Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Kjørup Gods var der en Gang en Ejer, som hed Podebusk, og han skal have bygget en forfærdelig stor Kirke der, med et Spir, der var så højt, at de sejlede vild ude på Havet efter det, for de troede, det var et Tårn eller Spir i en Kjøbstad. Klokkerne i Kirken var så svære, at da de ringede første Gang med dem, efter at Kirken var færdig, så revnede...
Mens jeg tjente på Søgård og havde en Aften været henne i Kroen at hente Posten, var jeg bleven så tørstig, og idet jeg nu kommer ind i Gården på Tilbagevejen og hen til Mejeriet, som den Gang var sammenbygget med Hovedbygningen, kom jeg i Tanker om, at jeg nok kunde få lidt Mælk at drikke der nede i Mejeriet, for jeg kjendte godt Hovedmejersken, som var...
Foran Hovedbygningen på Søgård, hvor jeg tjente i Halvtredserne, var en grøn Plæne med en Flagstang. Jeg tjente jo hos Forpagteren Tolderlund og skulde hver Aften hen til Søgårds Kro og bente Posten til ham; og når jeg kom tilbage og ind gjennem Porten, gik jeg hen til et Vindue, der stod på Klem, og stak Posten ind der igjennem, for der havde han sit...
I Halvtredserne tjente jeg som stor Dreng på Søgård i Kliplev. Min Husbond var Forpagter Tolderlund, og han havde sit Kontor oppe i Hovedbygningen. Så skulde jeg om Aftenen gå over til Søgårds Kro og hente Posten og Aviserne til ham, og jeg skulde også over til Præsten i Kliplev med Aviserne. Så traf det sig en mørk Aften, da jeg kom tilbage til Gården...
Der var en Lindorm, der lagde sig om Hovedbygningen/ til Gammelgård. Så kom der en Mand og tilbød at ville sætte den væk, når de vilde sikre ham, at der ingen Lindorme fandtes i en Mils Omkreds. Han dræbte den også, men da han havde gjort det, så kom der en Lindorm og dræbte ham. Gammelgård hører til Store-Ring og har efter gamle Sagn været ejet af...
Lidt sydøst for Astrup ned imod Fjorden er en lille Bakke, som kaldes Leverbakken. Der fortælles, at en Lindorm skal ligge med Hovedet i Bakken og med Halen under Hovedbygningen på Astrup. Når den sidste Kvinde forlader Gården, vil den slå et Slag med Halen, så Gården synker i Grus. Astrup. Bogholderen der.
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
På herregården Julskov levede en herremand, der havde mange friller, og for at de ikke skulde få børn, fik han gjort akkord med Fanden om, at han skulde skaffe ham et sevenbomtræ i haven, og Fanden skulde selv plante det. Men så snart det gik ud, havde han så lov til at tage hans sjæl. Derfor gjadlt det om at holde det i live, ti så længe havde han ingen...
Jeg var tjener på Overgård i tre år. Hver aften skulde jeg lukke dørene fra den ene ende af hovedbygningen til den anden, og så havde jeg altid en stor gul hund med mig. En aften, da jeg i det samme ærende var nået ind i den store riddersal, løb hunden en tre fire gange rundt om mig i en stor kreds og så hen til døren, som den stødte op ved at slå imod...
Der kjører en lukket vogn om natten fra Overgård og til Udbynedre, man mener, at det er Jørgen Lykke, som har bygget gården og ligger begravet i Udbynedre kirke, der kjører. Oppe på gården er der en lang gang i hovedbygningen som en løngang, hvor dørene aldrig kan være lukkede. Maler Hoffmann fortæller, at da han arbejdede på gården, skulde han op...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
På Hollufgård skal det heller ikke være rigtig fat; der er adskillige, som har set de to hvide damer dandse ved midnatstid på en lang mørk gang, som er under hovedbygningen. Der er ingen, som kan høre hverken fodtrin eller nogen som helst bevægelse, de svæver omkring på gangen en times tid og forsvinder så. Ligeledes går der en mand hver højtidsaften...
Atten gårdmænd havde kjøbt Skjern, og de havde bestyrer der. Han lå ude i husene om sommeren, men da det blev koldt, vilde han ind at ligge i hovedbygningen. Der var et kammer, hvor præstens kjole og krave hængte fra én søndag til en anden, og det tykte han var så rart et kammer at ligge i. "Det skal du ikke", sagde pigen, i det kammer var der ingen der...
Da hovedbygningen på Gammel-Àyøg<?g(!ri" blev bygget, så stod der, når arbejderne kom om morgenen tidlig for at arbejde, en hvid skikkelse på taget og lænede sig op til den midterste skorsten. Deraf sluttede man, at der skulde blive mange enker på gården, og det har også stadfæstet sig. f. l. gr.
Vorgård i Vendsyssel er bygget af fru Ingeborg Skeel. Fruen skal have haft det så knapt med tiden, at når hun om søndageu kjørte til kirke, der kun ligger et lille stykke vej fra gården, havde hun sin rok hos sig i vognen. Også var hun hård mod sit tyende og plagede det ved alle lejligheder, derfor har hun ingen ro i sin grav, og ofte ser man hende sidde...
Om Jørgen Skram til Tjele sagdes, at han ikke ønskede sig i Himmerig, når han måtte blive på Tjele som en tyr, men det kunde han ikke få lov til, men som hund fik han lov at blive på gården og have sit leje på hovedbygningens loft, hvor tjeneren til hver højtid bragte frisk halm. Eu murer satte en gang sin kalkspand i lejet, men dagen efter fandt han den...
Fra Kjærgård fortælles følgende. Bønderne måtte ikke komme til at tage vand ved Thekjelden og derfor var der lås for den. Der hængte et sølvbæger til at tage vandet med. Uden om var en stor vold, og hele pladsen var tæt overskygget af træer. Fra den blå låge var en stor allé ud til kjelden, så herskabet kunde kjøre helt i skygge derud. Over lågen var de...
På Lundagerholms mark, noget vest for Kjærgård, hvilken mark i ældre tid hørte til hovedgården, har teglovnen været, hvor stenene er brændte, som hovedbygningen i sin tid blev opbygget af. Leret her var særlig udmærket, og de gamle lergrave er endnu kjendelige. p. chr. petersen, frosiggård.
Egeskovsgård skal synke lille-juleaften. Gården er bygget på egepæle og bjælker, som man kan se, når vandet står lavt i graven. I hovedbygningen er et værelse, hvor det ikke er rigtigt ved nattetid. Der er også en anden stue, som man kalder Slyngeborg, der skulde pigerne i gamle dage siddde og spinde, p. i.
Der har været spået, at hovedbygningen på Gyldensten skulde synke en gang en julenat, og grevinden turde aldrig være der i den tid, men rejste bort kort før de store højtider. jakob rasmussen, stensby.
da.etk.DS_03_0_01446
