Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her omkring Salten findes hist og her store enligt stående Tjørnebuske. De siges at være plantede i Pestens Tid, hvor Lig var nedgravede, for at man ikke atter skulde grave på disse Steder. Tern S., Vrads H. S. J. Kristensen, Salten.
Gjennem Stenholt Krat går en dyb Hulvej, som endnu kaldes Skygge Kirkevej. Endnu sees der Spor af den mod Øst ind imod Kragelund, hist og her, hvor Heden endnu ikke er bleven opdyrket. Det var en Kirkevej ej alene for Skygge, men og for Engesvang og for hele den vestlige Del af Kragelund Sogn, og man måtte den Gang fra Engesvang helt om ad Klode Mølle....
Dragsholm har været befæstet, og da Fjenderne en Gang belejrede den, sprængte de en Kobberport i Luften. Der er Mose rundt omkring, og når Folkene gik og skar Tørv der ude, sagde de: »Mon vi ikke kunde være så heldige at finde den Kobberport.« En gammel Baron Zytphen-Adeler lod søge efter den og bore hist og her, men man mente, den var gået ned på...
Kirken i Norup skal for en 300 År siden være bleven flyttet dertil fra Egense, hvor den før stod, og Præstegården har da også været der. Grunden til Flytningen var, at Beboerne ude i Hasmark havde alt for langt til Kirke, da de skulde helt uden om den Fjordarm, som går næsten helt ind til Norup By, og så ud på den anden Side til Egense. At Kirkens søndre...
Man kan endnu tydelig se, hvor Sejlstrup Kirke har ligget, og 1847 var hele Kirkegårdsdiget der endnu. A var nemlig det År på Høstarbejde på de Agre lige ved Kirkegården og så den. Det var et stort Dige. Men nu er det hele ødelagt, og de fleste Sten er kjørt bort og brugt til Opførelsen af Fæhuset og Laden ved Tulsted. Frær S., Helium H. Mette Kirstine...
Tæt ved Vester-Klit der ude i Klitterne nordøst for Tværsted Kirke er en Bakke, som de kalder Ellebakken, og den har der været Ellefolk i. Nogle siger, at de har set Lys brænde på den, og andre, at de har set Nisserne sværme omkring uden for den. A var nybrætten og vilde se efter, om de havde et Kammer der inde, og a kastede og borede efter det, men...
Der er en Sten til, som kaldes belemnites, på Dansk kaldes den Vættelyset; bemærker egentlig en Pil .... gemene Mand de tror forvist, at disse Stene ere Lys, som af Underjordsfolk, hvilke de kalder Vætter, ere således gjorte og skinner ikke tiere, end de af samme antændes. Disse Lys, som de kalder Vættelys, tror de at skinne mest om Julen og have en...
Der var en grumme kjøn Stenstue her oppe i Storehøj lige norden for vor Gård, men den blev jo split ad for nogle År siden, og nu er der ikke en Sten tilbage af den. Der sidder blot nogle store Sten omkring hist og her i Kanten af Højen. De Folk, der var her førre, de fejede altid den Stue til Højtiderne, samtidig med at de fik fejet her i Gården. Så lå...
På en gård i Fjellerup, der hedder Hagenbjærggård, spøgte det en tidlang meget stærkt. Manden hedder Niels Madsen. De havde en pige, hvis tøj blev smidt ud midt om dagen. De kunde lukke hendes kiste i lås, og et øjeblik efter var tojet smidt omkring hist og her i gården, på møddingen og udenfor. Der sad vagt ved tojet, men det skete alligevel tit og...
En mand i Vrove, der hed Jens Troelsen, vilde giftes, og så bejlede han til piger hist og her på store gårde, men ingen vilde have ham. Så søger han råd hos en natmandskone, der boede på æ Bjærg og hed Ingeborg på æ Bjærg. Hun giver ham det råd, at han skulde lade lave hos en smed en ring så stor, te den kunde gå over hovedet, og så skulde han bære den...
Der skal lægges salt på bryggerkarrets kant, enten tre eller fem eller syv små totter hist og her. Mette M. Hansdatter, Verst.
Heksene kunde trække kornet af marken, sådan te der kunde ikke avles. Den gamle Anders Savmandsgård kunde kjende råd for det. De skulde tage eu håndfuld byg og en håndfuld havre og lægge under en fure i deu mands mark, som de troede var deres skademand. Sådan skulde der lægges flere steder i marken en håndfuld hist og her, så kunde heksene ikke tage...
St. Hans aften skulde heksene til Bloksbjærg og forhandle, hvad der var sket i det sidste år, og hvad der skulde udføres i det nye år. Da de red på koste og ovnstøj, måtte enhver sørge for at tage det ind den aften. Det var også skik at rise hørren, for at den ikke skulde blive troldreden, ti så blev den ikke større. Man stak nemlig ris eller kjæppe ned...
For at beskytte hørsæden på marken sattes kviste hist og her, ligesom og ved begge sider afhusdøren, for at ikke de små børn skulde blive ombyttede med skiftninger eller anden ulykke ske. M. G. Krag.
Filsbælc mølle tillige med våningshus brændte tre år i rad og altid på midsommersuat. Da den fjerde st. Hansaften nærmede sig, flyttede møllerfolkene alt deres tøj ud i den tro, at dette uheld atter måtte ramme dem, og den stakkels kone gik grædende og slæbte på de store byldter, da en gammel mand kom ind for at bede om en almisse, flan spurgte, og hun...
Heksene red på deres ovnsrager til Troms kirke. De havde smurt dem i heksesmør, og det sad i græsset, eller der lå en klat hist og en anden her, når man kom ud næste morgen. De havde jo tabt det på vejen, og det så ud, som når æg sjaber. Bertel Krog, V.-Hassing.
Gamle Rasmus fortæller: En aften, mens jeg boede i OstbirJi, kom der en omvandrende skjærsliber til mig og bad mig om husly om natten. Denne mand kunde rigtig nok mere end sit Fadervor, men det var da heller intet under, ti han var i besiddelse af Cyprianus. Han tilbød at sælge mig bogen og at lære mig at forstå den, men jeg indvendte, at han først måtte...
Lidt nordost for Kongensgàrd i Narre-Nissum findes en lille dal, hvor der gror nogle tornebuske hist og her, men omtrent midt i dalen er der en hulning ind i bakkesiden, hvor der aldrig gror græs, og uden om står tornene ganske tæt. Dette sted kaldes Jomfrustuen. Der fortælles, at en jornfru på Kongensgàrd en gang fødte et barn i dølgsmål og dræbte det...
En pige fra Vedsted tjente for en ?o år siden i Hoptrup. Hun stod i ry for sin dristighed, og man havde ofte forsøgf at forskrække hende, men forgjæves. Nu traf det sig, at hun skulde malke køerne i en afsides skovlykke, og klokken kunde være to om natten. Som hun sidder der, står en mand for hende i en underlig dragt. Hun troer, at nogen vil forskrække...
