Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der lå en pige på en 10, 11 år på Ttødstenm, hun lå og paste på nogle får, der gik i heden der omkring. Så borte hun noget, der klingrede nede i stenen, hun tykte, det var ligesom tallerkener, der klirrede imod hverandre. Hun kjendte nok de sagn, der var om stenen, og så bliver hun forskrækket og tør ikke være der længere. Hun kommer da til en dreng, og...
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
Der var en gammel ungkarl her i sognet, som hed Vægter-Mikkel, og han var meget overtroisk. Så havde han hort fortælle, at der var en bog, de kaldte Cyprianus, og når de læste i den, så kunde de få Fanden at se. Så var der nogle unge mennesker, der havde siddet i folkestuen i præstegården, nemlig børnene og tjenestefolkene, og talt om, at de vilde have...
Lærer Jakobsen i Tisted, der har gjort sig bekjendt som landbrugskonsulent, sad en dag og læste i en gammel udgave af Holberg, trykt på titelbladet med store røde bogstaver. I det samme kom en bonde ind, som vilde spørge ham til råds om en syg gris, han havde, den led af indreskjærelse. A, siger Jakobsen noget kort, da han ingen lyst havde til at give...
Der fortælles, at da Stenbjærg bymarker blev udskiftede, skal der have været en uretfærdig landmåler, og han skal til straf for sin synd gå og rasle med kjæden til evig tid og aldrig have ro. Mine forældre var de eneste kjorende i Stenbjærg, og så skulde vi en gang til Tisted. Vi skulde jo af sted tidlig om morgenen, for der var en lang vej, og en kone,...
En dreng kom en dag ned i Heager smedje, hvor smeden og svenden stod og talte småt sammen. Hvad er det I snakker om? Ja, det har du vel nok hort. Nej. Engelskmanden er jo ved at gå i land ved kysten. Det har å ikke hørt noget om. Jo. der er kommen ordre om, at enhver over 18 år skal møde med en bøsse og tage imod ham. Ja, så vil...
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
En bondekarl, der havde hort, at dannede folk ikke udtaler h foran v, men at det dog skal skrives alligevel, skrev så en gang følgende sætning: Hvilket herved pa ære Og samhvittighed behvidnes. Lærer Poulsen. Randers.
Frands Pallesen i Fladstrup var bleven greben af kristendom, og som ældre mand, da hans søn var vogset til og kunde drive gården, rejste han omkring og talte med folk i husene på en jævn, kristelig måde. Så var det en gang. han kom ned i den fede Horsens-egn, og vejret blev dårligt, og det blev aften, så han måtte ty ind i en større bondegård og bede om...
Per Lapmand havde en stor lap ned for hans øjne. Han gik med en kvinde, som hk et barn, der blev opfedt her og fik navn efter faderen. En anden, der hed Jens Rirejærn, gik med en lirekasse, og hans kone hed Ane, det var en soster til Per Lapmands kone Ane Johanne. Eroder til dem var Per Skorstensfejer. Jens Rodnakke havde rødt hár og rødt ansigt, derfor...
Jeg kan mindes at have hort tale om, at en selvmorders jordspåkastelse blev forrettet af en bondemand, som sagde de samme ord, som præsten siger, og liget nedsattes i et afsides bjbrne af kirkegården. H. Bering.
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Per Degn i Vesterskov han havde altid ham og hans kone deres ligkister stående. Men alligevel, når én manglede en kiste, kunde de jo godt få én at kjobe af ham, og så gjorde han én igjen, og sådan blev han ved, så længe han kunde gjøre ligkister. Så sagde han til hans kone: Hør nu, lille puller, nu skal der enten én af os do, eller også skal der én af...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
Det sidste vildsvin, der blev skudt her, og som min fader kunde mindes noget om, det blev skudt heroppe ved skoven i min faders drengetid. Manden, som boede i Klavsholm gård, hån var skytte for dem på Refstrup, og derfor var han fri for hove, og sa var han også den første sognefoged, min fader havde hort tale om. Ingen andre måtte have jagtgeværer end...
Røverstuebæk er ovre på Kolonien ved fattiggården. Der er en udgravning, hvor man har antaget, at der forhen har været rovere, men det er nok en ulvegrav. Det har hort til Vinderslevgård, og de drev derud med kreaturerne. Derfor anlagde de en ulvegrav her. J. P. Åbo, Engesvang.
Imens a tjente i Såby, horte a en historie om en mand fra Saby, der kjørte til Horsens, og da han nu var pa vejen hjem om aftenen, og han kom til Staww-Skov (Stubber-Skov), så kom der en ulv op af skoven og satte sig oppe pa Ståww-Høj og gav sig til at tude, og det signal kjendte manden fra oldtid af. Sa sprang han af vognen og skar rebene af det...
I Dalbyovre sogns hede er der en temmelig stor tragtformig fordybning i jorden, hvor der altid vogser frodigt græs, den nævnes Fægraven. Om den horte jeg i mine barneåren gang fortælle: Der udbrød smitsom sygdom mellem Dalbyovre bys kreaturer, så at de døde alle sammen så nær som fire, det var de bedste, de havde, og da sygdommen begyndte, byggede de et...
