Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var sådan et kortspil i Varde, og de bandede og dominerede. Så kom der en fremmed ind og kom til at spille med. Alle kortene faldt ned efterhånden, og der var én, som gav sig til at se efter dem. Nu såhan, at den fremmede havde et forkert ben, han havde en hestefod og en lænke om benet. Der gik nu bud efter præsten, men da han kom, var den fremmede...
da.etk.DS_06_0_00495
Der var en Dreng, som var så tosset, at han intet kunde lære, han fik mange Prygl både i Skolen og hjemme, men det hjalp lige meget. Endelig blev han kjed af den evindelige Pryglen og Skjænden, tog en Strikke og gik ud i Skoven for at hænge sig. Da han nu gik omkring i Skoven for at finde et Træ, som var passende at hænge sig i, mødte han en gammel Mand,...
I en gammel gård fra Kristian den Fjerdes tid med røde mure og høje vinduer, Ravnstrup eller RuvnhoJdt, er der et værelse, hvor der altid må stå en opredt seng til tjeneste, og hver morgen regelmæssig bliver der sendt en pige ind, som reder sengen op, og det fejler aldrig, at det ser ud, som der har ligget en middelstor hund midt i sengen og trykket et...
Om en møller fra Dråby, Horns herred, fortælles det for ganske sikkert, at han havde Cyprianus og kunde mane Fanden; men når han skulde det, måtte altid to stærke mænd være tilstede. En dag kom en mand ind til ham og fortalte, at der på markedet var stjålet 10 daler fra ham, og vilde vide, hvem der havde taget dem. Hos mølleren var på den tid en...
Der var en skolemester i Sønder-Saltum, som hed Lyngberg, han havde Ceperånus. Den gik i arv til hans eneste datter, som var gift med Lede-Simon. Da hele formuen var gået over styr så nær som den bog, så læste han i den, at når de tog en sort høne og stegte så godt med hud og hår i fedt, te Fanden vilde spise den, og så grov den ned på en korsvej imellem...
I Sandvig boede en mand, der hed Jørgen Jensen, og ban var jo så frygtelig til at bande, og hans kone, Ane Jørgens, var sådan lidt klog. Denne Jørgen Jensen han havde et år så meget uheld med hans kreaturer, og så gik han og bandede over det hver dag og sagde: »Jeg kan ikke forstå, andre folk kan få sig en nisse, og jeg kan ingen få, jeg har endda så...
Nu skal a fortælle en Bandfærdig historie, for ham, a er opkaldt elter, han var med i spillet. I den røde smedje, der ligger lige uden for Uslev (Vogslev) bom, der samledes alle svendene fra Nibe hver Løverdag afteu, og så sad de der til Mandag morgen. Så var det også en aften, da var der eu del forsamlede og spillede kort og nogle tilskuere. Én af dem...
I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...
Der var en bondemand, som kun havde én søn, og han havde i hele sin opvækst sådan en lyst til at blive præst med tiden, hvorfor faderen, straks efter at sønnen var konfirmeret, sendte ham til Kjøbenhavn for at studere. Det gik ham imidlertid ikke så heldig, som han havde tænkt, for hans evuer til at lære var ikke de bedste, og det kom til at ligge ham...
I Kirke- Værløse lå før en gård, som nu er udflyttet. Manden er gammel og har nu afstået den til sin søn, der hedder Jens Jørgensen. Den gamle var slem til at bande og bad tit til, at Fanden måtte komme og hjælpe ham til rigdom. Han var altid i kroen, når det kunde ske, og da han boede tæt ved, så skete det tit. Hver aften kom han sent hjem derfra. En...
Mikkel Knot til Knolgård var til marked i Håndal (o: Havndal) med en vædder. Den var både vasket og gjort fin og var med lang tov, men han fik ham ikke solgt alligevel. Da markedet nu var forbi, gik han ind på gjæstgivergården og binder vædderen omme bag ved stalden. Der sad flere mænd der inde og drak, og de kom til at fortælle historier, og allesammen...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
Min Bedstefaders Stiffader, der boede her i vor Gård, han hed Iver Bentsen, og vor Nabo her inde hed Grejs Hansen. De to Mænd rejste dem hver Morgen sådan ved 3-Tiden om Sommeren og gik så op på deres Uderlodder og flyt deres Heste sammen. Den, der blev først vågen, den talte jo til den anden, og det var en vis Ret. Så en Morgen tidlig, Iver kommer op ...
Der var en gang en præst inde i Salling, der vilde til at mane én. Men han kunde nu ikke. Så vilde degnen da til det, og han kommer også ud til ham og får endda også magt med ham. I det lag gjengangeren skulde til at synke i jorden, så kommer degnen ham vel nær, og gjengangeren giver ham en lussing på den ene kind, te hans mund kom til at sidde så...
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit,...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
