Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
Fra 1848 har Peder Kjeldsen, Darum, fortalt lidt om slavekrigen. Han og et par andre mænd var stævnet til Hjortlund sammon med flere fra omegnen, for at forhandle om, hvad der skulde gjores. På hjemvejen borte de en kirkeklokke gå, og snart gik alle klokkerne i omegnen, og en stafet kom ridende og mældte, at nu var slaverne her. Det viste sig så, at det...
Pastor Mommc i Gammelby og herredsfoged Vith i Ørum var meget gode venner og kom ofte sammen. Hver havde også sin egen pibe hængende hos den anden, og så snart den ene kom til den anden, tog han sin pibe ned. En dag, da Vith var kommen op til Momme, siger denne: Det er rigtig kjedeligt, nu har jeg fået kjøbt alt til at beså min have med undtagen...
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
To mænd, hvoraf den ene kaldtes Tros-Kristian, og den anden Gryden eller Salme-Kristian, fulgtes ad til St.Hans marked i Skjørping, den' første skulde hente vand til sin syge dattor. Tros-konen havde givet ham en fiasko at tage dot i, som han stak ind i sin langskjødede frakke. På markedet drak do imidlertid for meget og glemte, at de skulde have...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
Der boede en mand i Ørritslev, der hed David. Han var på en måde ordentlig nok, men var noget rap i det og vilde godt drive nogle spilopper. i den tid gik der skomagere omkring på landet og solgte af deres sager, og så kom der også en fra Odense ind til ham og bad om at blive der om natten. Det fik han lov til, og da det var beskidt på vejene, så vilde...
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
I året 1839 brød havet voldsomt på og stemmede vandene op i Limfjorden, ligesom 1825. Den nat lå ejeren af Gadegård i Hæligsø sogn for døden, og da der intet apotek endnu var i Vestervig, måtte karlen til Søndbjærg apotek på Tyholm. På hjemvejen havde han taget en pige op at kjore. men da de kom til det snævreste sted på draget, hvor vejen fra Udby, der...
Peder Baltsersen i Asdal havde en gang været i Ålborg og kom på hjemvejen forbi nogle bakker, som kaldes Galgebakkerne. Han havde et par gode heste, som slet ikke tålte pisken. Nu havde han nok hørt, at der skulde være røvere i de bakker, og havde ikke sa få penge ved sig, så han brød sig slet ikke om at komme i kløerne på de fyre. Lige med ét ser han en...
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
Fra den tid siseboderne ved Kjøbndiacn endnu var i brug, fortælles følgende. En student, som havde været en tur ude i landet, var på hjemvejen kommen til at age med en bondemand. Så var fle inde i Ballerup kro, hvor studenten gav kaffe. Eden at bonden så det, havde han listet sig til at komme noget i hans kaffe. Da de kom ud på vejen igjen og havde kjørt...
I Give har de ligesom andre steder i Vejle-egnen holdt konegilde. Når et barn var født, blev nabokonerne bedt til at komme: A skulde hilse fra vor få er og vor moer og vor lille dreng (eller pige), om I ikke vilde komme hen i eftermiddag og æde en skefuld sødgrød. Når de så kom, blev de sat op i øverstestuen. Den, der var den villeste, blev sendt ned...
De gamle sloges jo altid, når de var til bryllup eller anden forsamling, og når de ikke sloges, var brylluppet ikke regnet. En gang var Vesterboerne komne til at slås med de Hovslundere imellem æ røde kro og Åbenrå, de havde været til stads, og så blev de uklar på hjemvejen. Der var én der udo vester fra, de kaldte Stærke-Immer, han var med. Så fik...
Der blev uheld med bagningen, nål brændet i ovnen begyndte at blæse og fløjte, hvad så tit skete. Chr. Weiss.