Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
32 datasets found
Danish Keywords: hinde
Jens Kusk boede på Engelsholm mark. Han plukkede alle de urter, han kurerede med hele året rundt, på st.-Hans aften. Han vidste altid, hvad folk sagde om ham. En gang kom en mand kjørende langt ude vester fra og skulde hjem. Så var han inde i Lille-Lime ved min bedstefader Niels Mikkelsen for at spørge vej, og fik ham med at vise sig til rette. Ved de nu...
Et femte brudstykke. Reseft for unde folk for at fåe sinør, at di ey kan forgiøre det. Så tag hvid Chammfær 2 sk. til kiernen, ligeledes til flødebøtten, kom det så i Pundendis vand, lad det det så ståe udi 24 timmer, laddet koge en stund, slå det så i bøtten og kiernen og lad stå i 24 timmer tæt tildækket, slå det så af og skøld kiernen og bøtten vel...
da.etk.DS_06_0_00212
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Når man spiser sild, må man ikke spise sildens en hvid hinde, som ligger i silden), ti så får man koldjeber. Lars Frederiksen,
da.etk.DS_04_0_02225
Man brugte fødselshinden om kalve til at dække sår med. Man tog den straks, når kalven var født, og klæbede den til den indvendige side af stalddøren. For en 30, 40 år siden, inden hæfteplaster blev almindelig, så man jævnlig sådanne binder på stalddørene. Kvinden, der fandtes i mosen ved Ramten, havde en sådan hinde i den ene lomme, og dette lig var dog...
da.etk.DS_04_0_02005
Præsten i Vissenbjærg havde en husmand i sin tjeneste. Et år havde han stjålet en fed bede fra præsten, og da han kom godt fra det, vilde han prøve den samme leg næste år. Da han nok vidste, hvor klog præsten var, vilde han gjøre det på en tid, da præsten umulig kunde overraske ham. En søndag, da præsten stod på stolen, gik han så ud i marken, tog beden...
da.etk.DS_04_0_01101
Ham den gamle, der byggede Mylenberg, han kjørte igjen efter hans død, han kunde komme til visse tider med lire sorte for. Han hed Mylius, og efter ham fik så gården navn. De kaldte det før Skjelhusene, men han vilde gjøre det til en stor gård, og så vilde han have Hvarregård lagt ind under den også Det var en hel by, men så lagde han alle gårdene øde....
da.etk.DS_04_0_00627
Søgård på Holmsland har i ældre tid været en usædvanlig velbygget gård, og man sagde, at den var den prægtigste af alle vesteregnens herregårde. Derfor blev den også udvalgt til at være gjæsterigård, hvor altså kongen havde ret til at søge ind, når han var på den egn. I Rudkjøbing, som den gang endnu var en meget ubetydelig by, havde man ikke lejlighed...
I en stor dal mellem Astrup og Hyldal, omtrent to mil syd for Nibe, færdedes der for en del år tilbage mange ting, som ikke kunde være oven jorde efter hanegal. Ikke én men mange havde set både hunde, kalve, hovedløse heste og svin og andre slige uhyrer. En mand, som ikke rigtig vilde fæste lid til sådanne historier, gik en gang ad stien, som fører...
da.etk.DS_02_H_00211
Da Ørsted kirke (Fyen) blev bygget, kunde man ikke få tårnet til at stå. Til sidst blev der nedgravet et ungt, kridhvidt levende lam under tårnet, og nu var der intet til hinder for bygningeu. Det kirkelam kommer for det meste hoppende på tre ben, og da vil der ske en stor ulykke for tlen, som ser det. p. K. M.
da.etk.DS_02_H_00008
En kone sad og svobte hendes barn, og det lå helt nøgent på hendes knæ. Det var en bitte dreng. Så kommer der en fattig kone ind, og ligesom hun ser på barnet, så giver hun sig sådanner til at role (o: græde). Så sporger moderen om, hvad hun sådan rolte over. Ja, det kunde hun ikke sige. Jo, hun skulde sige hende det. «Herregud, skal a sige dig det, så...
da.etk.DS_02_G_00178
En horseham er den hinde, som føllet er omgivet af ved fodselen. Man havde den tro over alt på Sjælland og har ikke helt mistet den endnu, at når en kvinde i sit første svangerskab krøb igjennem sådan en ham i Fandens navn, vilde hun undgå fodselssmærter, og det er aldeles vist, at det har været prøvet. Hvis det første barn var en dreng, blev han en...
35