Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
44 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: herregud
Degnen i Hellevad han hed Niendahl, og han valen gang kjørt til Åbenrå med en bonde. Så blev han fuld der inde, og da de nu skulde hjem, kunde han ikke godt finde sig i at sidde på denhor agefjæl og fandt det mest bekvemt at lægge sig ned bag i vognen. Men som de kjørte, gik bagsmækken af vognen, og bonden tabte ham på vejen. Da han nu kommer hjem og...
da.etk.JAT_06_0_01219
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: “Hor, æ troer, æ vil et lille...
da.etk.JAT_06_0_00856
Den kloge Hajer ved Gredstedbro kjørte en aften hjem fra et bryllup. Så kom de til Store-Knud, der lå tværs over vejen og var fuld, han havde jo været henne ved brylluppet at kikke og havde der fået for meget. “Der ligger en mand”, siger Høj er”, a skal af og have ham til side”. Så siger konen lidt efter: “Herregud, lad ham nvi være, nu kan du nok få ham...
Oppe i Kompedals plantage var der en skovfoged, der hed Klok, og han var altid sådan til at snakke om, at Fanden kom efter ham, når der var noget særegent på færde. Han skulde jo af og til ud at se folkene efter, om de bestilte noget, og så gik han i et par lange støvler med en indkrig neden under knæet, og så en kort trøje. For nu at forskrække ham...
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var lige kommen hjem. Da han nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde læst fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet katten sad på skorstenen, til at sige: “Was der dejfol is das for en dings, dor sidder på der das mit der langen svands mit der mås”. — “Æ Herregud”, sagde konen, “nu er min...
da.etk.JAT_06_0_00174
Den gamle Lavst Olesen i Bindslev by havde da også en avis en gang imellem. I skumringen sad han så og læste i denher avis, men han brugte altid den maner at læse alle spalterne tværs over. Når lian kom til nedreenden af en side, udbrod han: “Ak herregud, der var da meget skjunt på den side . Mette Sofie Larsen, Bindslev.
da.etk.JAT_05_0_00192
A tjente ved en kone i Borup, der hed Stine. Hun samlede tidlig om foråret gjelspirer nede i åen, og dem kogte hun i salt vand, og så stuvede hun dem ligesom snittebønner med jævning af mælk og mel. Gjelspirer gror somme steder i grøfter og pletvis i åen. Bladene ligner pastinakker, og de tilligemed stæuglerne bruges først om sommeren. Vi bruger dem til...
da.etk.JAT_03_0_01716
En gang vi slagtede en gris, siger pigen: “Å, herregud, hvordan ser det ud her i æ milt, her er både en hitte og en stor. Den store skal være din moder.” — “Ja, det kan jo godt være rimeligt, hun er jo så gammel”. Den hitte varet ham i familien. De døde også begge kort efter hinanden, der var ikke otte dage imellem. Yinkel.
Hver morgen om vinteren skulde huskonerne ud i skoven efter en dragt skaldpinde, det var en vis tur, og de fulgtes gjærne en fire, fem ad. Min moder gik den tur i mange år, og det var somme tider, det var meget svært ved hende, men hun skulde af sted, undtagen når det var altfor ufremkommeligt vejr. Per Ry*ter, Tøstrup.
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: “Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu”. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
da.etk.JAT_03_0_00520
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: “Tokker do, te de æ kuen å...
da.etk.JAH_06_0_00428
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var nu nylig kommen hjem. Da hun nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde lært fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet hans moders kat sad på skorstenen, til at sige om denne: “Was der Dejfel ist das for en dings, der sidoder på der das mit der langen svands mit der mas?” — “A Herregud”,...
da.etk.JAH_06_0_00205
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. “A har så ringe anstalter til sådan nogle,” siger han, “der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe,...
da.etk.JAH_06_0_00104
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
da.etk.JAH_05_0_00524
Det sted ved Lyngå kirke, som kjøbmand Hansen nu har, beboedes af en kone, som hed Rødedands, og hun var slem til at stjæle, særlig sæden på marken. Hun kunde ikke godt gjøre det i nabolaget, men gik så over om natten og stjal det på Favrskov mark. Hun skar vipperne af kornet. Ladefogden blev så opsat på at fange tyven. Hun havde tre sønner, som hun tog...
En tømrer henne i Nim skov stod op igjen efter hans død. A havde været der ved ham at tømre, og så kom a igjen. Da siger konen: “A Herregud, nu er Hans død i nat”, og hun beder mig hente nogle koner til at lægge ham på strå. Da vi havde fået ham lagt, og vi så sad og fik en tår kaffe, da kom den døde i døren. A tog og lagde ham hen i sengen. Han kunde...
da.etk.JAH_04_0_00293
Efterfølgende historie ser noget forvirret ud, men medtages dog for visse enkeltheders skyld. Der var' en gang en præstegård, og i samme præstegård var der en prøstefrue. Hun havde ingen børn. og derfor gik hun hver løverdag aften op til alteret i kirken og bad til Vorherre om, at han vilde skjænke hende et barn. Det lagde avlskarlen mærke til, og da han...
I min barndom fik de ikke brød den halve tid, for de avlede så lidt rug. A gik en dag og bed på et stykke ene brød. Så kom Niels Mortensen fra SkjellerupNygårde til mig og sagde: "Hvordan smager det?" — "Det smager godt", svarer a, "når en er sulten". — "Ja, det er sandt, nu har a ikke smagt brød de sidste 14 dage nærere end i går, a var henne at plove...
da.etk.JAH_03_0_00150
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
En Aften kom a ind til Peder Skomager, der boede i et lille Hus vesten herfor. A siger jo God-Aften et Par Gange, men Manden svarer ikke, og Konen gjør ikke heller, og a kunde se, de havde så travlt med noget. Han stod med en Flaske Brændevin, og Malene firmede omkring for at finde noget til ham, som han puttede i Flasken. Han pegte på en Stol, og så...
da.etk.DSnr_06_0_00758
3