Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
113 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: hud
En Kone kom til en Rytter, da han red forbi Dagbjærg Dojs, og spurgte ham, om han ikke var tørstig. Jo, han var, for der kom sådan Hede og Støv med Vejen. Han vidste nu ikke af, det var en Bjærgkone, men det var hun. Så kom hun med et Guldbæger og flyede ham, og han sad på Hesten og svingede det bag ved sig, og så rejste han hans Vej, alt hvad Hesten...
da.etk.DSnr_01_0_00568
En Rytter kom ad Vejen fra Vedhoved og skulde vestpå. Da han nærmede sig Dagbjærg Dos, så han, at Højen stod på røde Pæle, og ud og ind løb en hel Del Småfolk. Han kunde ikke forDanske Sagn. I. 10 stå, hvad der var ved det, men da han var bleven noget tørstig, og var kommen derhen, bad han en af Kvinderne om at give sig noget at drikke. Hun kom også med...
Når folk havde deres ungkreaturer nede på engene ved Vejle å, hændtes det, at et eller andet kreatur fik en lang ophovnet stribe op ad benene, hvoraf de led meget, og når den bredte sig. kunde kreaturet dø af det. Dette kaldtes eddervol (edderslag). Det begyndte ved et led, og når man strøg på det, så skråsede huden. Man kunde godt spise kjødet af sådant...
da.etk.DS_07_0_01743
Huden skråser på kreaturerne, når de har jeddervol. Sø rå.
da.etk.DS_07_0_01742
En sygen, der kaldes jeddervol, hjemsøger kreaturerne næsten hvert år. De bliver lamme, huden bliver oppustet og kan knase, når man stryger hen ad den, som om der lå papir underneden, og så døer dyret. Min søster havde flere, der dode. Der var en gammel mand, som kunde skrive for den sygen. Havde de en spæd kalv, der skulde leve, så hentede de ham, og...
Tryller emse, brugt af en kone i Fredensborg, tiltalt for kvaksalveri: Min smed, sten sted, stjærnebimmel i eders øjne underblå om natten kvise, kom du her, du så liden semetin, soirekorn. Det rindende vand fra himlen kom, det grønne græs pæ Guds jord skal du fly, guld gjør glad vel, kviude sad i Øregård, skar flejre huden af den blå blegn. Cand. theol....
da.etk.DS_07_0_01506
En Nordmand lå på sygestuen sammen med mig i Alborg, og han fortalte, at oppe på fjældene var et pastorat, som de aldrig kuude have præster, de gik stadig til. Så træffer det, at de atter får én, og ligesom han står på prækestolen og str ud over menigheden, giver han sig til at tale til dem, at det er hårdt, og han trækker så en kone frem og vil...
Der var en kone i Lønborg, hun gjorde ondt hvert sted hun kom, og gjorde det så grov, at de arresterede hende. Men hun vilde ikke tilstå. Så skulde hun kylles i vand, og de fik reb om livet på hende og trak hende ned til åen. Så sank bun, og altså trak de hende igjen op og fesenterede hende. Nej, de kunde ikke finde noget. Atter blev hun smidt ud og...
da.etk.DS_07_0_01468
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
Fn mand i Gudum havde det tilfælde, at ban mistede sin besætning tid efter anden, enten lå der en hest og var død om morgenen, eller der lå én af hans køer. Han mistede på den måde næsten hele sin besætning to gange, men der var aldrig mere end ét kreatur ad gangen, der døde. Derover blev ban helt fortvivlet, og en dag, som han var i Ålborg, vilde han...
Når en ko har fået kalv, så holdes der en træsko under hagdelen på den og strøes salt hen ad ryggen, og dette gnides ind i huden. Når den første gang skal ud efter kalv, skal der slåes en kniv i bjælken, og den skal den gå ud under. K. Timmermann.
Gårdmand Mads Madsen i Floos fortæller, at før han fik gården, var der tit spøgeri og hekseri, kreaturerne døde, og manden, Hans Rasmussen Hellig, måtte derfor have hud efter eu heksemester, som hed Karesmeden, flan horede nogle huller i pandetræet over dørene og i nogle bjælker inde i stalden. I disse huller blev der lagt nogle hylstre af rødt læder, og...
da.etk.DS_07_0_01098
D. 15 april 1652 blev professorerne ved universitetet spurgte, om Johanne Nielsdatter skulde straffes med døden, fordi hun havde indskåret i sin hud syv kors, hvilket syntes at have været tegn på en djævelsk trolddom. De svarede, at det kunde ikke med vished godtgjøres, at hun var en heks, og at det var sandsynligere, at her var udtænkt et bedrageri for...
Der var en gammel kjælling i Iglsø i Vestervelling, de kaldte Heksekaren. Hun kunde malke mælk af en syl og deslige ting- Så var der en fattig dreng, der var født op på sognet, han sagde, at han vilde lære at hekse, for ellers blev han aldrig til noget i verden. »Når a får det lært«, sagde han, »så skal a nok lære deher storehanser at makke ret, der nu...
For mange år siden boede i Bukkervp et par folk, der ikke enedes godt. Konen var noget opfarende, og han fik skyld tor at holde til med andre fruentimmer, hvad dog aldrig blev bevist. En morgen tidlig gik manden til skovauktion. Da der op ad dagen kom nogen for at tale med ham, undrede det dem, at dørene stod åbne, men at ingen folk var at se. De gik så...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
da.etk.DS_06_0_00858
Der var en skolemester i Sønder-Saltum, som hed Lyngberg, han havde Ceperånus. Den gik i arv til hans eneste datter, som var gift med Lede-Simon. Da hele formuen var gået over styr så nær som den bog, så læste han i den, at når de tog en sort høne og stegte så godt med hud og hår i fedt, te Fanden vilde spise den, og så grov den ned på en korsvej imellem...
da.etk.DS_06_0_00697
Ritmester Halling på Frisholt var det forfærdeligste menueske, der kunde være på jorden, og så lynende gal. Han vilde banke folk og var den største tyran, der kunde gå p"i tø ben. Han bankede en gang en kone, så hun fik en stcr pukkel på ryggen. Hun var nu også lidt tåbelig, for hun sagde sådan, at hun havde tre guder, og det var sol og måne og den...
da.etk.DS_06_0_00600
På Teglgården i Vestervig der gik det i ældre tid meget slemt til med drik og kortspil. Så var det en gang, et spilleselskab havde siddet der en tre døgn i træk, og det var om aftenen, at én af selskabet kom uden for, da stod der en ung smuk person. Spilleren spurgte ham, om han havde ikke lyst til at komme ind og få et slag kort med. Jo, det havde han...
da.etk.DS_06_0_00485
For mange år siden var beboerne i Store-Lime meget slemme til at spille kort, og de samledes da gjærne ved en af gårdmændene. En aften, som de sad allerbedst og spillede, kom der en fremmed mand ind til dem og spurgte, om han måtte være med. Jo, det måtte han gjærne, og han fik plads imellem dem. Da de havde spillet lidt, faldt der et kort på gulvet....
da.etk.DS_06_0_00483
3