Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Karlene havde ønsket ham hertil, og han vilde ikke gå. forend han havde fået varmt blod. Præsten lagde sin hund op på bordet: »Der har du varmt blod, men skynd digså herfra.« Straks hug Fanden sine lange negle i hunden og åd ham levende op o. S. V. Jørgen Jensen.
På Tjele kom nogle karle ud i gården om aftenen. Én af dem var noget beskjænket. Så kommer der en stor hund løbende, og han går så hen til den store dør, hvor der hængte en ridepisk inden for, og vilde slå den med de ord: »Nu har du gået og skuttet her i flere år, nu skal a hjælpe dig herfra.« Så gav han den et par skrald eller tre, men så sætter den ham...
Jørgen Blak, der boede i Tåstrup, kunde ikke dø. Så hentede de en klog mand henne fra Torsø, og han sagde til ham: »Du har en vorte inde på dit bryst ved hjærtet, der altid bævrer, og så længe den bævrer, så bævrer hele din krop, men uår den holder op med at bævre, så får du ro.« Det var nu noget, han kunde godt forstå havde rimelighed. »Men så den bitte...
En halvanden Mil herfra ligger Egvad Kirke (Hellevad lille Kirke), og på Sydsiden af Kirkemuren er der et Hul oppe ved Siden af Våbenhuset under Taget, det kan aldrig blive tilmuret og er der den Dag i Dag. Den Gang Kirken skulde bygges, var der en Murmester, der havde taget det an, og han var gået ind på, at den skulde være færdig til en vis Tid. Men...
Der var en bondemand, som kun havde én søn, og han havde i hele sin opvækst sådan en lyst til at blive præst med tiden, hvorfor faderen, straks efter at sønnen var konfirmeret, sendte ham til Kjøbenhavn for at studere. Det gik ham imidlertid ikke så heldig, som han havde tænkt, for hans evuer til at lære var ikke de bedste, og det kom til at ligge ham...
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
