Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Provst Fog i Bogense sagde en gang til børnene: Nu skal jeg fortælle jer en interessant historie. De lyttede nu godt efter, og så begyndte han: Der var en gang en gammel fattig kone, og hun havde to sønner, som hun opdrog i tugt og Herrens formaning. De blev da også til stor nytte for deres fædreland. Den ene blev Sjællands biskop, og den anden, ja,...
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
En sondag var der brudevielse i Blovstrød, men det var jo efter tjenesten. Nu havde teksten til prækenen været: Ingen kan tjene to herrer, og så benyttede præsten også den tekst i brudevielsen og sagde flere gange: Hvem tjener du? Brudgommen svarede: Jeg tjener på Allerod teglværk. Lærer M. H. Bogb, Lillerød.
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
Sbllc-Sbren gik omkring og spilte for folk. Han havde to klokker, én i hver vestlomme, og var så glad til, når man spurgte ham, hvad klokken var. Når han så tog klokken op, og man spurgte ham: Hvad er det for en klokke, du har? sagde han: Det er Londons for der stod jo London pæ den. En gang var Frederik den 7de på Bovbjærg, og da var Søren også...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
Skatferen i Sandholts-Lyndelse, Johan Ar.dreas Hansen, boldt følgende tale ved bryllupper: Kjære gjæster! Dette vort brudepar så vel som deres forældre og soskende lader eder alle kjærligt takke for den ære og tjeneste. I har vist dem i dag ved at deltage med dem i deres bryllupsfest, idet I har samlet eder i dette bryllupshus og fulgt dem i en yndig...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
Skaffertale, brugt i Hovlbjærg og omliggende byer. De kjære gjæster hver især, som her i dag forsamlet er ved dette bryllupsgilde, af brudehusets folk ved mig ærbødigst og ret hj ærteli g betakkes for de vilde -først brudeparret følge frem til Herrens hus, og der for dem oprigtig bedet haver; dernæst, fordi de taget har til takke med, hvad man frembar...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Et sted ved en præst skulde konen gjøre barsei, og jordemoderen blev hentet. Da så barnet var kommet til verden, sagde hun: A, hvor det dog er et dejligt barn. Dertil svarer præsten: Ja, det er også en Herrens velsignelse. Men konen der henne i sengen lå og gav sig endnu. Lidt efter siger jordemoderen : Men Gud, der er nok én. Så siger præsten :...
da.etk.JAT_03_0_01793
Nogle herrer var ude en tur og kom ind et sted, hvor de vilde have noget at spise. Men der så ikke helt pænt ud. Så kom de i tanker om at forlange kogte æg, for dem kunde der da ikke være noget skidteri ved. Men da konen nu kom med dem, havde hun pillet dem, og det var jo ikke meniugeu. De så endda helt pæne ud, men da de nu hørte hende nærim re ud,...
Dæ wa en mand i Kragelund, dæ vild gjån ha sæ en stotiæ dram, han hed Åndes Hannsen. Så jæn åsiiv wa han komen ne^'e te Krålerop, å deje bløw han let dramet (fuld). Di tøt et wal, han ku go jænn hjæm, å så gik dæ tåu> kåål mæ ham. Dænd gang di kam te æ hws, bløw æ kåål stååndend ve æ vindier får å vild høør, hwodan de gik, næ han kam end te Lisbet. Så...
En kone, som ellers var anset for at være ret renlig, tog kniven, når hun havde smurt mad til børnene, tog den ene fod op af træskoen, løftede den og tørrede kniven af på strømpen underneden foden. Ved andre lejligheder, når noget skulde tørres af, tog hun det nederste af skjørtet op og tørrede det på indresiden deraf. Bager Winding, Rødkjær.
Der var en bonde, som var så forfalden lil at snuse, at hait tog en pris for hver omkjøring, han gjorde på stykket, når de pløjede. Hvis nu stykket var kort. blev det til den evige snusen. Selv kunde han ikke bære det snus med sig. han skulde bruge, og konen måtte gjøre snus til ham lige så fuldt, som hun lavede mad. og have med i marken, og når hun kom...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
Denher Kjæn Hvasses på Tulsted det var ellers et rigtig slemt kvindfolk. Når der var en karl på gården, hun ikke tykte om, så gav hun ham hen til kongen. En gang havde hun én, der hed Hans, og ham gav hun også hen. Så en gang var han kommen hjem i kongens dragt og var til kirke. Kjæn Hvasses var også til kirke, og da hun ser ham, går hun hen og beder...
