Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms...
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
Ka do er' go wd å hendt mæ mit ]yiv, dær hænger UUd i logabet. luger Marie Jensen, Kjølsen.
Basmine Rasmussen er født den 4. oktober 1838 i Skårup, Fruering sogn. Hendes fader var møllebygger og jærnstober og smed og lavede gravkorser og sligt, Der var en maler Kastrup fra Skanderborg, der kom for at male og forgylde disse jærnkors, og han var der tit om natten, og så var der en smed Hans, der skulde hjælpe til, og de sad så og fortalte...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Jeg havde en aftægtskone, de kaldte An' Kragens, hun var plaget af onde ånder, påstod hun, og når hun sad og spandt, så hængte de i rokkehjulet. Men der var to slags, de onde trak hjulet tilbage, men de gode drev det frem. Når de blev alt for utålelige, foer hun op og greb ildtangen og slog op mod loftet. Samtidig lukkede hun dørene op og sagde så: Til...
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, Kau det tage en ræv? Nej, en ka ta ta en...
Her ovre i Randbøl boede sådan en pudsig mand' der hd Lavst Mikkelsen. Han var tækkemand, og så havde ha nogle drenge til at sy for sig et sted. De vilde have løjer mc(' ham og hk fat i et bræt, som de jager imod nålen, så ha11 kunde ikke få den ind, og så råbte de: Bæjer naer mæ æ noel!<( Dot blev de ved med og bildte ham så ind, te han jog imo^...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
Knud Vad boede i Karstoft i SkarrUd, og han kom en dag ind til hans nabo, der var en lun broder, og vilde have en tår øl. Men han klagede sig ved, de havde intet øl, for de skulde lige til at brygge. Så sagde Knud: Hav a sad for æ gård, da havde vi katten ta' mig altid to slags drikke på æ bord, vi havde altid mælk nok og altid noget godt øl. Så siger...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
Ved Eskildsbæk i Bakke var der i lange tider smutkro. Her boede Lene, og hun fik kohlen. En dag kom on rejsende, som gav sig ud for at være klog på sygelomme. Hun bakkede op for ham, og så gav han hende en seddel, som hun ikke måtte se til inden andendagen. Men da han var rejst af, kunde hun ikke dy sig længere og læste så: Lene ved æ bro er en skidden...
Studedriverne havde deres bestemte pladser at søge til, når de drev studeflokkene sonder på. De lå i Eruer-Krogård, i Jullingsholm eller Sønder-Omme, i Hovborg kro og i Foldingbro og Dover. Men de kom ikke til Grindsted eller Hulkjær mølle ved Holsted. Her til Hovborg kro var den gang 833 td. land. Der boede en mand i Lintrup, der hed Thomas Karsten, og...
Her på egnen har vi dyrket "meget hor, og når det så skulde skages, samledes en del karle og piger fra byen, og de stillede sig an parvis, og karlen skagede så forst det groveste af, og derefter smed han hans lok over til pigen, som så renskagte det. Bag efter havde do megen morskab for og vel også lige i tiden. En skagevise, som a har hørt, lyder sådan...
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
En mand havde været gift med tre koner, og om dem sagde han: Gud velsign salig Rimp og salig Knyt, men Fanden sku ta hend, der vild ingen ting bestill. Frøken Svendsen, Sindal.
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
Den hjordedreng, der kommer sidst op pintsemorgen, skal have det stykke: Swinbøved swet, dryw di sow te æ klet. nær hun løwer vrå, så ka du ri hend æ, nær hun lægger griis, så ka du drik hende sood his, å nær hun lævver ad a* dannn, sa ka du gjør de saimn. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00043
Præsten i Kollerup skulde en dag kaste jord på 2 lig. Det ene var en meget rig gårdmandskone, og det andet var en kvinde fra fattighuset. Han havde udarbejdet en meget pæn tale til den rige, men tog fejl og holdt talen for den fattige. Da han var næsten færdig, gjorde degnen ham opmærksom på hans fejltagelse. Så udbrød han: Å for Satan, la' hend ha' et,...
