Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Jeg lå i 1882 på kommunehospitalet i Kjøbenhavn, og der var en forfærdelig præst. En gang sang de til en barnedåb: Hvo véd hvor nær mig er min ende. Det var sådan en lang fyr, og han kommer også ind til mig og talte noget med mig. Så siger jeg til ham: Er det ikke en vanskelig gjerning, De har her. Noj, siger han, alle døre står åbne for mig. ...
En dreng, der tjente på Kongensgård, var et forslagent hoved. Han skulde en dag gå ned til hospitalet og hilse der fra fruen, om ikke Kristen Gasse (han hed nok ellers Kristen Povlsen) kunde gå et ærende for hende. Manden var imidlertid ikke hjemme, og konen, Ellen Gås, lå i barselseng, så hun kunde da heller ikke gå. Børnene knude ikke heller, for de...
I Vind sogn er tvende fattige, som burde billig indsættes i et hospital, den ene, Dorte Gosmar, er ikke ret klog og ved forstanden, ja, i mange år ikke har været til Guds bord, føres omkring i sognet og har mange steder slet pleje og tilsyn. Desårsage hun mangfoldige gange haver været nær af med livet og ofte været borte om natten i moser og kjær under...
Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
En gammel grandtante af mig, der døde på Randers hospital, hun tjente en gang en meget gjerrig kone, og folkene måtte ikke få det, de kunde spise. Så var det en dag, madammen rejste af by, og da kommer pigerne til min tante og siger: "A, jomfru, må vi ikke få pandekager i dag?" De fik jo ellers aldrig sådant noget. Så forbarmer hun sig over dem, og de...
Nede i Tyland brugte de, når de byggede et nyt hus, for at forebygge uheld, at få fat i en hugorm og komme den i en gryde og så komme tre håndfulde af hver slags fødevarer af hvad der var i gården ned ved ham, og så blev der lagt et stenlåg over den. Den gryde skulde så graves ned i huset. De kunde høre den synge der nede i jorden 10 år efter. A har hørt...
Døve-Dorte har boet på Hanstedgård, og hun har ejet den og godset og givet til hospitalet alt det, hun ejede, da hun blev gammel og mærkede, at hun nu ikke skulde leve længe. Hun var jo så slem i hendes unge dage og bøddelagtig ved hendes arbejdsfolk. De måtte også af og til ride træhesten. Tillige med var hun så skrækkelig til at udsuge bønderne. Så...
Manden på Kjcergærdsholm hed Christensen, og hans kone hed Maren Los. De har bygget et hus i Håsum, der ikke bliver revet ned så meget snart, for det er et hospital. Han var slem til at banke bønderne. Så var der et par værgende karle, der klædte sig i fruentimmerklæder og laffde dem på lur i vajsgroben lige osten for hans gård, for der var en allé fra...
Det fortaltes, at Biskop Boisen gik igjen, og at Sønnen manede ham. De mente ikke, han var gået den rigtige Vej. Men en Gang drømte Frits Boisen noget godt om ham, jeg véd nu ikke, hvad det var, for det blev ikke fortalt mig, men siden den Tid var Familien så glad. Efter Dr. Boisen kom Pastor Nielsen her, men var her kun i 5 År, og så døde han. Han fik...
Lemmerne i Hospitalet i Hornslet hørte hver eneste Nat en sær Banken på en Sten ved den søndre Ende af Huset, og hver Gang, de hørte det, sagde de: »Nu kommer vor Bankemand (Bångkmand).« Til sidst blev de så vant til det, at de ikke var ræd længere for det. Men der blev jo snakket meget om den Banken, og de havde både Degnen og Præsten og Apotekerens...
En anden Ejer af Nørlund havde kun en eneste Datter. Hun kvaltes af et Stykke Kjød, der satte sig fast i hendes Hals, og der blev jo en Sorg uden al Ende. Så blev hun bisat i Begravelsen i Ravnkilde Kirke. En Sommeraften kort efter, da Degnen gik på Kirkegården, hørte han sådan Støj og Skrigen, der blev inde i Kirken. Han vil nu gå hen til Våbenhusdøren,...
Den første Præst i Gjern, jeg kan huske, var Thurah. Han havde en Søn, som han selv dimitterede til Universitetet, men senere blev tungsindig og døde på Randers Hospital. Thurah fik i Sinde at sende sine Gjæs til Skolestuen for der at få udruget Gjæslinger. Da en Bonde i Gjern mældte det til Øvrigheden, måtte Thurah tage Gjæssene hjem og udrede en Mulkt...
Der har en Gang været syv Spir på Urup, men så måtte de tage dem af, for Grunden kunde ikke bære den svære Vægt. Der er af Stenene ført til Horsens og brugt til Klosterkirken, og andre er ført til det gamle Hospital i Hansted. Det var Sten så tykke og så svære. For Resten er der spået, at Urup skal synke en Juleaften, og derfor var Baron Gyldenkrone...
Der skal være en Ligsten over Frants Linde på Pallesbjærg, og på den står: »Omkast mig ej mit Hvilested, når Jorden mig bedækker, men lad mig hvile her i Fred til Guds Basune vækker.« Han havde stiftet et Hospital i Sønder-Nissum, men det er nu brækket ned. Staby S., Ulvborg H.
Skomager Søren Hjort og hans Kone havde Diamantbryllup i Hospitalet 1871. Da fortalte den gamle Kone: Ja, i Dag for 60 År siden, altså 1ste November 1811, var det sådan en Storm, at min Familie fra Oveslund kunde ikke blive færget her over til Brylluppet. »Var der da ingen Vej?« sagde vi til hende. Nej, den var ikke færdig, og den var jo helt privat, da...
Jeg havde først Embede i Vebbeslrup og fik min Kone fra Ålborg, hendes Moder var i Hospitalet der. Vor Seng stod ikke langt fra Kakkelovnen, og hun lå foruden i den. En Nat kaldte hun på mig i ene Forskrækkelse, hun havde set et underligt Syn, sagde hun. Det var et Lysskjær, der kom fra Kakkelovnen og faldt hen på Sengen, og det kom tre Gange. Hun så'...
I de Tider, da Svendborg var forsynet med Volde og Grave, altså i det 12te og 13de Århundrede, måtte der af Stadens Borgere årlig erlægges en ung Jomfru i Tribut til en gruelig Drage for derved at undgå dens Ødelæggelser. Dette Offer skulde vælges ved Lodkastning, og mangen Svendborg Mø måtte således blode for Dragens frygtelige Tænder. Så ramte Loddet...
Ane Dorte Per Klavsens, som levede i hospitalet i Kværndrup i første halvdel af dette århundrede, fortalte, at der var en gammel syg kone der i hospitalet, som ikke kunde dø, der var sagtens gjort kunster ved hende. (Måske det var den til andre tider så ilde omtalte Kareu Lavse, hvorom der også fortælles, at hun ikke kunde dø). Men til samme tid var der...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
