Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da hekse gjærne hilser, idet de kommer noget borte, må man for en sikkerheds skyld hellere tie. D. J.
Den gamle pastor Åboe i Kragelund havde lige godt tro til de kloge folk. Lige så såre et kreatur blev sygt for ham, sendte han bud efter en klog kone, der boede omme i byen, og hun kunde læse over det og signe. En præst i Gjødvad var ikke sådan sindet, for en dag, han ikke var hjemme, og en ko blev syg, sendte folkene bud efter en klog kone, og koen kom...
Jens Troelsens kone hun boede oppe i det bitte hus, hvor Have-Mads nu boer, og hun kunde også hekse, men havde alligevel ikke Cyprianus. Så var det me fåer, Ole Smeden, han var gået ud på jagt, og der træffer han en hare i Peters toft. Han skyder også til den, men han fik deu ikke. Han skød efter den flere gange, men me fåer kunde ikke få ram på den. Så...
En gammel mand, som de sagde kunde hekse, han kom til sin nabo en gang og vilde have tre ærtekjærner. Men manden sagde: »A vil hellere give ham et helt fjerdingkar.« »Dem vil a min sandten ikke have, a vil ikke have uden tre ærtekjærner.« Nå, så fik han dem da. Så nogle dage efter fik naboen en hest, som blev tosset i hovedet, han vilde alle tider ned...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
Der var en troldkjælling, der skulde brændes her oppe på Ølsted mark. Der er nemlig nogle stoie høje, som ligger for resten på skjellet imellem Olsted og Trige, og på én af de høje havde de gjort et bål, som hun skulde brændes på. Tre præster skulde trække hende ind i ilden, men den første slog hun bogen fra, og den anden gik det ligeså. Så kommer den...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
Der var en mand, som nok var søn af en skolelærer; han var bleven vred på en mand i Bredstrup, han måtte nok ikke få hans datter. For at hævne sig satte han spøgeri på gården. Første aften kom det med musik hen foran huset. Konen slog da døren op og sagde: »Væe så gujå kom inden for.« Det kom også; der var ikke noget at se, men torv, pinde og andre...
I den såkaldte Mollegyde vejen, som fører ind til møllen i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
Vendelbo's Kone var en Dag gået ned til en Mergelgrav for at hente Vand, for de havde ingen Brønd, og der fandt hun et Lommeklæde, der var lagt så pænt sammen. Hun tog det op, men glemte at spytte på det tre Gange, og det var slemt, for Klædet var smidt af Skarns Folk; inden Aften blev hun syg, og Vendelbo siger så til Konen: »Vi må hellere kjøre ned til...
Søren Hansen i Åstrup havde sådan fire dejlige, røde Kalve, men så blev den ene dårlig og kunde hverken støde eller stå. Han sender så Bud efter mig, for a har jo været noget Dyrlæge. A ser på den, og den så livlig nok ud af Øjnene. »Lad os lade den,« siger a så. Men så kommer Konen i det samme og siger: »Nej, lad det være, I véd jo nok, vi har den gamle...
Maren Hus gik ned til Skravc (Klasonsborg) efter garn ligesom andre huskoner for at få noget at binde i boser. Det var der mange, der gjorde, fra Give. De fik garn udleveret og forfærdigede strikkede sager der af,og så fik de bindeløn for det. Netop en dag, som hun går hjem ad fra Skrave, da kommer hun ind til vores hjemme. Der var lidt gilde, og...
I Knud Ravns gård i Oaverslund er det passeret, siden a blev gift, te der blev en hel del hekseri. Det var ejsen sådan rare folk, men der var da nogen bleven vrede på dem, og det var dem, der stilte det an. Der kom noget om middagen, lav de sad og spiste, der slog til skeerne, som de sad med i hånden, og hvad der var i dem det fløj til alle siderne, og...
Kjællingbjærg er et bakkestrøg ved den nordre side af Sonder-Kongerslev hjær. På søndre side af kjæret ligger Ornebjærg på herregården Kongstedlunds ejendom. Begge steder bor der troldtøj. En karl fra Refsnæs skulde for mange år siden ride et ærende til Kongstedlund. Det var om aftenen, og da han red ud af Kongstedlund, tænkte han ikke godt nok efter,...
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Kristen Pedersen i Bindeballe har fortalt mig, at lav han var Dreng, da havde de en Karl, der tjente hans Fader, Peder Kristensen, og han var noget klog. Han kunde nemlig binde Munden på Ulvene. Den Gang var Ulvene jo så slemme her. Når to af dem kom efter et Får, så kunde den ene tage i Forbenene, og den anden i Bagparten, og så kunde de formelig rive...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
