han Stuen fuld af Smådjævle. Allerbedst som Faderen stod i Sædder Kirke og prædikede, så mærkede han, det var galt fat og...
På Skovby Østermark i Nærheden af Sønderskov findes en Del Løkker, som kaldes Horn. Dette Navn stammer fra de Høje, der er på disse Marker. Bemældte Marker henlå som så mange andre i gamle Dage længe uskiftede, og nogle Bønder i Skovby ejede dem i Fællesskab. Da det tit var Skyld i Uenighed mellem Ejerne, besluttede de omsider at skifte Markerne, og...
1 Underup var der to Koner, som i sin Tid blev meget uenige, og undsagde sådan hinanden, at hvis de ikke kunde hævne sig på hinanden i dette Liv, så skulde de gjøre det i det andet. Kort efter blev den ene af dem syg, og så kom den anden til hende og bad om Nåde, og om de kunde tilgive hinanden. Men den syge var så hård, at hun sagde nej, »jeg udforer...
I Hersom Præstegård ved Hobro har der tidligere ligget en stor Kampesten, men om den ligger der endnu, véd jeg ikke. Om den fortæller gamle Folk følgende: En Gang havde Præsten været til Sidst-Gudstjeneste i Klejtrup, og han havde haft forskjelligt at forrette med Degnen efter Tjenesten, så Tiden var trukken ud, og det var bleven Aften, inden han kom på...
Den hårde Birkedommer Hans Chr. Fogh blev 1786 fjernet fra Østrup-Skovgård. Han og hans Medhjælper gik ude i Folkestuen, mens Karlene spiste deres Mad. Den måtte ikke være varm, for at de kunde spise den så meget des hurtigere. De brugte også at slå Karlene slemt. 1796 blev han Skifteforvalter ved Ravnholt Birk, men turde ikke være der, da han var bange...
da.etk.DSnr_04_0_00643
Den gale Grevinde hed Anna Sophie Rantzau og var gift med en Schack. De har fortalt, at hun brændte hendes Kammerjomfru oppe i Kaminen i Troldkammeret, og det har fået sit Navn deraf. Pigen var ved at frisere hende, og det kunde hun ikke gjøre hurtigt nok. Herrerne kom fra Jagt, og Jagthornene lød. Da de så kom ridende over Vindebroen fra Lunden, blev...
Da Svenskerne lå med nogle Skibe uden for Strynø, kom de en Gang imellem ind på Øen og brandskattede og røvede Fødevarer. En Søndag skulde Konen i en Gård holde sin Kirkegang, og en hel Del af Omegnens Koner samledes som Skik og Brug var i Gården for at følge med hende til Kirke. Da de nu allesammen trådte ud af Huset, iførte deres røde Buller, der var...
I min Barndom fortalte Folk, at der ofte gik et stort Lys i Møltrup Kjær, særlig ind mod Juletiden. Omkring ved 1898 boede der en gammel Kone i Møltrup, som kaldtes Gamle-Sine. Hun kom meget over til os i Skolen. Vi så' da ind mod Julen i et af de År (18981900) i de mørke Aftener Lyset stå ude i Kjæret sydvest for Skolen i Retning af Birkholmsgranerne....
Fru Kofods Mands Moder har fortalt om, hvorledes hun som Barn havde set Underjordsfolk og betragtet deres Færd i Nærheden af Kjølleregården i Rø. Hun havde set dem holde Militærøvelser og hørt deres Førere kommandere: »Højre om!« og »Venstre om!« og »Fæld Gevær!« o. s. v. En Skomager, som gik Strandvagt, havde en Gang moret sig med at snakke efter dem,...
På Romlund Mark ved Vejen fra Romlund til Rognstrup ligger en Høj, der kaldes Sortehøj. Der sidder en Dreng på Højen, og han hører, det siger der nede: »Tag mig vor Faders Hat, a vil til Vorde til Gilde.« Da siger Drengen ovenpå Højen: »Tag mig én med.« Så kommer der en Bjærgdreng op af Højen og smider en Hat op på Hovedet af ham. Så måtte han følge med...
For en 30 år siden levede en husmand, Mads Slæbhjem, der kunde stille blod og løbske he6te. Eu gang fik en gårdmand fra Vestermark blodstyrtning, og en karl blev til hest hurtigst mulig sendt til husmanden for àt søge hjælp. »Ja, han skal nok komme sig«, var svaret, og netop i samme øjeblik, som den kloge mand havde udtalt de anførte ord, var blodet...
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
En husmand i Hvidbjærg havde Cyprianus og kunde hekse, han var nabo til en større gårdmand og forheksede en gang dennes køer, så de ikke kunde få mælk af dem, men køerne stod og brølede, så det var rædsomt at høre på. Nu havde samme gårdmand en meget mandhaftig og klog kone, og hun rejste da over til den kloge kone i Tranum kirkegård og spurgte hende til...
da.etk.DS_07_0_01097
Per Overlade havde også tro til, at Torskudskrædtleren kunde hekse. Han kom en dag gående skrås over Per Overlades mark, og der kommer han til én af køerne og står og føler på den for at mærke, hvordan den var i stand. Så troede P. O. straks, at nu var den forhekset. Han lob jo der op så hurtigt, han kunde, og strøg tilbage igjen tre gange på koen og...
I Gudum præstegård var der en gang en røgter, som kunde gjøre torskjellige unaturlige kunster, men han gjorde ingen fortræd med dem, ti enten brugte han dem for morskab eller for at hjælpe andre. Der fortælles om ham, at en dag, da der var marked i Lemvig, og alle folkene gjærne vilde til marked, men ikke kunde, fordi de skulde have høstakke hjem, da det...
En afteu sendte præsten i Skyum sin karl et hastigt ærende ned til Irup. For at gjøre det hurtigt tog karlen den bedste af præstens heste, som de kaldte »Slumplykke«, og red på den. Da han var kommen midtvejs, så han en hel del harer, der var forsamlede og sprang og legede uafladelig. »Mou det også er rigtige harer«, tænkte han, »siden der er så mange...
En dag havde min fader været i Vejle og red hjem om aftenen sent med en løs hest ved siden. Denne sidste var gammel og kunde ikke rejse sig selv, når den lå ned. Da han kom i den mørke allé, der går fra vejen op til gården, vilde hestene på én gang ikke et skridt længere. Han vilde drive dem af sted, men så kom der noget og kastede både ham og hestene...
En aften gik Detlef Lorensen fra Kværs igjennem dalen ved ved Gråstenskov og Rænkenskov. Der er en dyb grube, som skiller skovene ad, og der gik han hen med den; så hørte han én, som jamrede. Han tænkte da, det var vist én, som var gået vild i skoven, og at han måske kunde hjælpe den til rette. Han gik derfor lidt hurtigere og kunde da se en kvinde, som...
