Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Moselundgård, der lå lige nede ved mosen, var så gammeldags i et og alt, og folkene med. Man kom ind ad en egedør så lav, at et almindeligt menneske skulde bukke sig for at gå gjennem den. Der var en stenpikket lille forstue. Derfra kom man ind i skorstensstuen med det åbne ildsted, hvor familien sad og arbejdede ved lysebillingerne. Der var en...
I en vise om generalen på Lerkenfeldt stod der: Gud véd, hvor din arme sjæl blev af, til Himlen kom den ikke. Da han blev begravet, var der ikke andet end sten i hans kiste. Der var nogle, som vilde have set efter det, men de nåede ikke åt få det inderste kistelag lettet. Anders Kristian Smed, Vesterbølle.
På Store-Restrup, tæt ved landevejen mellem Ålborg og Nibe, skal der blandt andre strænge herrer have boet én, der fremfor andre udmærkede sig ved sin strænghed mod sine undergivne, og den, der faldt i unåde bos ham, kom på træhesten. Han skal tit have sagt til sine hovbønder: "I skal arbejde for mig om dagen og for eder selv om natten." Fra Restrup til...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en...
Min fader boede i Gammel-Nørå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bramminggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så...
Råd for Blegsot. Jeg lægger mig ned på Jord den grønne, og skuer op mod Himlen den skjønne, jeg rækker mig og strækker mig for Blegsot, for Gulsot, for Svindsot. I Navn G. F. G. S. G. H. A. Tilsagt af Sognefogdens Kone i Hygum ved Vejle Frederikke Olesdatter. Kollerup S., Tørrild H. Skrædder Davidsens Kone i Vinding.
At stille Heste, som løber løbsk. Da sig: Himlen under eder, Jorden over eder, Herren bevare Folkene, Fanden tager Hestene. I Navnet G. F..... Dette skal siges omvendt, som det her står, med Himlen under eder og Jorden over eder. Karl Adsersen, Lydersholm. Burkal S., Tønder Nørre A.
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
A har tjent i Kaspergård i Ribe, det var tæt ved Slottet, og i den Gård skal Kongen have boet. A var der kun en Sommer, og så lå a jo ved den anden Pige om Natten. Først lå vi oppe i en Sal, men så kom vi ned at ligge i en Stue, hvor der også var Rullestue, og a lå forinden i Sengen. Udenfor Døren var der en Trappe op til Loftet. Der kunde vi så høre,...
Præsten i Spentrup skulde hen til Dyrby (Gassum S.) at mane én, og Karlen, der kjørte for ham, hed Mikkel. Da de kom hjem igjen .... vilde han se, hvordan Vognen kunde stå på de tre Hjul, og der var en bitte Sprække i Stalddøren, han kikket ud af. Men så tog det Ovret af Laden og det halve af Præstens Skjæg. Han fik alligevel Mon med Spøgeriet. De kjørte...
Den gamle Tinne Jessen, almindelig kaldet Tinne Harkes i Østerby, har fortalt mig, at da hun en Dag skulde passe Huset ude ved Kristian Hansens ved Åen i Møgeltønder, så hun ham komme fra Gården og svæve et Stykke ud i Marken til et bestemt Sted i en stor Grøft. En anden Dag, som hun sad i Dagligstuen, kom han svævende hen over Haven. Han var i sine...
I gammel Tid skal Grysvad (o: Gripsvad) Kro have tilhørt en Enke, som de til daglig kaldte Moer Gribs. Ikke langt fra Kroen lå en Smedje, som Sønnen havde, og han hed Erik. Så passerede det en Dag, at der kom kj ørende en fin Herre fra Middelfart, og ikke langt fra Smedjen var han så uheldig, at Vognen gik i Stykker for ham, men han kunde da nå Smedjen,...
Der var en Kjøbmand, som holdt en Bissekræmmer til at gå omkring og sælge Varer for sig. Samme Kjøbmand havde en god Hund, som han gav Kræmmeren med. Så kom han en Aften sildig til en Kro og bad om Nattely, og det kunde han nok få og fik anvist et Kammer ved Siden af Skjænkestuen. Han gik i Seng, men aldrig så snart han havde lagt sig, før Hunden...
I min Oldefaders Tid var en Bonde i Varnæs en Dag ude på Marken tillige med alle sine Folk for at rive Hø. Der iblandt var også en Kone med et Barn på en tre Fjerdingår. Da de nu kom derud, sagde Konen: »Det er, ligesom der forestår mig noget ondt, jeg véd ikke, hvordan jeg har det i Dag.« Så var der en temmelig rask Karl, der siger: »Det skal du ikke...
I Vesterende, Ballum, boede en Enke, som havde en eneste Søn. Han myrdede en Gang en ung Mand og blev da på Tinghuset i Vesterende dømt til Døden. Det Hus står endnu og benyttes som Skole. I den ene Stue er Væggene næsten en Alen tykke. Her blev han altså dømt, og så snart hans Moder hørte det, løb hun i sin Fortvivlelse om Morgenen længe før Dag den...
Pastor Kemp i Jærne stod en Dag og prækede om Bonden, der går og pløjer ude på Marken, og samtidig efterlignede han ham, når han gik og drev på Hestene. »Nø nø nø, I Asener! Så kommer han hjem om Aftenen og går i hans Seng, trækker Dynen op over Ørerne og begynder at læse: Fader vor, du som er i Himmelen, helligt vorde dit Navn . . . (ic/fet Præsten...
Der var en Præstekone i Voldum, de kaldte Hr. Dorril, hun var da så forskrækkeligt et Kvindfolk, og hun slog hendes Piger og sultede dem og var en slemme Kone. Først var hun gift med Hr. Niels, og så døde han, og hun blev gift med hans Eftermand, Mester Lavst. Hun havde Børn med Niels Brun, og de var så slemme både Dorrit og Børnene ved Lavst, så han...
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
Der boede en Enkefrue med hendes vogsne Søn på Lundsgård i Grumtoft i Angel. Da han kom i den Alder, at han tænkte på at gifte sig, tjente der en Bondepige fra Sognet på Gården, og hun var usædvanlig smuk og god, så han blev forelsket i hende. Hun rådede ham fra at tænke mere på det, da hun vidste, at hans Moder aldrig vilde give sit Minde til deres...
Gammel-Gram lå som bekjendt en lille Fjerdingvej nordvest for det nuværende Gram, og Borgpladsen er nu lige i Skovkanten, men Borgen må, da den stod, have ligget midt i Skoven. En gammel Svinerøgter, der i min Drengetid tjente på Gram Gård, og den Gang var 80 År, har fortalt mig, at han kunde huske, der havde været Skov helt ned til Engene omtrent 100...
