Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
To bonder stod og disputerede om livet efter døden. Den ene troede derpå, den anden ikke. Så sagde den første: Det kan ikke hindre mig noget at tro det, om der ikke heller er noget til, men dersom vi nu skulde dø, og der så er noget, så bliver du min salighed narret. Denne samtale foregik for omtrent 60 år siden. J. M. Jensen, Stemun.
På Samsø kogte man i den gamle krig salt af tang. Di engelske skibe gik rundt omkring øen og hindrede tilftfrsel af salt. En gammel mand i Alstrup fortalte mig noget om det, og han sagde, at alle folkene måtte ty dertil for at få salt til deres eget brug. Mikkel Sørensen.
I Vinding ved Bræstrup skulde en enkekone giftes med røgteren på Vinding Nygård, og der var lyst, og brylluppet bestemt. Men så går brudgommen til præsten og siger, om han ikke kunde få brylluppet udsat nogle dage. Præsten spørger, om han havde fortrudt det, eller der var anden grund. Nej, han havde ikke, men Stines (brudens) ko stod for kjælven, og de...
For at hindre, at en so bliver ornegal, skal man give den det vand i sit æde, som manden har brugt til at rage sig ved. 1069 og 1070. P. Jensen.
Den sidste præst her i sognet, der kunde mane, var hr. Friborg, der i det hele var en ualmindelig nidkjær og anset præst. Han holdt i al sin tid meget stærkt på Kingos salmebog og hindrede derved indførelsen af evangelisk-kr. salmebog. Hans minde lever endnu blandt de meget gamle med den største hengivenhed. Han tog sig også meget af natmandsfolkene og...
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme;...
Ejeren af Rask liavde en skytte, som havde fældet en hjort af kongens, og han blev greben på fersk gjerning og ihjelskudt som krybskytte. Men dermed var sagen endt, også hans herre skulde lide, og hvem hans herre var, skulde liberiet godtgjore. Til den ende slæbte jagtbetjenten den dræbte skytte med sig. Imidlertid faldt mørket på, og da det var en kold...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
Det er længe imellem de nu bruger at brænde mile. Det kan være en enkelt, der kan trænge hårdt til penge, og så griber de jo til hvad råd de kan, for at gjore udvej. Det kan vare en 8 dages tid, sa længe skal en mile brænde, og de må ligge ved dem om natten og passe på dem. De hugger forst miletræet i stykker på et par alen i længden og stabler det så op...
Hellig-tre-konger aften skal der være tre lys pá bordet og tre smørhuller i grøden. Vil en pige have sin tilkommende mand at se, stiller hun et bord foran sin seng, breder en dug på dette, sætter derpå tre glas: et glas vand, et glas vin og et glas brændevin, og anbringer et spejl således, at hun kan ligge i sengen og se ind i det, og allersidst tænder...
I Øster-Vamdrup, skrås overfor den nuværende Skole, boede i sin Tid en Boelsmand, der hed Nis Hansen, i daglig Tale kaldet Lange-Nis. Han skal have været en lang skummel Karl at se til, og hans Kone kaldte de Uund-Ann, for hun havde onde Øjne og kunde hegse. Sådan kunde hun hindre Folk i at få Smør, og ved at se på Kreaturerne kunde hun volde, at de blev...
Folk fortalte, at Pastor Richter i Stepping havde Cyprianus. En Søndag han stod på Prækestolen, sagde han lige med et: »Stå stille!« Menigheden kunde ikke forstå, hvad det havde at betyde, da det jo ikke havde noget med Prækenen at gjøre. Men da Folkene gik ud af Kirken, blev de kloge på det, for der stod en Kone ude på Præstens Mark ved Siden af en af...
Der var nogen, der kunde stryge for Senespræng. Sådan var der en gammel én, der hed Maren Karstens, og hun kunde også sætte Ben i Lave og har hjulpet mange Mennesker og mig også. Jeg tjente på Hasselø hos Per Skomager. Så var de ved at rive et Hus ned, mens jeg var der. Det var Lervægge, og så satte de en Bærebor ved Siden af og væltede nu en Væg over på...
Den kloge Smed i Lonborg kunde mane Fanden, men derfor måtte han også en Gang høre ham til. De kloge Folk var både frygtede og beundrede. De kunde måle, signe og vise igjen, kurere Sygdomme og ved Læsning hindre en eller anden Skade eller bøde på den. Fremdeles kunde de stille Blod, stille løbske Heste og andet mere. Man tiltroede Præsterne en særlig...
En Præst i Vejlø, der hed Mohr, kom kjørende sent hjem en Aften fra et Jagtgilde i sin lukkede Vogn. Lige ud for Kirkegårdslågen standsede Hestene og vilde ikke et Skridt længere, og Kusken piskede forgjæves på dem. Præsten spurgte ham så, hvad der var i Vejen. »Det véd jeg ikke,« siger han, »men Præsten må stå af.« Det gjorde han, og så på én Gang kom...
Vesterhavet vilde brække ind i gamle Dage. Så for at hindre det tog de et levende Barn og grav ned i Volden ude ved Havet. Men når det så varede for længe imellem, at der blev et Barn gravet ned, så skreg Havet: »Tiden er kommen, men Barnet er endnu ikke kommen.« Det skulde forestille, at Havmanden skulde have det Barn, og når det så ikke kom, så brød...
da.etk.DSnr_04_0_01075
Hvert År blev der forhen begravet et levende Barn i en Tønde ude i Digerne ved Vesterhavet for at hindre Havets Indbrud gjennem dem. Hans Thomsen, Andslet.
da.etk.DSnr_04_0_01074
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Der var to Herskaber, der ejede Herregården Søgård, det var Ahlefeldter begge, men de var lige godt meget fjendtlige imod hinanden. Det ene Herskab, der boede på Gården, ejede Skoven og Jagten, men det andet ejede Fiskeriet og Søen. Når Søen så om Vinteren var tilfrossen, hug han på Herregården en hel Del Bøgetræer om og slæbte ud på Isen og lod ligge...
Da Svenskerne var i Ringenæs, vilde de bryde ind i Kirken, en de kunde ikke få Døren op, det var en gammel svær Egedør med stærkt Jernbeslag af gotisk Form. Den er der for Resten endnu, og med de samme svære Jærnbånd. Da de nu ingen Veje kunde komme med den, lagde de Ild op til den for at brænde den igjennem, men det lykkedes heller ikke, for det uhyre...
