Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sletteboerne på Fyen havde i gamle dage ord for at være meget stærke, og noget var der vist nok i snakken. I Uggerslev, hvor min fader er født, boede i hans drengeåren mand, som blev kaldt for Bassen, han kunde tage en tønde rug med én hånd og kaste den på nakken, som om det var en lille pose; og i Skamby var også en stærk mand, og han var nu sådan en...
Om at holde dine Kreaturer fri for Trolddom. Så tag 3 Kattekillinger og grav dem ned i dit Gårdsled, som dine Kreaturer går ud og ind, men lad dem vende Kløerne i Vejret, så er dine Kreaturer fri for Trolddom i 7 År. Eller: En Hugorm som går selv til Huse, kom den i en ny Potte og tillige have Grønjord af de tre Hjørner af din Mark, og grav den ned under...
Om at signe for Lus på Heste og Kvæg. Gå til og tag en Nap med dine Fingre imellem hans Ører og sig: Jeg forbyder eder I Lus at æde eller skjære i hans Kjød. Tag siden i hans Manke til hans Hale og sig lige så tre Gange: Jeg forbyder eder, I Lus, at æde eller skjære i hans Legeme. I Navn .... Amen. Fadervor. For hver Nap tag en Tot Hår Og kast bort....
Imellem Borum og Lading ligger en Skov, der hedder Skanderborg Hulen, og der har i fordums Tid været en stor Røverbande, som opholdt sig der i en Høj, og de havde Snore over Vejen, der ringede. Når der så kom nogen forbi, overfaldt de dem og slog dem ihjel og tog, hvad de havde. Ligene kylte de i Åen, der løber nedenfor. Der går en Bro over Åen, som...
På Borum Mark er et Sted, der kaldtes Bækgårdsminde. Der skal have boet en Mand, de kaldte Stodderkongen, og han skulde have 12 store Hunde, som han brugte til at pudse på Folk, når de kom rejsende, og så tog han det fra dem, når han fik Hold i dem. Men til sidst kom Soldaterne ud efter ham, og da de ikke kunde komme til ham, skød de ham ned, og så blev...
Min Moders Bedstemoder, Gamle Matter Clausen, har fortalt, at de i deres Hus i Slotsgade i Åbenrå havde en Tønde i en Kjælder, som Spildevandet løb ned i, og der fik de at se, at der sad <m Skade med en rod Hølle på den Tonde. Så troede de, der lå en Skat bogravet under den og vilde have den kastet op. I samme Hus oppe på Kvisten boede en Mand, som de...
A tjente i en Gård på Lunde Hede tæt ved Skive, og der boede en Mand, som havde to Døtre. Så var der en anden Gård Nabo til, og de havde en Datter, der havde haft en Kjæreste i en segs, syv År. Hun hed Else; men så kom der én, der hed Herman, han var fra Eslvadgårds Mark, og han fik Snøgger på hende og gik efter hende. Så sidder mig og min Husbonds Døtre...
Bondevedde, en vittig og mere oplyst Mand end den almindelige Hob, og som vidste mere end andre Bønder, boede i Tornved Gården (?), hvor den før omtalte Gravhøj ligger lige op til. Han var en Søn af en Havfrue og vidste altså alt, hvad de underjordiske og Troldene foretog dem, hvilket han idelig hindrede. De forfulgte ham da meget. En Juleaften kalder...
I Søndersø på Fyen levede for mange år siden en kone, der hed Maren, men almindelig blev hun kaldt Heksen, da folk mente, hun kunde gjøre overnaturlige kunster. Når man lod hende være i fred, gjorde hun sjælden ondt, men var der nogen, der drillede hende eller ellers voldte hende fortræd, hævnede hun sig altid. Der fortælles således om en pige, hvis...
I årene omkring 183040 boede i Slævstrup i Uggerslev sogn en meget klog mand ved navn Frands Andersen, der altid gik under navn af Frands i Slævstrup. Han var en søn af degnen i Skamby, og kom som ungt menneske i tjeneste hos baron Blixeu-Fineckepå Dallund. Her blev ban som tjener hos herskabet meget afholdt, og da den gamle baron døde, modtog Frands...
Under sidste krig var min fader, der den gang stod ved sjette dragon-regiment, en gang indkvarteret i en gård mellem Silkeborg og Viborg, hvis navn han des værre ikke mere husker, eller han måske slet ikke en gang vidste det. Han fik anvist nattelogi i en stue, der vendte ud mod gården, og foran stuen var der en lille forstue, ud til gårddøren. Da der...
Hr. Christen Sommer tog til ægte hans formands datter Maren Savstrup. I hans tid blev herregården Jungetgård bygt af velbårne Herman Scheel, som døde 1654. Junget liber daticus.
Derbnede, som det formodes, i Kristian den 4s dage en byggelysten og pragtlysten herre på Højris, som hed Herman. Han holdt lige så stolt og prægtigt et hof som kongen og brovtede af at ville bygge sit slot så skjønt som Rosenborg og med et tårn, som kongen ikke skulde gjøre ham efter. Kongen blev vred og sendte nogle mænd meden korporal her ned for at...
Min fader var under den første slesvigske krig med i slaget ved Slesvig som kvartermester ved 6te dragonregiment og blev let såret under indhugget ved Husby. Samme nat dromte min moder, der opholdt sig i Odense, at hun så fader komme uden hjelm på hovedet og med håret og ansigtet tilsølet med blod. Et par dage efter fik hun så brev fra fader om, at han...
I Skramgården på Svinninge mark, hvor det bekjendte spogelse, «Skuløret», gik, havde de en kakkelovn, der havde den egenskab, at den gjorde sådan en forfærdelig stoj, så de ikke kunde få ro i huset for den. Årsagen hertil skal have været, at folkene i gården skulde have taget en bissekræmmer af dage ved at slå ham imod kakkelovnen og derpå taget hans...
I nærheden af en gård på Svindinge mark, der forhen ejedes af en mand ved navn Herman, stod der et lys i et gjærde, og det brændte hver aften, så det tydelig kunde sees fra gården. En dag, da Ole Markvarsen havde været på arbejde i gården, fulgtes han og Herman ad omtrent hen til stedet, hvor lyset brændte, men Herman gik dog tilbage, inden de nåede...
«Ja, du må nu tro, hvad du vil,» sagde den gamle madam Brun i Odense til mig en gang, «men der er nu lige godt noget til, som ikke er rigtigt, og jeg har da ossenså selv set noget af den slags i min tid. Sådan var det en gang, ja, det er nu mange år siden, da gik jeg en aften hjem fra Alt/kkegårdenf?), og så, allerbedst som jeg går sådan hen ad vejen, så...
Den gamle Hans Svendsen døde for en del år siden i Odense. Den sidste aften han levede, sad hans tre sonner ved hans leje; alt var stille og roligt, både i og udenfor huset. Pludselig blev der banket tre gange stærkt på vinduet, én af sonnerne sprang op og løb udenfor for at se, hvem det var, der bankede, men det var tyst og stille på gaden. En times tid...
En gang havde præsten i Vonsild været ude at kjore med sin famiije, og da de om aftenen på hjemturen kjorte henad landevejen, stod hestene pludselig stille, og var ikke til at drive af stedet. De kunde jo ikke begribe, hvad der var i vejen, men så borte de i det samme en forunderlig vrinsken fra den ene groft og lige i det samme stod deten hvid hest midt...
I Odense å boer der en åmand. Hvert år kræver han sit offer, og skeer det et enkelt år, at der ingen drukner deri, så skal han nok sorge for at få to det næste år. (Således fortælles der, at da der en gang gik to små drenge og legede ved åbredden, faldt den ene af dem i vandet. Den anden løb til for at hjælpe ham op; men idet han fik fat i sin...
