Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
På Søndervang levede i Frederik den sjettes dage en ritmester ved navn Brokdorff. En gang, da sognemændene var samlede på Søndervang, takserede de gården til 30,000 rigsdaler. Dette syntes Brokdorff var for meget, og han tilbod dem gården til den pris; han gjorde naturligvis ikke regning på, at de kunde komme i tanker om at tage ham på ordet. Da han...
Der fortaltes om pastor Trap i Tårs, at han var frimurer, hvorfor han også vidste, hvad dag og stund han skulde dø. En dag bad han kusken om at spænde for vognen, og han satte sig da op og bad ham om at kjøre til hovedgården Boller. Når han så kom ind i borggården, skulde han efter gammel skik kjøre i ottetal om de store lindetræer og derpå vende hestene...
Til hovedgården Palstrup hører et stykke jord, der nok nævnes som Døssing norremark. Herom siges det, at jorden, som nok en gang har hørt til Døssing by, kom til Palstrup på følgende måde. Herremanden på Palstrup vilde have jord, og Døssing bymænd påstod, at det var deres. Trætten blev afgjort således, at dersom herremanden kunde gjøre ed på, at jorden...
Et bøsseskud fra herregården Baggesvogn, Sindal sogn, ligger en stor sten, om hvilken der fortælles følgende: Engang var der på herregården en junker, som var meget slem mod bønderne, og derfor kunde han ikke få fred i graven, men spøgede fælt. Præsten manede ham da ned i jorden, og den store sten blev væltet over ham, der hvor den ligger endnu. Men...
Omtrent i 1710 hed ejeren til Benzonsdal Peder Benzon. Der fortælles, at han lod sine hovbønder grave en høj ud og fandt der en rustvogn, som var så belæsset med sølv og guld, at det efter sagnet skulde være en hel kongelosning. Det beholdt han for sig selv. Denne høj er nu beplantet med store træer. Samme P. Benzon kjøbte to store gårde, som kaldtes På...
Et lille stykke syd for hovedgården Rugård i Sønderherred ligger et lille hus ved siden af den gamle Grenå-Æbeltoftlandevej, som kaldes Tihøjhuset, og i haven har ligget en stor rundhøj af en betydelig størrelse, som kaldes Tihøj, men nu er den en del sløjfet. Her skal efter sagnet ligge 10 års indtægt af Rugård begravet. m. balle.
Hovedgården Viskum skal have fået sit navn efter en halmvisk, der brugtes til sømærke, ti i gamle dage var Nørreådalen en fjord. j. jensen, mollerup.
Der har ligget en by ved Àstedbro på Rask mark, der hed Kokborg, Der har været fire gårde, siges der af. Der var også en anden by, Skejby, på Rask mark. A har haft den mark og pløjet til skorstensbunde og en gammel stensat kjelde og ovnsbunde og en smedje med smedesinder. Den blev brændt af under svenskekrigen. En fru Hilleborg Bille ejede den gang Rask....
På Lundagerholms mark, noget vest for Kjærgård, hvilken mark i ældre tid hørte til hovedgården, har teglovnen været, hvor stenene er brændte, som hovedbygningen i sin tid blev opbygget af. Leret her var særlig udmærket, og de gamle lergrave er endnu kjendelige. p. chr. petersen, frosiggård.
I Redsted sogn findes en herregård, Sindbjærggård kaldet, hviken vel før anno 1660 er gjort til en sædegård, da nogle af de bedste gårde i byen blev lagt øde, og deres markejord lagt Under hovedgården, hvorpå velbårne jomfru Anne Sehested ved min ankomst her til *steden holdt tjenestefolk og selv siden residerede der og døde. Af en præsteindb.
da.etk.DS_03_0_01402
Lidt fra det sted, hvor hovedgården Kjærgardsholm nu ligger, er et gammelt voldsted, som kaldes Dorris. Der skal gården have ligget for omtrent 300 år siden. Til det voldsted, hvor gravene endnu er, og hvorfra gården flyttedes i 1885 e^ter branden, skal den for over 200 år siden være henlagt, fordi man efte-r sagnet ikke kunde være på "Dorris" for...
Om hovedgården Høgholm i Tirstrup sogn, det tidligere Bjørnsholm, fortælles: Der var en høvding, formodentlig en viking, som vilde bygge sig en borg i nærheden af det mosedrag, der strækker sig fra Kolind sund til Glatved strand ... om natten revet ned. Nu gik han og grublede en morgenstund over, hvad det kunde være, der forstyrrede hans arbejde. Som...
da.etk.DS_03_0_00910
På vejen mellem Dommestrup, Nbrre-Lyndelse sogn, og Sobysogård færdes ved nattetid en hest eller rytter, og flere har hørt den. Væver Niels Rasmussen i Dommestrup har selv fortalt mig, at da han en aften gik denne vej hjem efter, hørte han bag ved sig, der kom en hest, dels i trav, dels i kort galop. Han hørte tydelig, længe for den nåede ham, at den...
