Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
Gamle pastor Poulsen i Øster-Lindct var en ægte rationalist. Han sluttede on dag hans præken sådan: Vor dyd og gode gjerninger skal folge os ind i Himmerig og evig lyksaliggjore os. Amon. Min bedstefader Hans Nielsen tykte ikke om det og sukkede sådan, te de kunde høre det i hole kirken. Mette Marie Vandet, wster-Lindet.
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet...
En gammel degn i Flynder, der hed Josalseu, kom til præsten og fik salmenumrene opgivet til næste søndag. De skulde have: Aleneste Gud til indgangssalme, og den vilde præsten nu altid have. Så sagde Josaisen: Å, hr. pastor, det er da en træls hund at blive ved at trækkes med, kan vi ikke få en anden. Den gamle Jonaise,-,), levede nu ikke i bedste...
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Hans Plovmand i Skyum var både klog mand og urmager. En gang var han anklaget for øvrigheden for en fosterfordrivelse og blev da arresteret. De kom og undersøgte hans bopæl og fandt da en vædske. Nu var det godt, nu havde de beviser. De forhorer ham så om, hvad han bruger den til. Til at smøre vogne med, sagde han. Naja, kunde det ikke også bruges til...
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Min far' han ga mæ femten får, og det var sort' og hvide, og lever vi til et andet år, så får vi hundred og fire. Falleri fallera fallerallala. vor' piger er let', og vor' kal1 er trætt', Fallala fallera fallalala fallera falleralala. Og Gud velsign vor olderao'r, den yndige rosenblomm', a tænt, huu var i himmerig, da gik hun norden om. Og vi går ej fra...
Degnen i Tisse sad og spiste til middag tillige med hans karl. Så tog han blot nogle skefulde, lagde skeen og sagde: Gid nu hvert fattigt barn var lige så mæt, som jeg er, så gik ingen sulten fra bordet. Dertil siger karlen: Ja, De kan gå ind i Deres spisekammer og spise, så tit De vil, men a skal stå her ude i laden fra morgen til aften, og der er...
Når det regner, og solen skinner, farer der en skrædder til Himmerig, men så vil det også regne dagen efter.
Når der falder et stjærneskud, så går der en skrædder til Himmerig. K. m. r.
Når del regner i solskin, farer der en skrædder til Himmerig og en smed til Helvede J. Jensen, Refshale.
En gammel degn i Ho, der hed Tessenius, havde bispevisitats, og børnene skulde synge en salme på kirkegulvet efter katekisationen. Så valgte han salmen: Alene Gud i Himmerig. Da børnene begyndte, stemmede hele menigheden i og sang som sædvanlig bag efter degnen uden bog. Der var nogle forfærdelige brægehalse imellem, og da tog degnen ret fat. Så sagde...
da.etk.JAH_06_0_00935
Hr. Soe i Solbjærg der var bondefødt, prækede om, at der var hverken Djævel eller Himmerig eller Helvede til. Han vilde dog ikke nægte, at der var en samlingsplads, hvor de gode var Jidt skilt fra de onde og havde det lidt bedre. Han sagde også, at det var et ligefremt menneske, der fristede Jesus, og en ligefrem slange, der var i Edens have. Dernæst...
Hr. Åby i Særslev var bekjendt for sine synderligheder både i og uden for kirken. Fra Bogense gik man tit til Særslev for at høre ham præke, men den opmærksomhed stod ham ikke an. Da han en dag kommer på prædikestolen og så nogle af disse fremmede fugle, lagde han efter skik sin flade hånd som en skjærm over sine plirende øjne. Se, se, hvad er det? jeg...
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var varet til. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: Det er ikke Jesu sande legeme, uden at hun dog mærkede forandringen i...
Fragment af en præken. Så tænker I, at I æ nower stuer kåål, få de I kommer her mæ jer beslaAven wowwn å jer omskowet hææst, men lille Peer dæhænn ve æ lej kan komm lisse høwt i Himmerig som I. H. Br.
En præst i Nørholm sagde: Dersom Gjol bjærg var i sode grød, og Ulldyb var i sur mælk, og Øland skov var i skeer, så vilde de arme Gjølboer søge dertil. Folk der er så forhærdede, de vil ikke spise silden, uden de får ikke dyppelse. Så dypper de dybt i dyppelsen, helt ned til knokkerne, de gudsbespottere. I en anden præken sagde han: Gåsen hun går på...
