Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Vestsiden af Komsø, der hvor Landingsstedet findes, har der neden for Banken ligget en Borg, som kaldtes Trolleborg. Der findes endnu Murlevninger af den. Det er efter denne gamle Borg, at Landingsstedet har sit Navn. Nord for Trolleborg, og kun få hundrede Alen derfra, findes Murlevninger af en anden gammel Borg; for få År siden stod der noget...
Der er en Revne i den vestre Side af Ginncrup Kirketårn, der er samlet med Jærnstænger. Min Bedstemoder fortalte herom: Mureren, der byggede den, kunde ikke få den færdig til Tiden, gik så ud og lagde sig på Finds Hoj, som findes i Ginderup Østergårds Mark. Et Barn græd der inde. »Ti nu stille for i Aften kommer Find, Fader din, med Sol og Måne og elleve...
På Skjellet imellem Råkildegårds Mark og Ellidshøj Mark står to høje hvide Sten, der kaldes de hvide Piger, og de bliver kalkede op hvert År. Der fortælles, at to Søstre var blevne frugtsommelige ved én Karl, og så gik de begge hen og ombragte dem selv, da det kom op, hvordan det rigtig forholdt sig, på den Plads, hvor Stenene står. De blev da oprejst...
Lige før min lille Faster i Ikast døde, hun var 11 Uger gammel, kom der en Nabokone rendende derom med Dej på sine Hænder og sagde: »A var ved at dejne, men a kunde ikke andet, end a skulde herom, for det kom mig for, som Ane Marie skulde dø på mine Knæ,« og dermed tog hun så Barnet op og sad med det. Lige et Øjeblik efter døde Barnet på hendes Knæ, som...
Kirkelammet havde sit egentlige Ophold i og ved Kirken, men såes ofte at gå hen mod det Hus, hvor der var en Syg, hvis Dødstime man så kunde vide var ikke langt borte. Der var en aflang Åbning i Kirkens nordre Mur, hvor formodentlig et Helgenbillede i sin Tid havde været indsat. Denne Åbning ønskede Kirkepatronen at få tilmuret, men da han talte herom...
Her i vor Gård Enghavcgård og i vor Nabogård, hvor Henrik Tvonborg (Tornborg) boede, der havde de Nisser i hver Gård. Vi havde nu en stor Stak med Foderasi, der stod uden for Gården, men vor Nabo havde ikke noget. Hans Nisse gik så herom en Nat og put sig ind under Stakken og vilde drage af med den. Så mærkede vor Nisse det, og han drog bag efter ham og...
En Gårdmand på Strynø havde en Nisse, med hvem han stod på en meget god Fod, hvorfor også Nissen gjorde meget Arbejde for ham. En Dag havde Manden rendt omkring hos Venner og Naboer og bedt dem hjælpe sig en Stak ind den næste Dag. De lovede det, og næste Morgen mødte de allesammen, men blev meget forbavsede, da de kom ud og skulde til at begynde, for...
Der er en stor Sten i Lyngby Sogn, kaldes Maglesten, som ligger ved Landevejen. Denne Sten siges at have stået i gamle Dage på Støtter hver Højtidsaften. Blandt andet fortælles, at der skal have været en Adelsmand på Lyngbygård ved Navn Hr. Åge, en Ridder; han haver en Juleaften tilspurgt sit Folk, at dersom nogen iblandt dem vilde ride op til forne...
Den Gang Svenskerne var her i Landet, boede der en Frue tillige med hendes tre Døtre på Trolleborg. De syntes, det var umuligt for dem at holde det ud, men som de sad allerbedst, pikkede det på Døren, og 3, 4 Puslinger kom ind i Stuen og sagde, at de ikke skulde være bange. »Nu har vi boet hos dig i så mange År i Fred, vil du nu følge med dine Døtre ned...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
Der var en kone i Lønborg, hun gjorde ondt hvert sted hun kom, og gjorde det så grov, at de arresterede hende. Men hun vilde ikke tilstå. Så skulde hun kylles i vand, og de fik reb om livet på hende og trak hende ned til åen. Så sank bun, og altså trak de hende igjen op og fesenterede hende. Nej, de kunde ikke finde noget. Atter blev hun smidt ud og...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
Sidst i forrige århundrede, da herremændene havde jagten over det hele, levede der i Tønning en mand, kaldet Rævdrengen, og han kunde nok mere end sit Fadervor. Det hændte sig nemlig en gang, at skytten på Matrup traf samme rævdreng på krybskytteri i Vissing skov. Da han blev skytten vaer, ilede han ud i Vilholdt mose, som lå tæt derved, hvor skytten,...
Til hovedgården Palstrup hører et stykke jord, der nok nævnes som Døssing norremark. Herom siges det, at jorden, som nok en gang har hørt til Døssing by, kom til Palstrup på følgende måde. Herremanden på Palstrup vilde have jord, og Døssing bymænd påstod, at det var deres. Trætten blev afgjort således, at dersom herremanden kunde gjøre ed på, at jorden...
I Havnø skov, som ligger overfor Trudsholm på den anden side af fjorden, hører man et stærkt skrig om natten. Herom fortæller man, at en jomfru, som havde tjent på Havnø, skulde have gjort falsk ed, og derfor måtte spøge der efter sin død. k. n. stegger, lystrup.
På Hallum agermark lige ved vejen til Varde er på en ager en liden grøn plet jord, som aldrig blev ompløjet eller besået, endskjøndt den er lige med det øvrige af ageren, og nogle år efter min ankomst her til kaldet, da jeg nogle gange var kommen der forbi, men kunde ej begribe, af hvad årsag den liden plet jord midt udi ageren lå så udyrket, fortalte en...
Min kones fader har fortalt, at han i sin tidlige ungdom- han døde af kolera 1853 -blev fuldmægtig på st.-Hans hospital - nu ladegården. En af de første nætter, han lå på sit værelse - det var en måneklar nat - vågnede han og ser en mandsperson sidde ved hans skrivepult med ryggen vendt modsig. Han rejser sig halvt op og gjør en bevægelse frem ad for at...
Forbi Sukkerhuset på strandvejen syd for Helsingør ligger Trykkerdammen. Der har en gang en borger fra Helsingør druknet sig. Om ham fortaltes i meddelerindens ungdom, at han ved midnatstid forhen havde plejet at gå fra Trykkerdammen forbi Sukkerhuset til Helsingør med hovedet under armen, som man sagde for at besøge sin familie i Helsingør. Når lyset...
En mils vej sydost for Ringsted ligger herregården Eskildstrup. En af denne gårds marker har navnet Gashøjsmarken, hvilket den sandsynligvis har fået efter en forhøjning i jordsmonnet i markens sydvestlige hjørne, ti gamle folk kaldte denne Gashøj. Om denne mælder sagnet, at den forhen var mere toppet, men pløjning og harvning har i tidernes løb jævnet...
Her nord nede i landet var en smedekone og deres smedesvend blevne gode venner. Så vilde de godt have smeden ryddet af vejen, og de udfinder et nemt råd, hvordan de skulde få ham af dage, idet svenden slog et stort søm og sagde, at han skulde drive det ind i mandens hoved. Det blev også gjort, da smeden lå og sov. Hun holdt sømmet, og han slog med...
