Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nå, I Bogense parykmagere! I er nok komne her ud for at gjøre nar ad en gammel mand, men det skal min Himmeriges part blive løgn, amen! Da Særslev præst en gang stod færdig i sit studerekammer til at gå ind i kirken, kom der bud ind til ham: Faer, der går en hjort ude i lunden . . . Der blev da sunget: O menneske begræd din synd. . . . L. F.
En gammel mand i Vejen, der nu er død, fortalte, at der østerst i Vejen by boede to troldkjællinger. Så havde de en præst i Vejen, der hed N. J. Bitxou, det var min bedstefaders bedstefader, og han var gået ind til dem og vilde have omvendt dem, men de fik magt over ham, så da han næste søndag kom på prækestolen, så blev han rørt på mælet og måtte gå ned...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: Skål, Kristian...
En mand skulde mælde noget til præsten, og de kommer til at tale om religion, blandt andet også om ydmyghed. Så siger præsten, at han var glad, om han kunde få en plads bag ved døren i Himmeriges rige. Dertil bemærker manden tort: Det kunde fåer missel endda blive narret ved, bvissommenstid æ dør var hængt på æ uderside". Sønderbeg.
Den ene foged på Lerkenfeldt hed Stejlbjerg, den anden hed Borregård. Så havde generalen en kusk, der var (lod en tre dage, og da han nu blev levende igjen, vilde generalen have at vide af ham, hvor han havde været. Ja, Himmeriges døre var lukte for ham, men han stod uden for og borte, at der var sådan en glæde derinde, te det var ikke til at beskrive....
Der har en Gang været en Pastor Brandt i Vejen, og han ønskede, at han måtte blive begravet lige inden for Kirkegårdens Port, og at hans Sjæl måtte komme lige inden for Himmeriges Riges Port. Hans Lig blev også begravet lige inden for Kirkegårdsporten. Brandt kunde mere end sit Fadervor, og han manede en Mand led hen ad Ejstrup Skov til. Pens. Lærer...
Klar op i Sky, lad ringel i By, lad Duggen dryww, lad Fuglen flyww, lad Himmeriges Dør stå åben. Svend P. Jensen, Midtjyll.
Jomfru Marie hun sad på Stett, hun redte sit Hår, hun flætt, hun bad, den Regn mått hætt. Den Regn den hætt, klar op i Sky, stik din Finger i Ly, gjen Dørren (Duggen) te å dryww, gjen Fuglen te å flyww. Lad Himmeriges Porte stå åbne, så Fattigfolk kan komme tørre hjem. Møen. Gammel Bøn om godt Vejr. G. N. Bugge.
Der var en Pige, der var så god, at hun tænkte mere på det himmelske end på de jordiske Glæder. Hun var også kjøn og havde mange fornemme Bejlere; men ingen gjorde Indtryk på hende. Hun havde mest Lyst til at gå i sin lille Blomsterhave og passe den. En Dag kom der en fremmed ind i Haven, og hun blev strags helt underlig bevæget ved hans Tale. »I har en...
Der var to Mænd, som her i Verden ikke kunde leve en Dag til Ende, uden at de måtte sees og tales ved. De var Naboer. Juleaften, da den ene havde siddet længe og talt med den anden, sagde han, da han gik bort: »Dersom jeg lever til Nytårsaften, kommer jeg igjen til dig, ja, om jeg døer, kommer jeg og banker på hos dig, og ser du en hvid Skikkelse, da luk...
Hos Kristen Jensens i Lundby var de så plagede af rotter, at folkene måtte ligge med en kjæp i sengen, ellers gnov rotterne i dem. De havde en so, der havde haft grise, men de var bleven tagne fra den, så gik rotterne til og pattede den. A så det fiere gange. Så satte a rotterne ud af laden for ham, idet a læste over dem og jog dem ud i en lyngstak. De...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Rabbinerne fabler, at når natten begynder, da lader Vorherre alle himmeriges porte lukke; straks løber Djævelen ud, og om i al verden og spøger, men efter midnat råbes der i himmelen, at porten skal igjen oplades, og når hanerne hører dette på jorden, straks begynder de at råbe, eller som bønderne kalder det: så øver kokken, folkene opvækkes, og djævlene...
Min moder talte somme tider om en gammel smed i Hoed, han var meget gudfrygtig af sig. De påstod, at han altid gik med enten salmebog eller testamente hos sig. Han havde også en nøgle til Hoed kirke, så han kunde gå ind, når han vilde. En aften gik han sin vante tur op til kirken, og han så da en dunkel skikkelse, der lignede et menneske; men der brændte...
Maria hun sad på kirkestett', hun bøst', hun flætt', hun bad til Gud, den regn vild7 hætt'. Så hææt den regn, så skind' den sol over mark og by, klar op i sky, Guds engle ly. Lad fuglen flyww, lad skyen dryww, lad Himmeriges dor stå (blyw) åben. Anders Pilkj^er Nielsen, Vejlby.
Han talte til sin son: c Min son, stat op, strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig.* Hvem der .... end de op står, forend de ud går, forend de smager verdens brød, deres sjæl skal aldrig lide nød. Himmeriges dor skal oplykkes, Helvedes ild skal udslykkes. 1 navnet o. s. v. P. K. M.
Da Jesus gik ud i sin urtegård, da svedte han vand som blodige sår, han så til sine fem sår, han talte til sin son: Min son, stat og strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig. Hvem der læser denne lille bon tre gange om aftenen, tre gauge om morgenen, forend de opstår, forend de ud går, forend de smager verdens brod, deres...
Fynshovedmanden er almindelig kjendt på Hindsholm. Dog er meningerne delte om, hvem han egentlig er. Almindelig antages det, at det er en herremand fra en af gårdene her på Holmen, der i lidenskabelig jagtlyst havde tilbyttet sig jagten her på Fyenshoved for Himmeriges salighed. Også har jeg hørt den mening, at han skulde komme ovre fra Slesvig. Men vist...
