Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den første agerumlade, der blev bygget her på egnen, var ved Kobbel i Lem sogn. Den blev tilhugget i Norge og sejlet til Lemvig, men den svend, som havde tilhugget den, syntes ikke om, at han ikke skulde med for at sætte den op. Han ombyttede da mærkerne på træet, så at mesteren, som selv var her ovre for at lede opførelsen, ikke kunde tinde rede i det....
Gunderupgårds lade skal være hugget i Norge. Men så blev mesteren og mestersvenden uens, og så hug svenden alle numrene galt på træet. Da mesteren nu var rejst her over for at sætte den op, kunde han ikke, og måtte have bud efter svenden alligevel. Det stod nok hårdt at få ham til at rejse herned, men han kom da, og så samlede han laden. Det kan ses på...
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
Den gamle lade på Lundergård er bleven flyttet til Vestrupgård, og den ny lade blev hugget i Sverig. Men ingen her forstod det hug, og så måtte de have Svenskere her over at sætte den op. Kristen Nielsen. Mosehuse.
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
Mens jeg boede i Storarden, var jeg en dag ude i et krat i nærheden af byen. Opsynsmanden ved krattet var med, og idet vi gik forbi en egestub, gjorde ban den bemærkning, at det træ, der havde stået, det var stjålet, og da jeg nu vilde have at vide, hvoraf man kunde se det, sagde han, at det kunde ses af stubben. Der var nemlig hugget af den rundt...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Ved Baltinggård i Ringe sogn (Svendborg amt) er der en eng, som endnu hedder Huggens Mae", hvilket navn den har fået deraf, at en forvalter eller ladefoged der blev hugget ihjel. Hovfolkene gik nemlig og slog græs der, og han havde da pint og plaget dem så længe, at de nu blev helt rasende og hug ham ihjel med leerne der i engen. P. Jensen, Kværndrup.
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
Den sidste ulv, der var i Tykhøjet krat, den skod den gamle Xiels Klavsholm. Her nede pæ marken er der et sted, de kalder Ulvhullet, og der gik et og, som var hildet, for ikke at løbe for langt hen. Sà kommer der en ulv og vil tage foliet, men øget springer til og får hilden om halsen af ulven, sa den bliver kvalt af den omsider, men den havde gnavet...
Der har været en sten ved den gamle laudevej imellem Siem og Dorer kirker, og der stod et årstal pa. Det var det år, da fæsygenen var her. Det havde en hjorde hugget ud, og så blev den sten gravet ned ved vejen. Han var fra Siem. A har set stenen og har hørt det fortælle. Søren Jørgensen, Alken.
Min Broder havde en Gang hugget sig så slemt med en Øgse over den ene Hånd, og så skyndte han sig op til en klog Mand, der boede på Breddal Mark, han hed Søren Væver, de kjørte der op alt, hvad de kunde. Så forbandt han ham, og så satte han to Pinde op ved Loftet ved Bjælken. Dem smurte han hver Dag, og han sagde til ham, han måtte ikke røre ved...
Jokum ovre på Als kunde dølge Blod, men når han skulde gjøre det, så var det jo om at være til Stede strags, og det kunde han jo ikke, når Blodet skulde dølges her på Helnæs. De skulde jo hente ham på en Båd, og så vilde det vare for længe. Så lærte han gamle Lars Storm ved Kirken Kunsten at dølge Blod og gav ham tydelig Besked om, hvordan han skulde...
Der lå en stor Egeblok ved en Mand, der hed Søren Prip, han boede lige uden Nørreport i Vejle, og der var mange, der stod og så på den, for det var et ualmindelig stort Træ. Det var hugget oppe i Vejle Nørreskov. Så er der en af dem, der står der, som siger, te han kunde krybe igjennem den Blok, ind ad den ene Ende og ud ad den anden. Ja, det vilde de...
Der var en klog Præst i Hårslev, han kunde dolge Ud. En Gang var der en stor Ildebrand ovre på Sams, de kunde nok se den her ovre. Men Præsten turde ikke gå ud og se efter Ilden, for så skulde han dolge den, og det kunde han jo grumme vanskeligt komme til. Den, der skal dolge Ild, skal hen i Nærheden af Ilden, og han kunde jo ikke så let komme til Sams,...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Niels Skovfoged han var Nabo til os, da vi boede i Møllen, han boede på Eskholtgård. Hans egentlige Navn var nu Niels Hansen Ørum, og han foer jo med at bilde Folk ind, te han havde Cyprianus og kunde gjøre så mange Kunster med den, te det var farligt. Allerforrest i den var Fanden tegnet af med to Horn i Panden. Fuldmægtig Christiansen i Vejle fik den...
Søren Væver i Lysholt kunde helbrede ved Frisnit. Når en enten havde hugget sig eller skåret sig, så skulde den enten til ham, eller han blev hentet. Så havde han nogle Pinde, der blev smurt i Blodet af den, der var kommen galt af Sted, og siden smurte han dem i noget andet hver Dag. Han kunde så se på Pindene, om Stedet kom sig, eller det bollede. Per...
En Herremand på Sæbyholm, der hed Bukar Rud, står udhugget i Sten i Halsted Kirke. Han er afbildet der med en Hestefod, for han havde forsvoret sig til Fanden. Han red på et Årsføl, da han skulde have Marken indhegnet. Da Fanden så kom og vilde have ham, blev der Pletter af hans Blod både på Gulv og Vægge. Det er inde i et Værelse med Flisegulv, og det...
I min Bedstefaders Gård, der ligger nede ved Bækken her i Byen og kaldes Dybdalsgård, har der været meget Spøgeri. For mange År tilbage var der en Gang Gilde i Gården, og nogle sad og spillede Kort. De blev uenige over Spillet og kom til at slås, og tre af dem blev slåede ihjel. Den ene af disse tre blev hugget i Hovedet med en Hakke. Da de nu var bleven...
