Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Biskop Munter og en smed i Kjøbenhavn var begge store møntsamlere. Jævnlig beså de hinandens samlinger. Når smeden havde fået en ny mønt, som biskoppen ikke havde, og han stod og beså den, stak han den uforvarende i lommen. Smeden tænkte nok, hvor den var, gik til biskoppen og bad om at få den mont, han havde taget fra ham. Han satte et meget vredt...
Bissekorset. Err i'err, stek holen i vejret, a bræmsen i lejret, ku kahbel åp, sa stelles du nak. Denne renise sagde vi hyrdedrenge for at få hinandens koer til at bisse. Ved err ferr sogte vi at efterligne bræmsens surrende lyd. 1 H. P. Feilbergs Bidrag til en ordbog over jyske almaesmal anføres et Når lignende remser, som kaldes bissekorset. I...
Kreaturets tøjring i rug- og bygvangen. I disse vange la almindelig nogle af de længst fraliggende agre udyrkede, og disse anvendtes almindelig til tøjregræs for nogle af de bedste heste og køer, og Når høet var høstet af engene, toges atter noget af det bedste kreatur i tøjr. Da engenes aftøjring var fadles for alle. så gik det her om kap og i sus og...
Juleaften stjal man hinandens grødgryder. De måtte sætte dem ind i sengene for at skjule dem. Gjern.
Her i Ry havde de forhen trolovelser. De skulde begge to stå for ved et stort spejl og give hinanden hånden, og så fik de som et lille gilde oven på. Når der så blev bryllup, og folkene kom fra bordet, da skulde musikanterne rende ud af huset, og hele forsamlingen fulgte efter og havde i hinandens lommetørklæder. Den gang lå alle husene i Ry i én række,...
Til skagegilder havde de og hinandens piger. Når de havde skaget et par dage, skulde de den sidste aften til at dandse. Ikke mange havde sko, men sa dandsede de jo i træskoene. Der dandsedes i folkenes uderstue (o: kjøkkenet), som var temmelig stor, eller også i kakkelstuen. Karlene dandsede i deres hvide vadmels-undertrøjeærmet med hvid vesteryg, hvide...
Det var skik her at låne hinandens piger til at karte, og så blev der gjort kartegilder. Imens pigerne sad og kartede, kom karlene fra byen sådan om aftenen, og så blev de sat rundt om bordet og kom der til at spille i brudeseng. Nu gjaldt det jo om at få kortene lagt sådan, at de kom i brudeseng med den, de boldt mest af. Når de var kjede af det, så...
Et Par Naboer i Skallerup lå i Klammeri med hinanden, og så forhegsede de hinandens Kreaturer. Den ene fik den andens Gris til at bej se, og den løb med Halen i Vejret så længe, indtil den løb Livet af sig. Købmand T. Kr. Kristensen, Hjørring. Skallerup S., Vennebjærg H.
Der boede en fattig Enkekone ude i det sorte Vesten ude ad Havet til, og hun var en Dag ude i Heden at plukke Krøsbær. Der fandt hun en ung Dame, der sad og græd, hun var i fint Tøj og nydelig i det hele, klejn og spinkel og kunde vel være en 20 År omtrent. Konen snakkede til hende, men kunde ikke tale med hende, da de ikke kj endte hinandens Sprog. Så...
Min Bedstemoder har fortalt, at der var to Herregårde i Arrild Sogn, Og Ejerne på dem blev uenige og fik i Sinde at brænde hinandens Gårde af. Hver af dem havde en Datter, og de vilde redde deres Smykker og lagde dem i en Jærnkiste og satte hver sin Kiste ind på samme Sted i Arrild Å. Den ene Ejer hed Movrits Podebusk, og Levningerne af Gårdene er der...
I Arrild Sogn i Sønderjylland ligger to Voldsteder ude ved aen: Søndervold og Nørrevold. Ejerne så skjævt til hinanden, og n Dag i Julen besluttede de begge at gå på Besøg til hinanden. Ridderen til Arnsholm, Borgen på Nørrevold, drog op gjennem Roost By på samme Tid, som Uvennen meget forsigtig sneg sig langs Åen. Begge fik let Adgang til hinandens...
Norden og østen for Sofiendal, der oppe efter, hvor Gammelgård nu ligger og i Nærheden af den Sø, de kalte Pittesoen, men som nu er udtørret, har der ligget en Gård, som kaldtes Gravold, og der skal være Rester at se af den endnu. Den Gård har efter gammel Snak været ejet af denher Ranild Jonsøn, vi nok har hørt om. Ved den søndre Side af Mos Sø lå...
Der har været to Slotte nede ved Arrild, og der går en Å forbi dem. En Gang var de to Konger, som boede på de to Slotte, ude at sejle, og så mødtes de ved en Bro over Åen. De blev uens og kom op at slås, og siden brændte de hinandens Slotte af. Den ene havde en Datter, og hun blev sat ned i Åen i en Glaskiste der, hvor de havde slåedes. Siden har to...
Der var en Nisse i Avnslev og også en i Rejslrup. De var skrappe til at passe Heste. Det vil sige, ikke de røde, dem kunde de ikke lide, de tog Foderet fra dem, så de tit lå og vantrivedes i deres Båse. Så hvor der var en Nisse i Gården, der måtte Folkene helst se at slippe af med deres røde Heste. Se nu kunde det jo nok en Gang imellem knibe lidt med...
En Nisse fra Tanderap var en Gang gået til Onsbjærg for at stjæle Havre og havde også fået et godt Læs på Ryggen. På Hjemvejen, da han kommer på Jens Buers Toft, møder han en Nisse fra Onsbjærg, som havde været i Tanderup i samme Ærende, og de møder hinanden på Vejen og kommer i Skjænderi, og til sidst kom de i Slagsmål og ødelagde herved hinandens...
Da stormfloden kom 1634, holdtes der netop et bryllup på Blæsebjærg IMejlby. Vandet gik så ind, og alle druknede. Brud og brudgom fandtes døde i hinandens arme i Galgemarken nord for Ribe. pastor tran3erg, farup.
I Egtved sogn er der en lille sø, der kaldes Brudesøen. Om denne fortælles, at hvor den nu ligger, stod en gang en borg der hed Bølling. Byen Bølling ligger nu vel en halv mils vej sydost for. Men denne borgs beboere var så ugudelige og vilde, at det ikke kan fortælles. Derfor sank borgen, og stedet, hvor den stod, er nu en sø. Men da borgen sank, hørtes...
Der var to brødre, der ejede hver sin gård; men de blev uenige og beskød hinandens borge. Han, der ejede Dronninggård, skød Hjortholm ned, men til straf herfor sank hans eget slot Isøen. f. l. gr.
En general Lichtenberg, der boede i Horsens, kunde kjøre på hans eget lige ned til Varde. Han skal have bygget Norup kirke, og hans kone Bræsten, og de måtte ikke se hinandens tegning eller arbejde, inden det var færdigt. Kirkerne ligner dog hinanden meget. hans jørgensen, bræsten.
I et meget knapt foderår var de gårde, der havde en dygtig nisse, godt farne, ti disse små, men stærke puslinger var rigtig 'gode til at bjærge til den mand, hvor de havde taget ophold, og således havde Herningsholm og Gjellerup præstegård hver en ret god uisse. De stjal en nat fra hverandre en god dragt foder, hvormed de modtes på engen mellem...
