Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Grev Skeel til Viskum, Hemmestrup o. ni. m. holdt nævnte to gårde fal. I den anledning kom der nu og da nogle fornemme fremmede. En dag, da der saledes var en del adelsmænd, kom en vis bodkor .luul kjorende med et par stude (g forlangte at fà greven i tab'. Han blev da vist op i salen, hvor greven sad med de fremmede, og rykkede frem med sit ærende, han...
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Sverupgård i Vigerslev skulde sælges ved offentlig auktion 1764 tilligemed det ovrige rytterdistrikt. Dette distrikt fandtes eller bestod af bele Odense herred og af nogle enkelte gårde i et par sogne i dets nabolag. De, der hidtil havde boet på gården, kunde ikke kjøbe den. Men så var der en af familien, som hed Hans Larsen, han både vilde og kunde...
Da pastor Crone i fyrrerne kom til Herrested, fortalte den daværende 83-årige gamle degn for ham om geheimeråd Chr. Sehestedt Juul på Ravnholt, og om livet der i hans tid. Han vilde ikke underskrive på stavnsbåndets ophævelse for bonderne, og så kom han og flere lignende herrer en nat ned i kjælderen under Kristiansborg slot, hvor den blå jomfru stod. En...
Der var en mand på Vestervig klostor. der hed Per Nielsen, han var det største skarn, der var til i verden. En karl og en pige, der tjente på gården, murede han inde mellem kirkemuren og en anden mur. Kirken lå nemlig' sådan op til en bygning, hvor der var kostald, at en kunde gå fra den og lige ind i kirken. Da den mur senere er bleven reven ned,...
Kjeldsen på Molgård var forst vornet til Mariager kloster, men så kjøbte ban sig fri ved at give en brun hoppe. Han var meget gudfrygtig på sin vis. Hver morgen sang han en lang salme, og det kunde da hænde, at han skulde på vandhuset, inden han blev færdig med den, men så sad han der og sk., og sang. Han skrev ret ordentlig for sig mon på jysk, og hvert...
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes. Nej, jeg vil ikke...
Den i 1861 afdøde kammerherre Sehestedt Juul til Rarnholt kjorte en gang fra Odense til Nilslevgård med fire blodsheste for. Så kjorte der en fuld bonde fra Fremmerslev, Søren Hansen, i en rædsom fart uden om ham Dagen efter kaldte han bonden til sig på Nislevgærd og skjældte ham ud. Du havde nok travlt i går, Søren Hansen, du kjorte jo, som du var...
Dersom man såer børfro på den dag, som den forste sne er falden, på den ager, som man vil så udi, da vokser den lang og bliver hvid og god. Giv derfor flittig agt på den dag, den forste sne falder på den mark, som den ager ligger, som du vil så borfro udi, og glem den ikke til den tid, du vil sa børfro. Så da i Herrens navn, skal du befinde i sin tid...
Pastor Biichler i Staby gik en hed sommerdag til Ringkjøbing. På vejen tog han støvler og strømper af, hængte det på sin kjæp, som han havde over nakken, og kom sådan til byen. Det var i middagsstunden. Så kommer han ind på herredskontoret, der havde jeg en broder, som var skriverdreng, og ham siger han til: Jeg vilde gjære have herredsfogden i tale. ...
Pastor Clausen i Vorde var undertiden fuld, når han kom på prækestolen. En dag kom han ned til sognefogdens i Kjølsen. Manden var ikke hjemme, og konen bød ham en snaps. Han skjænkede den selv og stak den ved sig, gik så op og ned ad gulvet og sagde: Præsten kan pinnede ikke gå på ét ben, han vil pinnede have to, og så skjænkede han sig nok en. Han kom...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
I Nørbeg kirkebog findes anført: Det skal hver mand vide, at da kong Frederik den 6. i December 1808 gav den allernådigste resolution, at præster, hvis indkomster ej overstige 100 rdl., skulde være fri for den 1802 påbudne og næsten årligen forhøjede arealskat, ansøgte jeg ikke én men to gange i rentekammeret om denne befrielse, på grund af at herværende...
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var varet til. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: Det er ikke Jesu sande legeme, uden at hun dog mærkede forandringen i...
Pastor Rafn på Gram i Slesvig, der døde omtrent 1870, sagde nytårsdag på prækestolen: Efter sædvane bringer jeg herved menigheden en tak på egne og hr. Orths (degnens) vegne for det rigelige offer, som blev ydet mig. Dem, som har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg. Dem derimod, som ikke har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg ikke, for dem er...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
En matros kom en gang ridende på et helmis. Et par herrer, som han mødte, vilde slå sig til riddere på ham og sagde til ham: Hvad koster skuden?" Strags drejede matrosen sig, og idet han løftede halen, sagde han: Vær så god, mine herrer, og stig ned i kahytten, der bor kaptejnen. Lærer K. Kristensen, HesselbaUe.
En fæstebonde skulde en dag kjøre til Høgsholm med en læge og en prokurator. Undervejs sad disse her to fine herrer og gjorde sig al umage for at holde bonden for nar, idet de bad ham om at fortælle noget for dem. Endelig blev manden kjed af at høre på deres vittigheder og lovede at fortælle. Der var en gang en læge, sagde han, som skulde operere en...
Der var en gang en gammel fattig mand, der kom til en stor gård og bad om noget mælk i hans kande. Der havde de to vogsne sønner. Så blev den fattige mand siddende der om aftenen, og han kommer da til at snakke op om, hvor dristig han var, han turde retten gå om natten, hvor det skulde være, og var ikke ræd for nogen ting. De herrer sønner sad og hørte...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
