Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Valdemar Lykke vilde indhegne den Mark, i den Tid Præsten var i Lyby Kirke. Han bandt en Spade i Hestens Hale. Præsten måtte til at holde op i Prækenen. Den Grob er der mange, der har snakket om. Lykke ligger begravet i Kloster Kirke. De siger, te han er kommen kj ørende med fire for ind på Gården. Jon Kristensen, Hestbæk. Grinderslev S., Salling Nørre H.
For flere hundrede år siden skal der have levet en herremand på Grinderslev kloster, som var en slem ugudelig krop og stod i forbund med Fanden. Han fik lov af ham til at få en stor hede, som han kunde pløje, mens præsten prækede. Han fik også en stor mængde pløjet, og det kom til gården. Efter hans død sees han nogle gange om året komme ridende op til...
Min Søster tjente sammen med Ovnbol Smeds Datter ved en Kjøbmand i Varde. Hun fortalte så min Søster, at det var let at standse et Par løbske Heste, for en skulde blot sige: Gud stiller gale Folk, men Djævelen stiller gale Heste. I Navn .... For det står jo i Bibelen, te Gud har ikke Lyst i Hestens Styrke, og det var i Henhold dertil. Ebbe Lund døde for...
Den Gang Dyrene blev skabt, så vilde Djævelen også have Lov at skabe. Så skaber han denher Karl, vi kalder Tussen, og så sagde han: »Flyv nu, min Lærke.« »Nej,« sagde Vorherre, »det skal ikke være en Lærke, der skal flyve op til Skyen, men det skal være en forbandede Tusse, der skal krybe på Jorden.« Han vilde også have Lov til at råde for, hvor...
At stille løbske heste. Gud stille menneskene, og Djævelen stille hestens grumhed. Stå så i Fandens navn I Så standser de med ét, men står jo og bevrer. Lars Nielsen.
En mand har fortalt mig, at en aften, han var kommen i seng, syntes han, der kom noget hen til sengen; han vilde tale, men i det samme var det, ligesom der blev lagt en tønde korn på brystet af ham, så det var ham umuligt at sige noget. Han vilde støde til én, der lå ved siden af ham, og kalde på ham, men han kunde ikke, og således måtte han ligge i...
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...