Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
166 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: hente
Hals Præst var en led ting at se på. Han var god til at spå i kort og kunde se alting. En dag han gik forbi Eskilds høj henne på Burholdts mark, sagde han, at der var et barn begravet i. I Elkjær oppe ved Hjørring mistede de stærkt af deres kreaturer og heste. Så hentede de ham. Han sagde, at de skulde rense dammen ved gården. Da de gjorde det, fandt de...
da.etk.DS_06_0_00776
Jens Kusk havde en kniv liggende tre torsdage oppe under alterdugen, så præsteu messede over den, for han vilde jo have frisnit. Så skulde den hentes stiltiende, siden soleu var nede, men han turde ikke gå ene, og så tog han karlen med sig. Ved de kommer til kirkegårdsdiget, vilde karlen ikke med længere. Jens Kusk gjorde tegn og anstalter, at han skulde...
Den gamle provst Rosenkilde var en gang henne at mane i Villestrup mølle. Den gang boede herredsfogden der, og han lå syg, men der lå en slem lådden én i ssngen, og den kunde han ikke dø for. Så blev præsten hent, og han prak et hul i vinduesblyet. Den Slemme f.. så ynkelig ved at komme der igjennem, men han måtte endda her ud. Men først sagde han, at...
Jens Hansens datter i Mortenstrup lå årevis syg på den måde, at bedsli som hun lå i sengen, blev hun borte og lå i en anden seng. Og når de spurgte hende, om hun da intet mærkede, sagde hun, at en sort mand tog og bar hende derhen. De hentede præsten fra Jydstrup, som også kom, men hun forsvandt lige fuldt. Desuden spiste hun godt nok, men afførte intet....
I Hedegård i Bindslev boede en klog mand. En søndag var han gået i kirke og havde glemt at lukke sit skab, hvor han havde sine bøger. En karl, som bemærkede, at skabet var åbnet, kikkede i bøgerne og gav sig til at læse i dem. Uheldigvis kom han også til at læse i den slemme bog Ceperånus og på et uheldigt sted, for ban læste nemlig Djævelen til sig. Han...
Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
Der var en frue på Baggesvogn, der var noget overtroisk. De havde nogle stude, der døde, og så troede hun vel, de var forgjort. Hun fik da et kvindfolk på råd med sig, og de blev enige om at brænde hjærterne af nogle af deher døde stude. De fik så gjort ild på i bryggerset, men hvordan de nu var kommen af sted med det eller ikke, nok er det, de var løben...
Sneumgård har været beboet af adelige, som godt forstod at udpine deres bønder. Mandsstammem uddøde, og gården arvedes da af en datter, som kaldtes fruen. Det fortælles, at hun stod i forbindelse med Fanden og blev hentet af ham. En aften silde befalede hun sin kusk at spænde 4 heste for kareten, ti hun vilde gjøre en lang rejse. Karlen adlød straks, ti...
En frue på Gammel-Estrup havde givet sig Fanden i vold, og der var bestemt en dag, han skulde have hende. Så viser hun en pige ned i en kjælder efter en flaske vin. I det pigen nu går op af kjælderen, er der noget der siger: »Kommer fruen ikke straks, så henter a hende.« Den gang hun kommer op i kjøkkenet, siger fruen: »Hørte du ikke noget?« — »Jo, der...
Der var én på Lundenæs, mens det stod ude i engen, som hed Per Ebbesen, det var så meget et skarns menneske i alle retninger, han havde gjort allians med Djævelen og skulde høre ham til, men fik ikke at vide, når han skulde hentes, blot så meget, at den aften kokkepigen ikke kunde få hans grød til at koge, skulde han hen. Han sagde til skytten, at når...
da.etk.DS_06_0_00140
Da Lavrite Thomsen skulde hentes af Fanden, fik de mon til at få bud efter præsten, og så tændte han en stump lys og spurgte Fanden om lov til, at Lavrits Thomsen måtte blive fri så længe, til det lys var udbrændt. Det sagde Fanden ja til, og så jog præsten til at slukke lyset, og det blev put ned i en kjelde, der var en 20 alen dyb, og derefter blev den...
da.etk.DS_06_0_00099
En mand åbenbarede det for hans kone, at han var frimurer, og så gik hun til formanden og vilde have ham mældt ud og sagde, at hun havde fået lov af manden. Så gik han hen og hent' et portræt og spurgte, om det var det. Ja. Ja, så skulde han nok blive mældt ud. Da hun så kom hiem, var hendes mand F død.
De gamle i Skalmstrup fortalte, især Ane Larsdatter, at de hvert år en højtidsaften, så vidt a husker var det Mortensaften, kunde høre, der stod en kone og bankede tøj nede ved en kjelde, de hent vand ved til de huse, der lå i nærheden. Den kjelde var i kanten af byen lige i kanten af Gåsekjæret, og den er der endnu. Folk kunde stå i deres gangdøre og...
da.etk.DS_05_0_02111
Mellem Svejbæk og Bindingshede gik der om natten en hvidklædt ung kvinde med et par fladbundede træsko på. En lys og måneklar aften var der endel unge mennesker samlede på det vejstykke, hvor gjenfærdet havde sin gang. Arm i Arm gik alle de unge så nær som én karl. Hans kjæreste var netop den aften ikke med. Samme kail var næsten mere end modig. Under...
Der er en by, der hedder Kristrup, og på den sti, der går fra byen og ind til Randers, var der en pige, der gik så stærkt igjen, at ingen kunde passere stien om aftenen for den dødning. Så var der et kartegilde i Kristrup, og der var mange piger til stede, for resten også mange karle, for de gik jo efter pigerne. Så kom de til at snakke om, hvem der...
da.etk.DS_05_0_01313
En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præstegården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på...
Provst Langhoff havde sit læs med skarnet (Mars Kai), der væltede vognen for ham to gange, og den ene gang var han endda selv på, men den anden gang skulde der hentes læge til provsten. "I væltede nok", sagde han til karlen, da de kom hjem. "Ja", svarede han, "og det lige på jævn jord". - "Jeg véd det nok, men jeg kunde ikke afværge det." d. j.
da.etk.DS_05_0_00526
Hr. Adelbrandt gik igjen, og der var sådan malør på gården. Så blev de kjendt det råd, at hans hoved skulde hentes af kirkegården og lægges på loftet. Der lå det så i mange år, men så var de kjede af, at hovedet lå der. Manden lod da mure et kammer på loftet der uden om. Der skal og være et hul på tækket på laden, og det er altid så forslidt, ligesom der...
da.etk.DS_05_0_00496
Oppe på bryggersloftet i Holme præstegård lå der en pandeskal af et menneske. Hvor længe han har ligget der, véd a ikke, men en gang - det var nu før min tid i præstegården havde karlene taget denne her pandeskal og gravet den ned på kirkegården. Men så blev der sådant spektakel på gården, og præsten kom og sagde til karlene, at de havde nok været ved at...
da.etk.DS_05_0_00479
Et sy c/t barn kureres således: Torsdag aften ved solnedgang tager man det linned, det syge barn har på, og går stiltiende med det hen på kirkegården, hvor det graves ned i en ny grav. Her skal det blive liggende til næste torsdag, da det hentes igjen ved solnedgang og gives barnet på akkurat som det er. Denne fremgangsmåde må følges tre gange i træk og...
3