Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Mads Jyde i Sundbyøster boede i et hus indenfor Per Svendsen, og skulde kjøre gjennem hans port, men lukkede den ikke efter sig. Per Svendsen klagede til birkedommer Kramer, og Mads blev stævnet. Så kjøbte han en lækker stegegris, fik den i en pose og gik med den til birkedommeren. Ja, det er jo klart, siger han, at du har ret, lad P. Svendsen selv...
En gammel mand i Kjøng, der døde for få år siden, fortalte, at da han var landsoldat i begyndelsen af århundredet, fik soldaterne kun 4 skilling om dagen, men så havde han i alt fald fri to hele dage om ugen. Frederik den sjette var ofte stræng med øvelserne. En dag drog de ud ved solopgang, og kom ikke hjem før efter midnat, udasede og våde, for det...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
Pæledrivning. I tiden omkring midten af trediverne dreves sildefiskeriet med 22 fællesbundgarn øst for Nordby-landet. Når karlene om foråret skulde drive bundgarnspæle, hvilket skete med en stor fire mands håndrambuk, udførtes dette arbejde til en taktfast sang, for at de kunde følges ad. Et brudstykke af den såkaldte pælevise er: Og hvorfor skal vi...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
På Bogø holder sig endnu lidt af den gamle fastelavnslystighed. Mandag formiddag kl. 910 samles de unge karle ved gården, hvor de skulde have gildet, til hest i hvide skjorter og med bånd om hatten, og de rider da op igjennem byen med to hornblæsere foran. Nede midt i byen er tønden hængt op mellem to træer og midt over vejen. De slår da med knipler...
Bindelsbrev. I morgen jeg op sted, jeg da i sinde fik, at vi dig vilde binde, som og må have skik. Sylvester er dit navn, i almanak det står, som lyder dig til æren og os din ærens skåle får. Hermed så vi dig binder, med hvad som skrevet står, og bunden skal du være, indtil dette så tilgår, indtil modet løven sviger, indtil haren hunden griber, indtil...
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
Else belse fibelskjæg gik omkring og sang for æg, et andeæg og et mandeæg, et dueæg og et frueæg, et hesteæg og et præsteæg, en gammel mand med et gråt skjæg, jeg takker for et æg. Synges om påsken af en flok drenge for dørene. En af dem synger for, og de onsker en gave, hvorfor de råber hurra. Ishøj. Semin. Chr. Nielsen.
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
I Tirstrup synger hornene om fastelavn: Alle vi Tirstrup drenge forsamles her i dag for eder at ville forklare, hvorfor vi her omgå, vi en stor sorrig fik i dette øjeblik, vor tonde gik i stykker, som vi fra Århus fik. Vi er derfor udgangne, men ej af overmod vi tror eder til, at T os hjælpe vil alt med en liden gave, alt som I synes selv. Efter gavens...
Nu har vi fastelavn igjen med løjer og plaser, så bliver hver mand glædens ven, når de får glas at se. Skal fastelavn vi holde, vi må ha' puns og bolle, vi må også synge hurra for fastelavn.
Kukkeluns var den, som ikke vildo drikke sin dram ved gilderne, når omgangen kom til ham. Han lik da drammen kastet i ansigtet. De øvrige sang så hans skål pà følgende vis: Og dette skal være kukkeluns til ære. Hurra! Og skam for den, som ikke kukkcluris's skål vil drikke. Hurra, hurra! den skål var brav, drik den av! Mikkel Sørensen.
Når der i Nordby pa Samso gravedes bronde, indtil i ard 1880, mødte de unge karle fra hele byen til dette arbejde, og der gravedes da et stort firkantet hul, ca. ti alen i kvadrat, og i reglen til en dybde af ca. tyve alen. Ojonnem sandlagene måtte der spærres med tommer, og siden sattes bronden op med rullesten, rund som sædvanlig. Ved sådan en...
Nar de graver kjelder i Nordby, synger de, idet de kaster jorden fra afsats til afsats: Der gik én, hurra for én, én og est der gået, ja, mer end til bekom, hiv en op med sang, for hundred er så lang. Under afsyngelsen af dette kastedes seks spadefulde i vejret. Derefter begyndte man igjen: Der gik to o. s. v, og når man havde sunget 100 vers (altså...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
Degnen Hr. Brons i Skamby kunde på den sorte tavle gjore de såkaldte regnekunster eller hegsekunster, som han kaldte dem. Et af børnene skulde tænke på et tal, multiplicere det med et andet, så dividere det o. s. v., og han kunde da nævne, hvad for et tal det var. Han var en meget dygtig kortenspiller især i polskpas. Desuden kunde han, når folk holdt...
