Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hekse holdes ude ved at kaste en rublime for døren. Jg. H.
da.etk.DS_07_0_00224
At møde en hare, når nogen om morgenen går ud på marken, er et ulykkeligt tegn, men luber bjørue og ulve ham forbi, holdes det for et meget godt og lykkeligt tegn. j. B.
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
For holden. Disse ord skal bæres i 9 dage og siden bramdes: Abratalana. Abratnlan. Abratala. Abratal. Abrata. Abrat. Abra. Abr. Ab. A. H. Næstved.
For holden. Disse efterfølgende ord bindes på den syges hals: In Patris potentia -j- in Filii tapientia -f- In Spiritus dementia -|- discede febris ab hoc famula doruini [N.] filiu [N.l in nomine Patris, in Filii, in Spiritus sancti. Amen. Ved N. siges navnet på den syge, enten det er en tjener eller tjenerinde.
Når en ko har fået kalv, så holdes der en træsko under hagdelen på den og strøes salt hen ad ryggen, og dette gnides ind i huden. Når den første gang skal ud efter kalv, skal der slåes en kniv i bjælken, og den skal den gå ud under. K. Timmermann.
At spytte, når man haver afskåret negle, ladet sit vand. Ej at lade sit vand mod solen. Ej at se i spejl ved lyvset. Salt, brod og vin holdes for hellige ting, hvoraf man svær ved salt og brød. De vulgi.
Natild er en hudsygdom, som fåes ved at tage linned på, som har hængt ude, så duggeu er falden på det. Den helbredes ved, at den syge holdes nogen over en lueild. En mand i Koldt havde en voksen datter, som fik natild, og faderen og en nabo, som blev kaldt til hjælp, holdt hende overen Ud, og hun kom sig. Mikkel Sørensen.
I en gård her vesten for havde de tit syge kreaturer og havde så altid heksemestre til at kurere på dem. Når min fader gik der om i den tid og vilde låne en tiug, greb eller skovl eller hvad det var, kuude han ikke få det, for der skulde holdes lån inde en vis tid, mesteu sådan en 14 dages tid, og i samme mellemrum gav de heller ikke noget hen. Men når...
Ved ombygningen af en gård i Båring for eu 20 år siden fandt man under stuehuset et hestehoved, som man, uden at ændse det, kastede bort. Men i den nye gård blev der sådant spektakel om natten, at man ikke kunde være der. Følgelig gravede man hestehovedet ned igjen, og det hjalp. Men endnu kan portene ikke holdes lukkede om natten. Dette troes af mange,...
I Råsted ved Holstebro var der en gang for mange år siden en gård. der brændte, meu ovnen stod hel og holden uden for garder. Den gang havde man ikke murede ovne i gårdene sådan som nu, nej, mau tog nogle torv og lagde sammen i form af en ovn, så klinede man et forsvarligt tykt lag ler uden på, derpå stak man ild i torvene, der så brændte langsomt; når...
I en Gård østen for Tyregod, der hedder Egeskov, blev alt forhegset. Køerne kunde ikke holdes bundne, og Kornet på Loftet lå og flød og blandedes imellem hinanden, og Vognene og andre Redskaber skiltes ad. Der var en Tjenestedreng på Gården, der var synsk, og han pegte og sagde: »Kan I nu ikke se, at der kommer en Mand henne, det er ham, der volder det.«...
En dreng skulde gå til præst, men han var grumme dårlig til at læse og var ilde holden med det, for præsten vilde, han skulde lære hans lektier. Så klagede han til hans gammelmoder, te det kunde han ikke komme ad med. »Det skal du heller ikke bryde dig om, bitte fåer, for nu er tiden, te du skal lære at hekse, det er, forend du bliver konfirmeret, og får...
På Nørmark ved Lemvig løb der bestandig imellem fårene en hare, som manden aldrig kunde få bas på, og immeran blev der et får henne. En nabomand, som kunde lidt mere end sit Fadervor, lovede manden på Nørmark at komme og skyde haren; men der skulde holdes en skrap hest parat til at forfølge deu på, hvis han ikke var så heldig at træffe rigtig. Manden kom...
Der var en forpagter på Kalvø, der hed Yærum, han gik igjen, da han var død, og red og tumlede i gården på en hvid hest. Så skikker de nu bud efter nogle præster for at få ham manet, men der var ingen andre, der turde tage sig det på, end en gi. præst fra Mørke. Han kørte så ved den tid, som han vidste, gjengangeren red, og kusken kjørte med ham gjennem...
Der var en Skibstømrer på Turø, der hed Niels Madsen, han havde en Datter, Kristine, der var på en 10, 12 År. Hun blev forgjort, så alting kom til at vende avet på hende. Når hun gik, så vendte Tæerne tilbage, og når hun læste, vendte det hvide ud af Øjnene, og når hun skulde tage på en Ske, så vendte Hænderne helt baglænds. Folk rådede ham da til, han...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
