Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At beholde sin helbrede et ganske år. Dersom du vil beholde din sundhed uden al anstød et ganske år omkring, så tag tre spidse ruder og lige så mange betonier, stod dennem vel og drik dennem medgod vin engang bver dag, fra IVlaj måned begyndes og til enden, så skal du ikke få uoget anstod på din belbrede det år.
I Kvistgård i Fubjærg levede for mange år tilbage en mand, som hed Niels, og konen Marie. De var så overtroiske, at de ikke turde gå over to halmstrå, som lå over kors, af frygt for, at en eller anden havde lagt dom der i ond hensigt. En vinter blev næsten alle deres kreaturer så stive i beuene, at de næsten ikke kuude gå, og nu troede de for vist, at de...
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
I ufredens tid 1807 skete det, at en kone i Døjringe fik sådan en aparte dårlighed, som ingen kunde helbrede. Man antog derfor, at hun var forhekset. For at få at vide, hvem der havde forvoldt skaden, besluttede hendes familie at sende en mand op til Munke-Bjærgby kirke ved midnatstid. Hanskulde daspørgo gjennem nøglehullet på kirkedøren, hvem...
da.etk.DS_07_0_01020
I Hundslev ved Kjerteminde var der en ful heks. En gang kom der en pige til hende, som hun skulde helbrede for en sygdom, hvilket hun også gjorde. Da pigen var bleven helbredet, spurgte heksen hende, om hun ikke havde lyst til at lære heksekunsten, hvortil pigen svarede ja. Derpå kom heksen med et harehoved på et fad, det skulde pigen kysse, ellers kunde...
Til Præjst-Jens i Gjødvad kom en gang en mand, som boede der i nærheden, og klagede sin nød, et skarns menneske havde om natten overskåret hans plovås, (den gang var en plov for største delen af træ), og han bad ham nu om at sige ham, hvem gjerningsmanden var. Præjst-Jens var kjendt i mange miles omkreds for at være en klog mand, der havde gået igjennem...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
Der var en kone i Skjødstrup, hun hed Puust-Maren og kunde hekse og gjøre så mange kunster. Manden ved Vosnæsgård havde spurgt det, og en dag hun kommer ned til ham og stod og snakkede med ham, siger han: "Hør, Maren, er det også sandt, at du kan så mange kunster og kan hekse?" Ja, det var. "Dersommetid du nu kan få alle mine plove til at stå, så vil jeg...
Der skal have været flere kloge koner før, end der er nu om stunder, og årsagen dertil skal være den, at en klog kone hellere tager sin videnskab med i graven, end hun betror den til en fremmed, én, som ikke er hendes eget barn. Der er dem, der mener, at de kloge koner kjender visse planters helbredende kraft, og det er sådanne planter, som de lærde og...
I byen Abbenæs ved Næstved boer også en klog kone, der har hjulpet mange til deres helbred. Hun giver sig særlig af med at helbrede små børn. Jeg har en nær slægtning, der nu er 17 år gammel, han kunde ikke stå oprejst på sine ben, da han var fyldt 3 år, havde aldrig kunnet det, og der var søgt læge for den lille stakkel. Enten nu lægen var ligegyldig...
I Rerslev på Sjælland er i sommer død en klog kone, som er bleven søgt af folk i mange miles omkreds. Der er mange fortællinger om hende, som var værd at optegne. I hendes allernærmeste omegn søgte man hende ikke meget, men ellers i en fem-seks miles omkreds hentede man råd hos hende. Hun behøvede ikke at se den syge, hvad enten det var et menneske eller...
Jons kirke. Adgangen til samme er både til lands og vands besværlig. Der er et sagn mellem gamle folk, at der om sommeren skal i fordums tider have opholdt sig en gammel mand, som kunde spå og helbrede sygdomme, der siges endvidere, at han årle ora morgenen vandrede til Kæmpedal i den sydlige del af sognet for at sætte mærker af alle slags dyrs fødder i...
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
En her på egnen bosiddende mand har fortalt følgende: I min barndom hørte jeg tit fortælle om en gammel mand, der almindeligvis gik under navnet Jens Kusk, og havde hjemme i én af landsbyerne ved Vejle. En gang red han til Vejle, men da han kom ind i en skov, blev han overfalden af to rovere, som affordrede ham ikke alene hans penge, men også hesten, han...
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
Jens Kusk i Smidstrup i Gadbjærg sogn går der mangfoldige fortællirjger om. Der har nok været tre med dette navn, og der siges, at den første skal have sagt, at hans sonnesøn skulde blive den klogeste, og det er nok cm ham, at de fleste fortællinger går, skjøndt når der fortælles om Jens Kusk, er det ikke klart, hvem af dem det er. Der siges, at han...
Om den i »Skattegraveren« IV., nr. 557 nævnte smedekone i Ii/rstrup ved Kristiansfeldt har en gammel kone her i byen fortalt, at hun helbredede mange og befattede sig med alt muligt. Hun havde Cyprianus, hvori stod skrevet med nibnneskens blod, og den, der havde den, stod i ledtog med den Slemme. Bogen var gået i arv i familien, men smedekonen var kjed...
For at helbrede et sygt barn tager man ni slags træ og ni slags løg og koger det med vand i en ny lerpotte. Dermed vaskes barnet tre torsdage i træk ved solnedgang. Mellem hver vaskning skal potteu med badevandet stå under barnets seng, og når der er blevet vasket med det sidste gang, skal potten med restindholdet ved solnedgang bæres hen på en korsvej...
