Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Husbond, Søren Johansen i Oplev, fortalte mig således: I ældre Tid, da Skolen i Årestrup stod ved den nare Side af Kirkegården, og der var Indgang fra Degnens Bolig til Kirkegården, hvor der var en udbygget Kvist, som udgjorde Forstuen, da kunde det jo træffe for den Degn som for andre, at han skulde op om Natten og hen i Yderdøren at lade hans Vand....
Kancelliråden vilde ikke tro, at der var noget overnaturligt til. Så kom Skytten, Peder Svas, der op en Aften, og de sad i Mørkningen i hver sin Side af Stuen og holdt Snak. Da kommer der lige med et noget og hugger Piben af Munden på Kancelliråden. »Nu er det nok,« sagde han, og så stillede Skytten det igjen, så det fløj langt hen. Ebbe Lund, Torstrup.
Nede i Trøjborg Slotskjælder skal der en Gang have været en blodig Hånd på Muren, som de ikke kunde få væk. De prøvede både at kalke den over og hugge den væk, men den kom altid igjen. Sagnet siger, at en Herre, som boede der, blev slået ihjel af Fogeden og hans Kone, da han en Gang var der nede, og de faldt over ham, men da slog han Hånden, så blodig...
Omkring ved Fyrrerne var der en Apoteker i Stubbekjøbing, der hængte sig nede i hans Have, tæt ud imod Stranden, for Haven gik ned til Vandet. Han hed Høm. Træet, han havde hængt sig i, blev så hugget, for i de fleste Tilfælde hugger Folk sådant et Træ. Men nu kunde man ved Nattetid høre ham gå og klage sig der oppe i Haven. Olga Olsen, Tåstrup....
Der har været sådant spektakel i Jerslev præstegård. Det kunde banke som med økser. Min moder tjente der som hønsepige, og hun hørte det. Denher sølle knåt sad ene i kam meret om aftenen, for den anden pige gik ud på kommers. Det kunde også hugge kister i og klævre med dørene. johanne marie jensdatter, jerslev.
I hjørnet af Jebj&rg præstegårds havedige stod fra fortiden en stor sten, hvorunder det hed sig, at en jomfru er manet ned, formodentlig af Patberg. Da min broder for nogle år siden lod den fjerne og hugge i tu, var der enkelte gamle, som advarede ham derimod. frøken katr. glud.
da.etk.DS_05_0_00782
Der er en manepæl i konsul Vissings port i Kolding. Der skal en kone være nedmanet, som gik så forfærdelig igjen, og det af en præst i Højen, jeg troer hendes egen søn. Denne præst var nu så meget klog.. En anden manepæl står i en eng ved Starup. Undertiden står den så højt, at man hugger imod den med leen, når man slår, undertiden står den så lavt, at...
I en bondegård på Sjællands odde var det for en 40 år siden så slemt til at spøge. En gang havde folkene der en følhoppe, som gik inde i en lille lade, og det var netop der, hvor det spøgede allerværst. De lagde nu mærke til, at der i laden var en krog, hvilken både hoppen og føllet nøjagtig undgik at komme til, og det var heller ikke mulig for nogen at...
På Hvilsbjærggård spøger det endnu. En røgter, der har været der, han fortæller, at hver julenat klokken 12 rejser kreaturerne sig op. Det kan smide med hø og halm oppe på slyden, så det kommer imellem hverandt, og det kan smide med mælkespandene, så de dandser, og kreaturerne kan da give sig til at brøle. Der går også en hund i den gård, det skal stamme...
I et sogn, der hedder Rær, to mil norden for Tisted, der var en karl, og han forlangede en pige til at gå op i kirken at hente en bog sådan i mørkningen, hun skulde få så og så meget for det. Hun var jo ikke meget for det, og dersom hun havde vidst, at de vilde forskrække hende, så havde hun vel heller ikke gjort det. Men hun vilde nu vise, at hun var...
Der hvor Gården Søgård i Kliplev Sogn nu ligger tæt ved Landevejen imellem Flensborg og Åbenrå, var i gammel Tid en Borg af samme Navn med Volde og Grave om. Den ejedes af to Brødre, hvoraf den ene var så god af sig, men den anden derimod så hård imod alle dem, der stod under ham. Folkene på Gården kunde naturligvis bedst lide den gode Broder, og derover...
En Aften stod nogle unge her østen for Gården, og min Soster var iblandt. Da ser hun tre sorte Skikkelser ride om Enden af en bitte Smedje, der stod på Bakken her sønden for, og ride ned ad Bakken. »Men hvad var det for tre ridende, der kom her?« sagde hun. Ja, de så ingen. »Da så a dem.« Nu gik de hen og vilde se efter dem, men der var ingen at se. En...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
Jeg lå ovre i sidefløjen i Odder præstegård, mens jeg opholdt mig der. Så snart rådstueuhret slog tolv, så hørte jeg hen over loftet over mig sådan sjokken og træden, som om én gik i bare fødder. Så snart den havde givet en halv snes trit, så var det forbi, og så lagde jeg mig til at sove. Det var hver evige eneste nat, og jeg sov aldrig, inden jeg havde...
da.etk.DS_05_0_01693
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
Det var på Åstrup i Åby sogn der var spøgeri. Der havde boet en herremand der før, og han var så ugudelig. Han kunde ride ud i marken og holde negene op i vejret og sige til Vorherre, om han tykte, det var noget korn at lade gro. Han red i SmækTeen og kom af med livet, det er en bæk, der løber lige ved siden af gården, og der var mange bøller i den. Folk...
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
