Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vidriksen fortæller,at udenfor hans faders port stod en række gamle hylde. En aften, da han i sit 18de år stod udenfor porten, så han, at der myldrede med små dyr fra rod til top og fra top igjen og til rod. Han blev led ved synet og vendte øjnene mod himlen, og da han atter så ned, var der intet. n. i. Universitetsbud Vidriksen er en indfødt Jyde fra...
Den, som sover under åben himmel i måneskin, bliver blind. H. V. R.
Karl Pølse på Asdal røvede meget ved stranden. Skibene lokkede han til land ved, når det var hårdt vejr, at tænde blus oppe i tårnkammeret. Dette antog disse så for at være Skagens fyr, og på den måde stødte mange skibe på grund ved Hirtshals. Om dagen tog Karl Pølse til stranden for at se, om der var nogle strandede, og hvis dette var tilfældet, tog...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
På Søgård (Søby - Søgård) boede en herremand, som havde så meget mod på jagten. Nu traf det sig en gang, at han blev syg og troede, at han skulde do, og så skulde præsten hen at berette ham, ellers kunde han ikke komme op i Guds rige. Da præsten kom, venede herremanden sig, så det var en stor ynk at hore, fordi han troede, at det var snart forbi med al...
En herremand på Ullerupgård spøgte efter hans død. Næsten hver nat kom han kjørende ad landevejen vester på fra Tisted i en karet med fire heste for. Så hørte man tale om en præst, der skulde kunne forstå sig på at mane, og ham måtte man da have bud efter. Der blev lejet en vognmand fia Tisted til at hen'æ ham, og da ban nu kom kjoreude med ham, had...
Her på Skovbakke, en lille halv fjerdingvej osten for Vugdrup, brænder tit et lys i østre side af bakken. Så kom én ridende fra Tidemandsholm der forbi og var godt ridende. Han står af og vil sætte hans kniv ved siden af lyset. Da står der med det samme en stor sort mand ved siden af ham, og han tykte, han var så lang, at han nåede næsten til himlen....
da.etk.DS_03_0_02437
En milsvej fra byen Tisted ligger en sø, som kaldes Lendrup sø, i hvilken der ved klar himmel såes en med hank forsynet firkantet sten ligesom en kiste. Derfra hidrører måske de omboendes formening, som bestyrkes ved et gammelt sagn, at der er gjemt skatte i den af penge eller guldsager. Jutlandia pg. jo.
Syd for landevejen mellem Ringe og Nyborg, i skjellet mellem Ringe og Sødinge bymarker, findes Glue mose, der på alle sider er omgiven af lerbakker. Her lå i gammel tid et slot, hvis beboere kun pønsede på alskens ondt og ikke kjendte nogen større glæde, end når de havde fået held til at øve en mer end almindelig slet streg. En juleaften gik det dog...
Der har været en kirke vest for Ogsby, der kaldtes VesterHome kirke. Da manden, der ejede den, måtte flytte, fordi havet skyllede hans kirke og gård og sogn væk og det hele, flyttede han her til sognet, og stedet, han boede på, kaldes Fredtoft, for her mente han, at han nu kunde bo i fred. Han har skjænket himmelen over prækestolen her til kirken, den...
I Junget kirke er en stol, kaldet Jungetgårds stol, hvorom siges, at den har været en brudeseng. Der var to adelige frøkener på Jungetgàrd, som skulde giftes med to riddere, en Skeel og en Bille, men de faldt i krigen, og da der nu intet bryllup blev af, kom brudesengene op i kirken, og de står der endnu. Den ovennævnte stol er lukket med himmel og...
I Bråby sogn er der spor af grundvold til et kapel, hvor der fordum hang to faner, som det overtroiske folk plejede at bære omkring på markerne, når det var meget varmt, for at de kunde få regn, og når man fik altfor megen regn, for at man kunde få klar himmel. Resen. I 54.
Døbebækkenet i Væsbs kirke har følgende indskrift: Anno 1642 den 13 Febrvarii hafver erlig och welbyrdig mand Palle Rosenkrandtz til Wedtzløsgård Kong. Maietz Befalningsmand ofver Avgdesiden gifvet dette beken til fonten vdi Wedtzløs Kircke Gvd hannem derfor belønne och veger samme becken to skolepvnd. Altertavlen er med skrækkelig udskårne figurer....
Forfædrene har al tid båret sådan respekt for at komme over den strækning, hvor jærnbanen er kommen til at gå her ost for Silkebory (fra Svejbæk station efter Silkeborg te'n). Der var al tid noget, der færdsiede; der kunde høres sådan susen, og der var noget, der fløj sådan mellem himmel og jord med to store, gloende ojne, ligesom der også såes ild. De...
Den gang a gik til præst, så a ved højlys dag et underligt syn oppe ved en gård, der ligger på en banke nord for de Klavsholm gårde. Det var, ligesom de havde linned ude, og oven for var det, som én red på en hest og vendte den der oppe på banken, a kunde se ind under livet på den imod himlen. A tænker nu ikke mere på det. Men hen på efteråret kom a...
Der går et lys på Brøndum præstes mark, det går fra Volliiiy og hen til Rvidbjærg kirke. En snedker, Peder Mikkelsen, gik fra hans arbejde i præstegården og vilde hjem, og allerbedst, som han kom til skjellet, blev det så mørkt, at han kunde ingen steder se. Han stod og betænkte sig lidt, det kom ham så sært for. Men lige med ét blev det så lyst, at han...
da.etk.DS_02_J_00095
En pålidelig person har fortalt mig følgende: Jeg kom hjem fra en naboby. Bedst som jeg går, hører jeg en knirken af vogne og kikker da rundt omkring, men der var ingen vogne at se. Lyden nærmede sig helt sindig, men jeg gik ufortrøden fremad, og pludselig hører jeg så ligesom baneklokkerne klinge, og i det samme ruslsr vogn efter vogn forbi. Jeg kunde...
En gammel kvinde, som hed Mariane, der for en tyve, tredive år sideu fik almisse af Lyne sogn hun var for resten den eneste hørte en aften, da hun var gået i seng, tydelig en rost, som sang så liflig tre gange : Det er mod verdens sidste tid, vi skal i Himmelen bo.» Det tog hun som et forvarsel enten om verdens undergang eller sit forestående...
Ved troen bliver vi salig udi Herren. Copi af et brev, skreven af Gud selv med guldbogstaver, og formedelst den hellige engel st. Michael her til os på jorden sendt og at være til i den kirke til st. Gemerieu eller Grodorria. Hvo, dette brev angribe vil, fra den flyer det, men hvo, det vil afskrive, for den lukker det sig op. En mil fra Assens hændte det...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
