Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der har gået to Veje ud til Nørrevold i Arrild, den ene har gået fra Volden og strags efter over Åen og mod Sydøst, den anden har gået i Vest. Der er fundet mange gamle Hestesko ved Nørrevold. Peder Madsen, Roost. Arrild S., Haderslev Vester A.
I Vonsild har de haft for Skik* at slå gamle Hestesko op over Gavldørene. Der kunde komme noget jagende gjennem sådan en Dør og fare hele Huset igjennem, og det var værst, hvor der var en Dør i begge Gavle. De Hestesko skulde så forebygge, at det kom ind. Andreas Jensen, Vonsild.
En Lille-Juledag tidlig om Morgenen red Fynshovedmanden gjennem Nordskou. Hans Hunde var bleven tørstige, og da han så Lys et Sted, red han derind. Konen var oppe og i Færd med at brygge, og Fynshovedmanden befalede hende at give hans Hunde at drikke, og hun skyndte sig at hente af sin Urt, som hun gav Hundene. Men så råbte Jægeren: »Væk og var dig, min...
På Nørre-Feldingbjærg Mark ligger en stor høj Bakke, hvor der boede en Bjærgkonge i. Så skulde de til at bygge en Kirke i N.-Feldingbjærg, men vidste ikke, hvor de skulde lægge den. Der blev da bestemt, at to store mandvolme Tyre skulde bindes sammen om Aftenen, og de skulde da ud og tumle med hinanden, og hvor de lå om Morgenen, der skulde den bygges....
Et sted i Lindbjærg, Støvring herred, blev flere af deres køer syge og døde. Aftenen forend eu ko blev syg, holdt lænkehunden et sådaut spektakel med at tude og hyle, så det var svært, og til sidst vidste folkene besked. Når hunden sådan tog på, så var der også en ko syg dagen efter. De fik da fat i en klog mand, der efter at have undersøgt sagen gav den...
En gammel heks, som var bleven vred på fiskerne, gik ved nats ud i Limfjorden, og da hun var kommen til midten, ophængte hun eu hestesko i en silketråd. Så kuude der ikke gå flere fisk end de, som kunde komme der igjennem. Man opdagede imidlertid snart, at hun var skyld i fiskeriets tilbagegang, hun måtte også gå til bekjendelse og tage hesteskoeu bort....
En hestesko med ni sømhuller i må man sætte over stalddøren for at beskytte kvæget imod trold tøj. a. H. Poulsen.
En hestesko over stalddøren beskytter mod trolddom. Erslev. H. Th. Nybo.
Skal man i by i vigtigt ærende, er det ikke godt at møde en gammel kone, men godt er det at finde stål, f. eks. hestesko. H. T. Nybo, V.-Jølby.
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
I Flade præstegård ved Frederikshavn kan ingen præst være i mere end femten år på grund af spøgeri. Folk fortæller, at der en gang har boet en præst dér, hvis frue skyldtes for at være en heks. Hver nat skabte hun karlen til en hest og red på ham til Troms kirke, hvor hun skulde mødes med andre hekse. Karlen var jo meget misfornøjet med denne stilling,...
I sådan en pæn bondegård i Mov sogn havde de ikke uden en eneste søn, og så havde de en karl. Karlen så så arm og så ussel ud, men sønnen var helt god at se til. »Det sætter mig i forundring«, siger sønnen, »sådan som du ser ud, så foiarmet og forsult, dersom a fik fode som du, så kuude a rele blive fed. Du kan bare bytte med mig og ligge i min seng i...
Har man en hestesko slået i dørtrinet, kan ingen hekse, ja, ikke Fanden selv komme ind. J. M.
En bagvendt hestesko, befæstet til husets dørtærskel, varer huset for Fandens besøg. H. V. R.
Smede-Lars fra Reitestrup havde lært hos den kloge smed i Fårup, der ejede Cyprianus. En gang havde han været hjemme i besøg i Rettestrup, hvor han var barnefødt, og gik ved nattetid tilbage til Fårup, og da så han med forundring, at der var ild på i smedien. Han listede sig nu bag om den og ind i et halvtagshus eller bod, der brugtes til at stå i, når...
På Spøtrup er en trappe, der fører op til overværelserne, og på den trappe mødes en gammel mand med en gammel kone. Hun kommer inde fra gulesalen, og han kommer inde fra uldkammeret. Den dør ind til det kammer skal der altid være en hestesko for til lukkelse, og den må aldrig være derfra. Den bliver sat for, efter at døren er lukket, og så kan man ikke...
De fortæller, at der over en dør i den nordre side af det sondre hus på Spøtrup er fastslået en hestesko, og den er der for et gjenfærd, ti dette kan ikke komme der ind, inden det forud kommer lige så langt omkring som den hest, der har båret den sko. Men den sidder vel snarere over døren ind til det kammer, hvor blodpletten findes. Rødding.
Udenfor det kammer på Spøtrup, hvor den blodige hånd er, sidder en hestesko. Når den ikke er der, kan de ikke holde det kammer lukket. Der hænger et stort skilderi for hånden, men skjøndt a har tjent der i tre år, har a dog aldrig set pletten. Det var en jomfru, der havde undlivet sit barn og så jaget hånden derop. Kristen Olesen, Lem.
En herremand på Spøtrup var så slem til at pine hans bønder. De blev smækkede ind i et kammer, der kaldtes det blå hammer, og han skal have slået eu hel del ihjel. Den gang han var dod, kom han til at spøge så slemt i det kammer, og ikke eneste det, men der var også uro i de audre værelser, så det var næsten ikke til at være i gården. En gammel præst...
Vejen, der går mellem Bredstrup og Herslev og i almindelighed kaldes æ gammel landvej, skjærer sig ind imellem nogle bakker en lille smule vest for Bredstrup, og hele dette bakkestrøg kaldes Bredstrup spang. I disse bakker er der nogle halvt tilgroede hulninger, som siges at være komne af, at da Svenskerne i 1650 60 var her i landet, kunde de ikke få...
