Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
Kirsten Jenses havde sin næstældste datter boende ude i Åndholm. Den ældste vilde ikke have karlen der, for han var ikke så meget kjøn, men den anden vilde, for det var godt at have lidt at klipp1 og lidt at stripp'. En dag fik moderen et godt stykke kjød sendende fra datteren. Så kom hun ind i gården: Metf, kan æ låne din store gryde? Hvad vil du...
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
Han antager, at Når man af samtlige kjærner i et æble udsøger den største, og pa passende made lægger den i jorden, sa vil der opvokse et træ, som uden forædling vod podning vil bære gode frugter. Man savner ikke eks. herpå. Filippasæblet tin Hundstrup på Fyén er i firserne fremkommen på denne måde. P. Jessen.
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var varet til. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: Det er ikke Jesu sande legeme, uden at hun dog mærkede forandringen i...
I Nørhalne boede for lang tid siden en kunstfærdig mand, som hed Palle-Lars. Han rejste den lade, som endnu findes ved Vang. Akkord med grevinden. Huggede nagler o. s. v., huggede skjorte til o. s. v. Det varede nu ikke længe, inden laden var rejst, men den blev ikke rejst på det samme sted, hvor den skulde stå. Da nu den dag kom, der var berammet til...
En gårdkone brugte ikke uden et fjerdingspund sæbe om året, og det var til hendes skjæghat. De havde pibetondevand at vaske deres linned og lagener i. Når de brændte, skulde de have varmt vand i pibetonden for at holde piberne varme. Linned brugtes der ikke meget af. Mange lå nøgne i sengene. Kristen Nielsen, Vilsted. Enhver, der forhen rejste noget...
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
Gamle Rasmus fortæller: En aften, mens jeg boede i OstbirJi, kom der en omvandrende skjærsliber til mig og bad mig om husly om natten. Denne mand kunde rigtig nok mere end sit Fadervor, men det var da heller intet under, ti han var i besiddelse af Cyprianus. Han tilbød at sælge mig bogen og at lære mig at forstå den, men jeg indvendte, at han først måtte...
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
I Jersie boede en rig mand, som alle holdt for en god mand, men som, da han skulde dø, blev plaget af en ond samvittighed. Han kaldte sin karl til sig og sagde til ham, at der lå noget tungt på hans hjærte, som han vilde åbenbare ham alene, og dersom han vilde være ham tro og tie stille med, hvad han betroede ham, da vilde han give ham fem rigsdaler. Da...
Niels Villumsen fødtes i Vindinge sydost for Roskilde 1627. Da han var 25 år, holdt han 83 tommer. Han og den navnkundige Hans Mosede gjæstererede tit på hans gård og den såkaldte Mosehovgård, som var indesluttet med volde. De drak en halv tønde øl i ét døgn. Undertiden traf det sig, at sørøvere gjorde strandhug her, men de kom til kort, da disse to...
For mange år siden levede en præst i Dybbøl, han var klog og kunde så mange slags. Eu gang blev hans gjæs borte om natten. »Hvor er dog jeres gjæs, har I ikke set dem siden?« spurgte folk. »Nej, de er ikke fede nok,« svarede præsten. Men en dag sagde han til karlen: »Gå ud og luk porten op,« og se, da kom alle gjæssene og var rigtig fede og i god stand....
I forrige århundrede var der tre præster af familien Lang i Vilslev. Blandt disse udmærkede den sidste, Niels Lang, sig ved sin lærdom. Som eksempel herpå fortælles følgende: En aftenstund i høbjærgningstiden gik pastor Lang ind i borgestuen og spurgte, om drengen var hjemme, og da han fik til svar, at han var gået til sengs, gik han over til ham og...
Biskoppen i Ribe døde, og der skulde så være bispevalg. Kannikerne skulde vælge, og hr. Peder iRåager skulde også tage del i det. Et par af herrerne kom op til ham for at sige, at han skulde med. Da var han netop ved at sætte gift for rotter. Han kom så til Ribe, og valget foregik i domkirken. Han stillede sig nu ud midt imellem dem og sagde: »Æ har...
På Eskjær har en gang været en herremand, der hed Lange. Denne Lange var en hård og uretfærdig herremand, derpå alle måder forurettede bønderne, og når de skulde betale korn, skulde de narres med målet. Han flyttede også rårkskjellene; derfor fik han heller iuaen ro i graven, men spøger omkring på gården, hvor han slår dørene op og i, tumler med tøndemål...
I Hassing, ikke langt fra St.- Tcgers kilde, findes en dal, kaldet Troldgab, og en høj, Troldhøj. Nogle mener, at det skal være Trollesgab og Trollesbøj, idet en anfører, Trolle, i en af svenskerkrigene med sin trop blev nedsablet der. Han skulde så være begraven i højen, og denne da have fået sit navn. Til bekræftelse herpå kunde for resten tjene, at i...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
En blind præst havde en gang den åbenbarelse, at han atter vilde få sine øjnes brug, såfremt han kunde finde en sivbusk på hjørnet af en vis kirkegård. Der skulde han så grave, indtil han kom til vand, og i dette skulde han to sine øjne, så skulde han atter blive seende. Så drog han da vide omkring og havnede endelig på Skjørping kirkegård, hvor han...