Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hier å dier å has å hwas, såen sæje di Sallingbo" grus. Severin Kjær.
For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
Ventilerne i skolen kalder børn almindelig for hisgaf. De gamle kaldte altid do blomster for fiisblomster, som konerne havde stående i deres urtepotter, og som havde stærkt duftende blade. De kaldes ellers muskatblomster (?) Peder Gad, Ravnstrup.
I Handest siges: kæær, dæær, ed (o: ikke), faj, maj. moJ, nød, de æ væær (værre). I Gassum: hier, dier, it, fad, mad, mod, nååd, de æ wår, kåm (en kam), arrbæjt, gres, lian ær dø (død). I Hæcm: Arrbed, en koem, græjs, han er do;'. Esben Madsen, Gassuin.
Der boede et par gamle folk her ovre på æ Hiervæ/-e (o: Hyrdeværgen). Huset hører her til byen og ligger lige her vesten for. Den gang var der 8 gårde til byen, og så lå hyrdehuset lidt udenfor. De kommer eu juleaftensdag ind til gården og vil have de andre med, Hvor vil I hen? Vi vil til kirke. Da mente de, det var juledag, så meget havde de...
Når den pige eller kone, som holder et barn over dåben, i tankerne læser bag efter præsten, bliver barnet god til at læse. Onsbjærg. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00850
Den hjordedreng, der kommer sidst op pintsemorgen, skal have det stykke: Swinbøved swet, dryw di sow te æ klet. nær hun løwer vrå, så ka du ri hend æ, nær hun lægger griis, så ka du drik hende sood his, å nær hun lævver ad a* dannn, sa ka du gjør de saimn. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00043
En gevoren ved navn Koster gik en dag ud ad vejen til vesterport, og så kom han til en træskomand, der kom med et læs træsko. Har du solgt dine træsko?" siger han. "Nej." Ja, kom hier." Så holdt de uden for general Moltkes. Nu bærer du dem ind ad den dæær og stabler dem kjønt, og så pikker du på den dæær, og så får du dine penge (siges med tysk...
Der var en, der hed Klæmen, han flåede, hvad det træffede, og hans kone kaldte de Eloemens Mis. Hun kom en gang ind til Hersom præst, det var en gammel mand, de kaldte Holst, og der vilde hun jo tigge som sædvanlig. Han kom da ud og vilde formane hende: Så stor en synder hun var, og hun skulde da vende om og his op og her ned. Ja, hvem kan ta' den...
Da Tyskerne var hernede i 1864, var der da også en del mand indkvarterede i en bondegård. Underofficeren spørger nu konen om, hvad byen hedder: Das dorf, siger han. Bondekonen mente imidlertid, at det var torv (torre) de manglede, hvorfor hun kom med en hel klynekurv fuld, og præsenterede Tyskeren den med de ord: Hier håer I misyv en hiel kårre fuld....
Ved den første legestue efter jul blev gadebassen udnævnt. Den gamle gadebasse og de gamle gadebassedrenge fik fat i ham, om han end havde forstukket sig, og loftede ham op over alle de andre, og fik sà en rød lue sat på ham, så enhver kunde se og vide, at han nu var gadebasse det næste år, for det var manden med den røde lue. Drengene blev ikke løftede...
Dawen æ lonng, å træskun æ tonng, mælldmaderen æ smo, å a hå få londt å go, tit for a ow en hæsselståk, ålder kan a bestell nåk, tiile åp å silde i seng, hier skuld da Fanden tien få dræng. Peder Johansen, Mos Sø.
Vor byhyrde var et godt sølle skind. Han begyndte at tude i hans lud fra den nordre ende af byen, hvor han boede, og sønden ud og blev ved at drive med kræet, og dem, der fik ikke deres ud til ham i tide, de skulde selv drive ud med det til samlingspladsen, hvis de da ikke nåede ham undervejs. Forst blæste han i hans luj, og så sang han bag efter: Svend...
Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
Der var en Stikkehob nede ved Sønderskoven tæt ved Siden af Våsevejen, og jeg kan godt huske den. Stikkehobhuset lå tæt ved. Alle dem, der gik forbi, de brækkede en Gjærdestikke af og kylte på Hoben for ikke at komme galt af Sted. Når de ikke gjorde det, var de ikke dristige ved at færdes på det Sted. Våsevejen havde været helt ufremkommelig i gammel...
Donneruplund Gård og Gods blev 1759 kjøbt af Kristen Pedersen fra Vonge. Han blev omtalt på Grund af sine Kræfter. En Gang han rod igjennem lUåkjær Skov, blev han overfalden af tre Mænd, som han fældede med sin jærnbeslåede Ridepisk, og siden har der ingen Hovere været, lyder den naive Beretning. En Aften, han red over His 1 lede, blev han anfaldcn af 4...
En kone af frisisk herkomst boede i byen Seet. Hun havde 4 børn og var i trængende omstændigheder, hvorfor hun anmodede sognemændene om en understøttelse. Men den blev hende nægtet. Hun gik da hjem, lavede grød med rottekrudt og gav hornene, og selv spiste hun også deraf, hvorpå de alle døde. Man bod en hund æde resten af grøden for at anstille en prøve,...
En Kone her henne i Tustrup fik en Gang Tvillinger. Så skulde min Moders Fader hente Præsten, da de skulde døbes, og han kjørte ham også hjem igjen. De kom nu med Vand, og det første Barn blev døbt. Så vilde de have Vandet byt til det andet. »Lad Vandet stå,« sagde Præsten, og så døbte han i det samme Vand. Som han nu kjørte hjem igjen, sagde han til min...
Noget af Stovbg gik til ved en stor Ildebrand. Endelig mente Folk da, at Branden var slukket, men otte Dage efter, da de troede, ingen Fare der var længere, skreg Folkene i et Par Gårde, der lå tæt sammen: »Hier er Ild!« Siden fik de Gårde det Navn Hjerrild og har det jo endnu. Jens Peter Krog, Stovby. Stovby S., Bjærge H.
Der boede en Mand oppe ved Engdiget, han hed Plov-Mads, og hans Kone hed Karen. De fiskede Sild om Efteråret, og han fiskede ved Gåser, og så hørte han en Gang noget ude i Fjorden, der klagede sig og sagde: »Huhanej, huhanej!« Så siger han: »Havde du været her, din Stakkel, så skulde a have givet dig et Par Strømper.« Da blev Kågen med et så tung og...
