Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
32 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: hinde
Peder Jørgennsenn, Abøy, fougd på Sparrisbolm. Mig eyer denne Boeg med Rette, ocb ingen Thor med mig om hinde Thrette, mens huemb den får mig wuidend fra stiel, hannom skall bus pugenn slå Ihielt, Gud beuare alle sine, så få jeg fred med alle mine. Peder Jørgenssøn, Egenn Iland. I et eksemplar af P. Palladius bog om ægteskab af 1656 på kgl. bibliothek,...
En bonde fortalte Knud He, en bekjendt degn og vinkelskriver, at han havde fundet en agerhønserede med mange æg i. K. H. lagde plan til at fange hønen. Bonden måtte straks vid og opstille en græstorv for reden. I mørkningen fulgte K. H. med ham derud, men K. H. havde imidlertid taget æggene og lagt et af sin egne deri. Bondtn kravlede på alle fire og...
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
da.etk.JAT_04_0_00134
Man må ikke have en nogle i sin pengepung, for så kan man ikke bolde pengene i den. p. Jensen.
Efter 1106. Nogle bønder har brugt at hinde rustent båndjan-n pæ deres lam. for at ræven ikke skulde tage dem.
da.etk.JAT_01_0_01587
Haneæg er små, ikke meget større end fugleæg; i dem er ingen blomme. Vindæg er et almindeligt æg i en hinde men uden skal. 115S—61. M. Ras.
da.etk.JAT_01_0_01159
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
da.etk.JAH_06_0_00650
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
da.etk.JAH_04_0_00354
Døren imellem kjørhuset og laden var lavet af halm og skjænner, ligesom de binder bikuber og lobelag: men de var jo ikke runde, de var firkantede, og så hængte sådanne døre i læder eller væssel (o: de stærkeste hinder, man får ved slagtning). Skinnerne var tællede af pilegrene og så skrabt. Letbæk mølle.
da.etk.JAH_03_0_00079
En Formular al bruge, når man vil kalde Fanden til sig. »Jeg dig maner og beder ved Hellig-Gjertrud og Sant Sveder, Danske Sagn. VI. 4 at du dig her indfinder uden Ophold og Hinder med Sving og med Spring i Dyrs Skikkelse at gå omkring, men ikke uden for denne Ring.« Så kommer Fanden i Lignelse af en sort Hund eller en Kat eller Galt eller Hare. Opt. af...
da.etk.DSnr_06_0_00120
Man hinder et lille Barn en Føltand om Halsen, når det skal hare Tænder. Bliver denne hængende, vil Barnet leve; og omvendt, det doer, når den falder af. H. V. Rasmussen, København.
da.etk.DSnr_04_0_01162
De vilde have dem en Kirke i Skjærup, men ingen Steder kunde de opføre den, for det blev revet ned om Natten, det de byggede op om Dagen. Så havde de hørt, der var så meget en uhyre klog Kone et Sted på Fyen, og så rejste de over til hende, om hun kunde ikke give dem et Råd og sige dem, hvordan det kunde være, at de ikke kunde få Kirken bygget. Så gav...
da.etk.DSnr_03_0_00492
Beretter og gamle Folk, boendes i en By kaldes Sønderby, en Fjerdingvejs fra Opmadinge, at der i fordums Tid skal have været en ved Navn Kjeld Rune, hvilken der skal have vogtet Fæ i sine unge Dage hos tvende Kulder eller Høje, kaldes Espe Kulder, af hvilke Kulder er udkommen to Spøgelser, som to store Heste, hvilke forne Kjeld i tvende Dage haver set...
da.etk.DSnr_01_0_00644
Sydøst for Jannerup Kirke ligger Smeddihøj. Et Par Drenge lå på Højen og hørte det banke i den. Så løb de hver ud til sin Side. De samme to Drenge så en Middagsstund én komme ridende ud fra Højen på en bitte hvid Hest og ned til Bundkjær et Par Agerlænger vesten for og vandede den der. Derefter red han tilbage til Højen igjen. Imens de så det, var der...
Her på Andsager Bys Vestermark ligger 3 Høje, 1 kaldet Lange Låddenhøj, fordi den er overgroet med Buskads af Eg og sligt, 2 Store trinde Låddenhøj og 3 Lille trinde Låddenhøj. På og omkring de 2 første siger Traditionen et Par Bjærgtrolde at være set og i Hast igjen forsvundne. De havde Anseende som et Par små Drenge. Der skal og nu og da være hørt en...
da.etk.DSnr_01_0_00057
En gammel mand fra Holmen fortalte mig, at Frederik den Syvende var født i en sejrsskjorte, derfor kunde sejren og lykken være med ham. Den hinde, man fødes i, den skal have fason som en skjorte. Povl Jensen, Udby-ovre.
Der boede en snedker Kørner i Nørbeg, som også var født i en sejrsskjorte. Han gik altid med deu på sig, fordi han da troede, at ingen kunde gjøre ham nogen skade. Drt var nu kun en lille hinde at se til, der kunde rummes i eu bitte æske.
da.etk.DS_07_0_01486
Da a var soldat i Ålborg, lå a i kvarter sammen med en gammel fjolter, de kaldte Gamle-.Jens. Han havde en hinde, han kaldte en sejrsskjorte, den havde hans moder leveret ham. Niels Kobberholm, Lendum.
da.etk.DS_07_0_01483
En lille ni-års dreng kom til at tjene i en gård i Fragtrup. Nu skulde han jo passe fårene. Så eu dag det regnede og var ondt vejr, beder konen ham om, da han driver ud, at ban skal holde dem oppe, de må ikke ligge på marken. Som han nu går, kommer et rødbrunt stumphalet dyr, der lignede et rådyr og var af størrelse som et får, imod ham. Han var bange...
da.etk.DS_07_0_01041
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
3