Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fodegård har i mange slægtled været i min familie. En af mine forfædre havde en besætning af 7 skabede øg, og det blev ham da forbudt at kommo inden for Søgårds hovdige. Han var altså fri for at gjore hoveri. I vor gård har det vekslet med armod og rigdom. Min fader anså es for en rig mand og havde et stort solvskab med sølvtøj og sølvspænder. Der lå...
En kapellan i Onsbjærg, der hed Balle, vilde en dag gå over til landevejen, og så vilde han gå over marken for at skyde gjenvej. Der kommer han til en stor dreng, som står og strør mog. Så siger han til ham: Kan du ikke gå tilbage til skolen, min søn, og høre, onl jeg ikke har glemt mine briller. Drengen spiler øjnene op: Briller, hvad er det for...
Min bedstemoders fader hed Jens Olesen. I den tid boede Kjæu Hvasses på Talsted, og hun vilde tvinge ham til at tage et j ordløst hus, der lå i den søndre side af Helium by, og derfor skulde han gjore en ugedag på gården. Men han vilde ikke, og derover kom de til at søge proces. Han tabte de første to gange, mon så rejste han selv over til kongen og fik...
da.etk.JAT_02_0_00247
De gjorde hove her til præsten, men det var frivillig hove, for det var efter den tid, da hoveriet var afskaffet, så præsten kunde ikke tvinge dem. En skrædder, der hed Eas Mand, kom der for at pille kartofler op, men han mødte fint påklædt, med hvid vest og hvide handsker. Så gik han jo og pillede, og det blev ikke til noget. Præsten kom og så på det og...
En mand fra Erslev skulde gjøre hoveri til Dueholm. En dag skulde de allesammen harve, men da han kom, havde de andre allerede givet deres ager en overgang på langs, for han kom for sent. Ladefogden stod og kommanderede, hvordan de skulde harve, og så råbte han: Alle mand sni! lige da Erslev-manden skulde til at begynde. Han gav sig straks ligesom de...
En mand fra Tøving eller en af de byer der omkring skulde gjore hoveri til TJllerupgård. Så var det i høslætten, og han fik bud om at sende en karl og en pige, men kun karlen mødte. Så kommer jo ladefogden, og han siger til ham: Hvad skal du? der skulde jo være kommen to. Karlen svarede: A skal både rive os; slå. Skal du ikke bide også? sagde...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
I hoveri-visen fra Birkelse, som de gamle kunde, står: Simon Krog den blodhund så rod, han tog både vort halm og vort hø.
I Tirabæk ved Vejle var der for en 80 år siden en forvalter, som var en slem bondeflåer. Mens nu prinsen opholdt sig i Frederits, kom rygtet om denne forvalters hårdbed ham for øre, og han besluttede sig til selv at ville forvisse sig om sandheden deraf. Forklædt som en bonde kom han en aften til en bondegård og bad om nattely, hvilket han og fik. Men da...
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
Herremanden Lassen på Rødslet havde 16 heste, og dem brugte han jo at kjøre i stads med. Så kom den forordning, at bønderne ikke længere skulde gjore hoveri, og han lod da alle de 16 øg bedække én sommer. De holdt jo en uskår hest på gården. Nu fik ban 16 plage ud af det, og da de blev to år, fandt han på at ville have en fælled dyrket op, og det arbejde...
Den gang min fader kom fra Frankrig, loserede han på hjemturen ved en smed i Århus. Han lavede af deher enspænd plove, og min fader skjønnede nok, at do også kun kunde bruges til én hest. Da han kom hjem til Vadum, blev ban forlovet med en pige. der havde nogle skillinger, og blev da dømt til at have en gård i fæste og betale de skillinger i indfæste....
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind! Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug....
Anden bryllupsdag dandses der tospring i Lø nb or g, og denne dands er opfunden der. Den dandses under åben himmel, før der dækkes bord. De unge folk under hoveriet fandt på den, for at gjæsterne kunde komme ud, så der blev plads, meus bordet dækkedes. De dandsede ud af gården og ud på marken, så til en nabogård, svingede ind i gården og dandsede der...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
En bonde spurgte en gang en herremand, om han troede, man skulde gjøre hoveri i den anden verden. "Det kommer an på, om I forretter eders arbejde slet, for så kan det gjærne ske, at I også får samme skjæbne der." "Ja," svarede bonden videre, "så skal vi måske bære strå og brænde til, at det nådige herskab kan få det varmere." S. P. Jensen, Vole.
Ernst Frederik Zytphen har bygget Volstrup. Den gang var der hoveri til den. Der var en husmand bojet til haven, som hed Kristen Fejsen. Så kom herren ned i haven for at ville se efter, og da stod Kristen merl hænderne i lommen og bestilte ikke noget. Haven var stor, og arbejdet ikke så let, Så kom herren han rev noget på det tyske: "Kristen Fejsen,...
