Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: helse
Pastor Neergård i Ugilt og Tårs var forskrækkelig til at bande. En konfirmant kom en dag for at mælde et dodsfald, og præsten var så fornøjet over, at der nu var noget at tjene, og han spørger jo ud og får alting skrevet ind i bogen. Da han er færdig, siger konfirmanten: “Så skulde a helsen og sige, hun skulde begraves på Jerslev kirkegård”. Da smider...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
da.etk.JAT_04_0_00071
Pastor Switzer i Sale havde en kardus skrå i en lomme uden på præstekjolen, og den tog han så af og til en lille skrå af, når han stod på prækestolen. Deher trævler kunde hænge ham ud af munden, og så sprudede han så stærkt, at alle de folk, der sad i de øverste stole, var overspyttede, og spyttet flød ud af mundkrogene og ned på hans præstekrave. Folk...
Der var en gammel krybskytte her ude ved Matrup, han gik en dag og skød ællinger i en lille sø — der er jo så mange småsøer der ude. Da træffer det så uheldigt, at den Matrup skytte tillige med nogle flere han kom, og de kjendte jo ret godt Mikkel og råbte, at han skulde komme i land, for helsen skød de ham. “Ja, a skal nok komme i land”, siger han, “men...
da.etk.JAH_05_0_00132
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
da.etk.JAH_04_0_00354
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
da.etk.JAH_03_0_00247
En anden Nat gik en Flok af Gudbjærg By es Mænd hjem fra Drikkelag. Ved Kirkegårdsmuren stod et Lam, som det så' ud, og rystede af Kulde. De tog fat på det, for af Mærket at skjønne, hvis det var. De kunde dog ikke komme til Vished i Sagen, de mente for Mørket. Så satte de det ind i Smedien, lukkede godt for det og lod Bymændene samle næste Morgen, for...
da.etk.DSnr_02_H_00024
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
da.etk.DS_07_0_00623
Der boede en gang en præst her i Glenstrup, som var meget fattig. Så havde hans kone klaget sig længe for, at de havde så lidt mælk, det kneb for at få smør og sådanne sager. Men så en dag kommer præsten ned ad gården, og da sidder hans datter der ude ved en hyld og malker mælk ud af hylden, præstens kone var naturligvis en heks, der havde sendt hende ud...
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?«— Jo,...
da.etk.DS_06_0_01300
Der var en gang en pottemand, der kjørte med en hvid hest og et gammet helmis, og han havde gjærne sit kvarter i Rahbæk i Skjærn, når han kom på de egne. Så en gang han kom der, havde han en hvid hest i stedet tor det gamle helmis, så nu havde han to hvide. Han kjører derfra og vil til Stavning, men som han kjører allerbedst, ser han en hitte mand, der...
da.etk.DS_06_0_01180
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
En karl havde hængt sig, og så mente de jo, han gik igjen. Der var i alt fald sådan handel i Svendstrup kirke, der var noget, der klagede sig oppe ved alteret, og præsten blev forstyrret i hans prædiken over det, og menigheden ligeså. Det gav også et hvæl et par gange. Så blev der bestemt en tid, at tre præster skulde komme derhen: Pastor Secher i...
da.etk.DS_05_0_00834
I Mjellerup tæt ved Løgstør gik de underjordiske til en mand, og han blev syg og lå på hans seng i tolv år, og de kostede meget på ham. Så søgte de både hid og did om råd. Endelig hørte de tale om eu mand i Vendsyssel, der var klog på sligt, og ham fik de bud efter. Det var i hostens tid, den kloge mand kom til ham, og han kunde på timen se, hvad han...
Ved Vivild i Sønderhald herred boede for mange år siden et par folk, og en gang da manden kjorte hjem fra en molletur, kom han forbi Langltøj, og ud af højen kom en lille bjærgmand lobende, som i en fart sprang op i vognen. Da manden kom hjem, stod bjærgmanden af vognen og gik ind i stuen og satte sig ved kakkelovnen. Han sagde ikke et ord, og ingen...
da.etk.DS_01_0_01066
Dæ war en mand, han haj wot i Rais (Randers), da han så kjoo hen a væjen om awtenen å vild' hjem, så tøt han, dæ kam nååd ebag ætte woenen å såå: "Næe 'u komme hjæm, så ka 'u helsen mi søster å sæjj, dedde Hikke fræ Hakke æ døj." No, dengang manden war så kommen hjæm, å di sad å fæk dje nætter, så seje han: "A véd aldrig, hwa de war, a høor ijawten; de...
da.etk.DS_01_0_00335
3