Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der har været rovere i Skat skov henne ved Højslev mølle. Der er tre gårde, der har den : Kastrup, Højslev mølle og Holmen. Den skov er brændt af 3 gange for at fange de rovere, men de fangede dem ikke alligevel. Der er endnu noget purl og blingeløv der, og der bliver somme tider holdt en lille jagt i den skov. Per Ladefoged, Årup.
Sortmand havde hans vandsted ude ved en bæk, de kalder Holms bæk, og det vandsted har endnu navnet Skovriderens vandsted. Han lokkede et kvindfolk, og barnet blev gravet ned oppe i Døjerne, de er ved den samme bæk, og vi kalder nu stedet for Ørkenet. Der er båldende vælddynger der endnu, ahar fået mange røde hoser der oppe, og kreaturerne kan ikke gå...
Den 13. marts 1782 om aftenen døde sognepræst hr. Ludvig Pontoppidan på en ynkelig og ulykkelig måde, idet han om aftenen kl. 8 vilde gå fra Lyngholm til præstegården, og som der samme tid var snetåge, og jorden og isen var med sne tildækket, blev han forvildet og druknede straks osten for præstegården, da isen ej kunde bære. Den 22. marts blev han...
Præsten Christen Nielsen i Vitskøl blev af Henrik Gyldenstjerne forment ophold på gårdeu, hvorimod han byggede et hus til ham ved Teglbanken, som kaldtes Frisborg. Misfornøjet hermed søgte han nm at få en præstegård i Strandby sogu, imod at afgive V. og Malle sogue. Dette bevilgedes, hvorpå Vadgård anskaffedes til præstegård og beholdt så tienden af...
En grevinde ved Gammel-Estrup, de kaldte hende »den gale grevinde,« tog jord i hendes højhælede sko og stod på, mens hun svor, at Kareholm var hendes. Så fik hun holmen, og den hører til Gammel-Estrup den dag i dag er. De Kare mænd kastede papirerne hen. Der er en talemåde, der siger: »De har skidt Kareholm hen ligesom de Kare mænd;« og herom er også en...
Der ligger en temmelig stor, flad holm i Randers fjord, der kaldes Kareholm; den ligger lige ud for Kare byes ejendom, og bymændene tilegnede dem den og behandlede den som deres, og havde vel gjort det længe. Men det var jo i den tid, da herre mændene søgte at skrabe al ting til dem, og så var der da også en frue på Gammel-Estrup, der gjorde fordring på...
Der førtes proces mellem de Kare mænd og grevinden på Gammel Estrup om Kareholm. Til sidst gik hun ud på holmen og gjorde ed på, at hun stod på sin egen jord. Hun havde fyldt sine sko med jord fra Gammel-Estrup. Til straf for den mened farer hun hver nat mellem Kareholm og GI.-Estrup. Flere arbejdere fra Stenalt har fortalt mig, at de har hørt eller set...
Der var en greviude på Gammel - Estrup, hun formente at have ret over Halle sø, som ligger imellem Tammestrup-gårdene og Lund by, men nu er udtørret. Derfor vilde hun ikke tillade, at småfolk fiskede i soen, men da hun ikke kunde forhindre dot på grund af afstanden -- Gammel - Estrup ligger over 2 mil derfra så lod hun om vinteren, når isen lå fast...
Mens Jørgen Bille boede på Ellinggård, var han godt bekjendt med Tordenskjold, der har anlagt fæstningen Fladstrand, og de tog tit en svir sammen. Men en dag kom der nogle svensko skibe, som lagde sig for anker i Holmhavn (ankerpladsen ved Hirtsholm), hvor de begyndte at skyde på holmen. Tordenskjold, der lå ved Fladstrand med nogle skibe, vilde ikke ud...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
Ved den å, der forbinder Skanderborg sø og Mos sø, ligger en lille skovbevokset holm eller ø med åen på den ene side og eng på alle de andre. Denne 0 kaldes Morholm. Da Polakkerne var her, forfulgte de en gang nogle kvinder og børn, som i deres nød søgte tilflugt på holmen. Polakkerne indhentede dem der og slog dem alle ihjel. Deraf fik holmen sit navn,...
I Lysemose, som er en stor skov på holmen i Grimstrup sø, hvilken er en del af Maribo sø og ikke er andet end vandløb om holme og imellem holme, boede der en kong Lysing (udt. Lysin), af hvem skoven har fået navn. Få en af holmene findes der levninger af en gammel borg. F. L. Gr. Lysing er efter Saxe et af kong Rejnalds sværd.
Gården Havreholm i Vrejlev sogn siges at have fået sit navn på følgende måde: For mange år tilbage stod både kjærene og engene norden og osten for Høgsted by under vand, men ude i vandet var der en lille holm, som tilhørte Vrejlev kloster, der den gang var et nonnekloster. Der på klosteret havde de mange gjæs, og så drev de dem over på holmen, men...
Der kunde komme 7 kareter på én gang til Hune kirke. Den ene karet havde de på Holmen, den anden som Martinus på det røde hus han nu bor, den tredje fra en gård, der lå oster fra Blokhus, og som hed Høgholt, den lå lige norden for Støve. Så var der en rig kjøbmand, som boede der, hvor nu herredsfogden bor, han hed Svend, og der kom den fjerde karet fra....
Det hele her skal have været begroet med skov, og stolperne til hovgårdens store lade skal være skovet på Lide bakke nordvest for byen, hvor der nu ikke er mindste spor af, at der har været skov. Der skal også ligge en bjælke her i kirken, som skal være skovet i Hviding krat, og der er endda også et vist sted betegnet, hvor den er groet. Det er på en...
Der er en holm, der kaldes Hvidæingholm. Det er en stor holm, der var helt omgiven af kjærmorads og tuer og udørk, og det er slet ikke hegnet. Alle de kreaturer, der blev gjent der ud om efteråret, de gik aldrig derfra, når de havde fået ligget der den første nat, så søgte de altid derud og lå der hver nat siden. Det var som et helt fristed der ude, og...
Langt tilbage i tiden skal der have gået en fjord fra Lille-bælt ind til Kjærby. Den gik ind, hvor byen Vedeishave nu ligger, og derfra gik den i retning efter Pavesbro, som ligger sydost for Vedeishave, og derfra er den så gået lidt mod nordvest ind til Kjærby. Hele denne strækning er også en betydelig lavning med høje bakker på begge sider. Kjærby, som...
På Vesterbølles ejendom vesten for byen er et langstrakt højdedrag imellem kjærene, der kaldes Holmen, og der midt over går et ældgammelt digehæv. Det gjorde en gang skjel imellem to gårde, den ene lå på Nørholm-ende og den anden på Sønderholmende; og der viser g^dt nok for det endnu, ligesom og for, at jorden har været opdyrket, da der er agerrene og...
Den bakkestrækning, der mod øst omgives af Togdal og mod vest af den dal, der kaldes Holmen, har før været opdyrket, da der tydelig sees agre gående fra nord til syd og strækkende sig helt ud til Frær skjel forbi Gjerding huse. kl. cj.
Der skal have ligget en lille by sydvest herfor lige neden for Iglsø. Der skal være en pikket stenbro oppe i Holms eng, og snese læs smedesinder er der endnu. Der er gravet ledesten og portsten op der. Der var i det mindste tre gårde, og vor gård har ligget der, har de sagt. Et sted øst for byen kaldes gårdsstedet endnu, der skal have ligget to gårde,...
