Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
A har set. at der sad et ben af en hvalfisk ti: pandetræ over en dør. Den var en gang kommen op pá en sandrevle i Katvøvig, og da folk så den. fik de 12 par heste spændt for den for at slæbe den i land. Men som de nu bedst var i færd med* det. rejste det i havet, og så måtte de skjære rebene og se at bjærge sig i land. Fisken fik de ikke mere af. og den...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
I en af Lindgårdene, Skjød sogn, havde de ikke andre karmon i huset end en skjæppe, den vaskede de op i og malkede i, og de havde ikke anden selde end en sæk. Den stod bestandig med malet korn i, for de fik molgrød 21 gange om ugen. De havde stort svinehold, men hvor mange de havde, vidste de ikke selv, for svinene gik ude i skoven, og så havde folkene...
Tommeret i den gamle præstegård her i Vilslev er fort her til fra Norge, og der blev det hugget til, så det straks kunde samles, da det kom. G. Stumpe Sørensen, Vdslev.
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Mår en spiser det, fuglene har hugget i, får en hugger i sin hals, lige sådan hugger som det, de laver i kartoflerne. Fabjærg.
Flere har sagt og troet, at om end en stålorm bliver hugget i mange stykker, går den dog sammen igjen. H.N.,T.
Sonden for Trébjcerg har der været stor skov, der Hev hugget om ved 1790. Enhver kunde komme og få et læs træ, På meget de kunde fore derfra, for en pot brændevin. Hen mændene cle gik jo fra deres garde ved det. for de skovede ikke for at få jord, da den jord nordpå var bedre til at give korn, men for at fa noget at drikke op. Men nu er den gamle...
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
Knæpper det i et vindue, Når det blæser, er træet dertil hugget i stormvejr. P. Jensen.
Tre studenter sad og pratede af, hvem der turde gå op i en begravelse og hugge en gaffel i en ligkiste. Så erklærede den ene, at han turde gjøre det, og han går med gaffelen. Da han kommer ind til kisten, hugger han godt nok gaffelen i med de ord: Stå op, du døde, og kom for dommen! Men da han så ikke 'kom tilbage, måtte de andre til at opsoge ham. Han...
En lille pige var ikke bange for at gå på kirkegården om natten. Det sad de og talte om, og de andre satte væddemål med hende. Hun skulde gå op på kirkegården lige klokken 12, og der var en bestemt grav, den skulde hun sætte en stok i, for at de kunde se om andendagen, at hun havde været der. Men så blev hun temmelig længe væk, og de tykte, det var sært,...
Nogle folk, der vilde til Bække marked, var om morgenen inde hos Kjeld Langkjær i hans kjøbmandsbutik, og fik nogle penge byttede. Da lagde de mærke til, hvor han havde pengeskuffen. På tilbagevejen fra markedet, hen sidst på natten, kom de atter ind og forlangte, at han skulde udlevere dem hans penge. De gjennempryglede konen i et bundt båndjærn, men...
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
I Dørup kunde man gå inde i husene gjennem hele byen. Så en dag, da folkene var i engen, kom en hel flok Tatere, og da en pige så det i tide, lob hun hjem og fortalte kvindfolkene om besøget, de kunde vente dem. De bandt så dørklinkerne fast. Forst begyndte Taterne ved den ene dør. Der stod kvinderne indenfor, og eftersom Taterne flyttede sig, flyttede...
Der var en mand og en kone, som der er så mange, og den kone fik lyst til en anden karl. Nu vidste hun ikke, hvordan hun skulde blive hendes mand ledig og få ham kradset af vejen. Endelig finder hun på at give ham stødt rottekrud på en pandekage, og bildte ham ind, at det var hvidt sukker. Han spiste den med god appetit, og enden på det blev, at han dode...
Der er en bleven henrettet i Resen lige sonden for Kikkenborg. Højen kaldes Fangehøj, for det den fange blev henrettet der. Hun boede i Enevoldsgård i Resen og forgav hendes mand. Hun havde forsogt pa det tre gange, indtil det sa endelig lykkedes. Præsten boede den tid i Resenborg, og han gjorde en rejse, så de skulde have en fremmed præst om søndagen....
Hellig-tre-konger aften skal der være tre lys pá bordet og tre smørhuller i grøden. Vil en pige have sin tilkommende mand at se, stiller hun et bord foran sin seng, breder en dug på dette, sætter derpå tre glas: et glas vand, et glas vin og et glas brændevin, og anbringer et spejl således, at hun kan ligge i sengen og se ind i det, og allersidst tænder...
Da den store lade på gården Kjeldkjær ved Vejle skulde bygges, gjorde enkefruen, som da ejede gården, akkord med en tømrer om en høj betaling, men på den betingelse, at han skulde hugge alle naglerne til med en sten som huggeblok, og dersom han blot en eneste gang huggede ned i stenen, skulde han slet intet have. Arbejdet gik rask fra hånden, laden var...
Tommeret til Lerkenfeldts lade er hugget i Norge af en norsk tømmermand. Så skulde han også have sat den op, men ejeren kunde ikke komme til rette med ham om betalingen, da han efter dennes mening forlangte for meget, og derfor jog han ham væk og antog en dansk tømrer. Men denne anstrængte sig forgjæves for at samle den, og der blev da ikke andre råd,...
