Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
En sælldløev : halmkurv: æ tørreklådhæwl: tænkt redskab, man narrer folk med ; tu/wand, tu/kaffe: cikorievand; a æmmildt om et: linte på æ spil; en tryrfik: trykkent barn ; de bååre gadden skit; noget usselt; en stjåf en tratte; hon vel eZk: drille: småkonste: småtærnede; en pindkrus: en halv pot; æ jos å æ mjælk: skum; hæoen: kræsen (overfor snavs); en...
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
I Hammer siges: Hon sa po stwft/ å so te swå/ å søeb å en ssvåt påt. I Helium siges: Hon s po stoZ å so te soL å søeb å en sot påt. Kristen Andersen, Sveudstrup.
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Der boede en mand her nør i Jerups hede, han hed Thomas Skarnvad. En gang var han bleven så syg, men kom sig da igjen. Så sagde han bag efter: A var så syg, a troede, a havde død, a troede også, a havde bleven ved med det. Han sagde til en mand i Jerup: A ka sæjj dæ nå nyt. Min kow hon fæk en stuukaZ i næt, dæ/ ka do fo te ej sprenngbøel. Men manden...
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: Hvor har du været henne i dag, Lavst? A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
I Bostrup boede en mand, der hed Ole Pedersen, han vilde gjærne have en stor dram, når andre vilde betale den, og så fik de snak for pengene. En gang havde han været i Vejle og kjører ved aftenstid igjennem Balle. Han havde siddet og sovet på vognen, for han havde jo fået vel meget at drikke i Vejle, og da han så kommer til en gård det var Peder Ulvs...
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
Om en højfrugtsommelig kone siges: Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst feiren å hatti. S. E. Holm, Østerby.
Jens Tværmose fortæller: De wa je gang, mæ å mi ku en Kjæstine vi war und å feesk. Så håd vi liig feesket æ hiel næt å håd ingen tang fanget. Så så a liig te Kjæstrå: Hald æ bios let hywer åp. Så hårdt hun en så køt, te hon swæj bode mi hoer å mi skjæA; iW. Så fanged vi en oel så stotør, te en væjei liig sæjs pteend å syw fjærringspttend. å dænd wa så...
Mikkels kone i Fyrkilde gjorde ost i en træskobunde, ovret var tagen af, og hun brugte, når gjæslingerno var krøbne ud af skallen, og det var gået heldigt, at tage de skaller, der var nogenlunde store, til smørbrikker. Et år, stalden var falden ned, tog Mikkel hestene og trak ind i vesterstuen, bandt dem der, trak en dragkisteskuffe ud og lod dem stå og...
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
