Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Fyen går der mange steder sågu om, at et helligt brev, det såkaldte himmelbrev, en gang skal være faldet ned fra himmelen. Dette brev er i besiddelse af den forunderlige egeuskab, at hvem der bærer det hos sig, er beskyttet for al legemlig fare. Jeg bar selv som barn set et sådant brev. Manden, der ejede det, havde båret det i krigsarene. Da var det...
Regn, regn, regnboww, skynd dig op i Overskov, mit får har læmmet, min ko har kjælvet, og soen ligger med grise, de fire er mine, de fire er dine, de fire er jomfru Maries. Så hæt den regn, og solen den skin, og jomfru Marie hun sidder der ind', og Himlens dor står åben. H. F. F.
Fjorten Guds engle vil med mig i seng gå: To ved mit hoved, to ved mine fodder, to ved min hojre side, to ved min venstre side, to vil mig dæk', to mig væk', to mig vej vis' til den groune paradis, der står en kjerk å stååg, gul uden om, gron inden i. Der sad motter Marie med hend' lille barn på skjød, huu klawe, hun jamre, bitre nød; ti Jøder kom...
For et halvt hundrede år siden kom der i Bræsfrwp-egnen et dødfødt barn til verden. Det havde på hovedet en udvækst, der lignede en stor forloren hårfletuing af den slags, som moderen og bendes søster plejede at gå med. Folk troede nu, at det var en himlens straf for moderens stolthed og udmajning, at barnet således fødtes vanskabt. C. L. Rasmussen.
Der var en gang en præstekone, der var i barnsnød. Så gik præsten ud og så op til himmelen, og han så uheldige himmeltegn. Han blev ved at gå sådan en ni, ti timer, og det blev hele tiden mere uheldigt. Til sidst blev hun forløst. Det barn skulde hænges. Da barnet var en fem, seks år, blev han hængt i bagrebet. Så var faderen så glad, tog barnet i sine...
Vorning præst havde en son, der blev henrettet på O algebakken ved Arup. Da han blev født, var der en galge på himmelen, og præsten bad om, at barnet ikke skulde fødes, så længe den var opå.....Lov til åt tage afsked med hans moder, og da hun så kom, vilde han kysse hende, lod han til, men bed så næsen af hende. Så ondskabsfuld var han. o Siden gik han...
Der var en gang en præst i Vorning, hvis kone var i barnsnød, og medens hun lå i den stilling, gik præsten udenfor og bad til, at hun ikke måtte blive forløst, så længe det himmeltegn var på himlen, der var nemlig en galge på den; men da præsten kom ind, var hans kone alligevel bleven forløst. Den son, hun fødte, blev en røver, og omsider hængt på...
Det var hans kone og born, han mente. Fra den tid blev han skabt i en kukmand, og de andre skabt i en syvstjærne. Siden den tid kukker kukmanden ikke i den tid, syvstjærnen er på himlen, og omvendt. Lars Nielsen, Vinkel.
Der var en gang en mand, der var så slem ved hans kone, og han havde endda syv born med hende. Når han kom hjem om aftenen han var vel sagt fuld og grim så gjente han dem ud. Sådan var det en aften, det var sådant et mørke. Hun gik med det ene barn i hendes arm og gik der på marken og var helt vildt og vidste ikke, hvor hun var. Så kom der en mand...
En mand skal have forønsket sin kone og sine bom. Han blev til karlsvognen .... Karlsvognen er ikke på himlen, når syvstjærnen er der. Mossi Jens, Oster-Brønderslev.
Syvstjærnen er fra først en kone med syv born. Manden og hende de kunde aldrig forliges, og så ønskede han omsider, at de aldrig skulde komme til at se hverandre mere, og at hun og hendes born måtte blive til syvstjærnen og ban sely til en gjog. Ønsket gik i opfyldelse, og deraf kommer det, at vi aldrig ser syvstjærnen på himlen, imens gjøgen kukker....
da.etk.DS_02_G_00119
En herremand og en husmand kom en gang i himlen. St.-Peder modtog dem begge, og han viste herrerånden al den opmærksomhed, der kunde tænkes; men det lod til, at han slet ikke brød sig om husmanden. Denne syntes, det var kjedeligt, og spurgte st.-Peder om grunden der til. Han svarede: «Det kommer af, at det er så uhyre sjældent, der kommer en herremand i...
En kone var i barnnød, da Vorherre og st. Peder kom vandrende forbi . . . . St. Peder gik ud og så efter, og da var der en galge på himlen. Hvis barnet nu fødtes, skulde det blive hængt. Han gik atter ud, og da var himlen klar og pæn. Så fodtes det og blev til et godt menneske. Bodil Marie Andersdatter, Jerslev.
En kone sknlde til at få barn. Så bad st. Peder Vorherre om at forløse hende. Han skulde da gå ud og se efter, hvad tegn, der var på himlen. Første gang skulde harnet have været hængt, og så skulde det ikke være endnu. Da han gik ud tredje gang, blev hun forløst. Ane Marie Jensdatter, Hårby.
Vorherre og st. Peder vandrede omkring og kom til et sted, hvor en kone var i barnsnød og kunde ikke blive forløst. Der var nu sådan en elendighed. Så siger st. Peder: «A, forløs bend', forløs hend> Nej, det kunde han ikke. «Gå ud, st. Peder, og se efter, hvad tegn der er på himlen.» Ja, der var en økse. Så kunde han ikke forløse hende endnu. Hun klager...
Norden for Hbjby kirke ligger en lille sø, og på dens bred lå fordum et slot, som blev beboet af to nonner. To brødre, begge unge karle, var så umenneskelige, at de en aftenstund sejlede over søen, brød ind til de to nonner og voldtog dem. Herover blev de så forbitrede, at de svor at hævne sig, og besluttede at gjøre det i kirken en hojtidsdag. Da de...
På Hindsholm tjente i en gård for mange år siden en mand, der hed Lars Jensen. Han havde fået omgang med en ellepige, og da han til sidst ikke kunde slippe hende, måtte præsten til at skille ham af med hende. Samme Lars Jensen formentes at stå i pagt med en ond ånd; han kunde nemlig gjøre adskillige overnaturlige ting. Således kunde han, når de hostede,...
I et hus, som kaldes Babes-hus, der ligger på Gultved mark i Kværndrup sogn, boede en mand, som de kaldte Niels Tobak, nu er han død for omtrent tredive år siden. Han havde den svaghed, at han aldrig kunde sige det, han vilde, men gav det al tid et forkert navn. Den svaghed havde han fået en nat, han var ude i en lille skov, Killepot, der ligger et kort...
I en gård havde de så megen ulempe af en trold, og folkene kunde ikke bjærge sig for ham. Der var eu væg, som al tid faldt ned, for der kom han ind af, og hvor tit de murede den op, så faldt den alligevel natten efter. Så kom han ind i værelserne og rumsterede, og enden på det blev, at folkene flyttede derfra hver aften og gik hen til naboen og lå om...
En stor del af de kjæmpehøje, der ligger om Snoldclcv, lod præsten udgrave, men så længe solen står på himlen, råder mennesket, når den synker, kommer troldtøjets tid, og derfor må man aldrig grave i en høj længere, end til solen går ned. Det vidste præsten cgså meget godt, men han var så ivrig på det, og derfor forså han sig en gang, da han lod en høj,...
