Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Der var en jæger på en herregård et sted, han var noget sløv i det og vilde gjærne give sig ud for at være klog. En dag kommer han hjem og siger, at han havde intet skudt den dag. Men bag ved haven ligger en vildgås, og den skal jeg skyde. Det var nu aften og helt mørkt. Så lukkede han et vindue op og skød ud, og da de så skulde ud at se, fandt de også...
En heksemester, der kaldtes Ørtoften og var nede fra Vendsyssel, kom til Vrå mølle og bildte mølleren ind, te hans nabo havde forgjort hans kreaturer. Så skulde de fylde deres grubekjedel med vand og fyre under den, og ligesom vandet så tæredes hen, skulde nabomanden også tæres hen. De gik og så efter Hans, men der blev ikke noget ved det med ham. Et...
Der var ou stor herregård ovre i Hin herred, der blev hele hestebesætningen syg, og en stor hingst, de havde, blev også. Så tog dj til en heksemester, og han sagde, at der var ikke aulre råd til dec, end at den hingst skulde havende begraves. Mea Let vilde herremanden jo så gruelig nødig til, for det var eu kostbar hingst. Så kommer han i tanker om, at...
Der boede to mænd i Tofte, og den ene tiltænkte den anden, at han vilde forgjøre hans kreaturer. Han mistede 22 kreaturer i to år. Så søgte han en heksemester i N.- Kongerslev eu gang, han havde en stud, der var meget syg. »Der har du så noget i en flaske«, sagde den kloge mand, »og nu skal du gå hjem og give studen det. Men du skal lukke døren fast i,...
Nar heksemesteren har været hos en forgjort, ender det gjærne med, at den forgjorte skjærer hår og negle af, hvilke derpå kastes på ilden. Forgjorelsen går nu bort, men den, der har forgjort én, bliver selv syg. 1380-1381. Nik. Chr.
En mand hans heste var blevne syge, og så troede han heksene til det. Han tog nu hen til en heksemester for at få råd. Ja, der vilde komme én og spørge til, hvordau hans hest var nu. Men han skulde forud få den ind i et andet hus, så ingen skulde vide af, hvor den var. Så kom der også én noget efter og snakkede op om allehånde. Som den vilde te'n, så...
Der var en mand, der red med en hest og vilde have kureret. Så sagde heksemesteren til ham: »Når du kommer nu hjem, så står den for ved kakkelovnen, der har gjort«. Da stod hans egen kone der. Så siger han til hende: »Gå hon og giv mig noget at æde«. Men hun vilde ikke gå. Han siger det igjen. Men det var det samme, hun vilde ikke gå. Så siger han det...
Et sted i Stjær var en bås, hvor hvert kreatur, som stod der, døde, når det havde været der en tid. Denher heksemester havde tjent der for karl, og da de nu beklagede deres nød for ham, sagde han, at de skulde tage tre alen jord af den bås cg komme frisk jord i steden. Da de gjorde det, kunde kreaturerne lige så vel stå i den bås som i enhver anden. Man...
I Ovre sogn i Fyen er et sted, som kaldes Grønneskov. Her ligger en gård, hvorom jeg i min barndom hørte fortælle gruelig meget spøgeri, som da gik og gjorde uvæsen, og det skulde én, som boede i Ovre by, alt sammen have gjort, for han var en heksemester eller troldmand, og en gang, da hans moder havde en yngre søn i kirken til dåben, sagde piæsten til...
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
På en gård i Fjellerup, der hedder Hagenbjærggård, spøgte det en tidlang meget stærkt. Manden hedder Niels Madsen. De havde en pige, hvis tøj blev smidt ud midt om dagen. De kunde lukke hendes kiste i lås, og et øjeblik efter var tojet smidt omkring hist og her i gården, på møddingen og udenfor. Der sad vagt ved tojet, men det skete alligevel tit og...
I en gård i Årestrup vilde deres kalve ikke leve, og så hentede de en heksemester vester fra, han hed Jern Ilder. Han skrev så mange sedler og puttede ind runden omkring. Så var der en revne i dørstolpen, og dér satte han også én ind. Siden, da det gav blæsevejr, var den lokkedes ud, og en tjenestedreng fik fat i den og læste: "Giv dine kalve både halm...
Gårdmand Mads Madsen i Floos fortæller, at før han fik gården, var der tit spøgeri og hekseri, kreaturerne døde, og manden, Hans Rasmussen Hellig, måtte derfor have hud efter eu heksemester, som hed Karesmeden, flan horede nogle huller i pandetræet over dørene og i nogle bjælker inde i stalden. I disse huller blev der lagt nogle hylstre af rødt læder, og...
Den kloge mand i Funder kunde selv hekse. Han var bleven gal på en mand i samme by, og så forheksede han en ko for ham og slog en ond sot på den, så den blev helt elendig. Så snakkede manden med ham om det, det var svært med den ko, for den åd og drak godt, men den svandt hen og blev til ingen ting, om han kunde ikke komme ned og se til den. »Jo«, siger...
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Vi havde en ko hjemme til min moders, hun vilde ikke æde det, vi lagde for hende, men det strøelse, der lå under hende, vilde hun æde, og dersom vi fik noget fremmed foder henne fra byen, vilde hun også tage det. Min broder havde egentlig bestyrelsen af huset, og han sagde, den fejlede ikke noget, men a kunde jo se det. Så gik a en dag til en heksemester...
Min farbroders søn i Lille-Arden var forhekset, og så tog de hen til en klog mand, de kaldte Yww Luet (Iver L..t). Han kom, og så måtte alle folkene i seng, for hvis nøgen blev oppe, kunde det ikke hjælpe noget. Han skulde jo tale med den Gamle. Men så havde de sådan en stor tøs, der også var kommen i seng og skulde jo sove, hun var nysgjerrig, som...
Er et kvindfolk forgjort, går hun til heksemesteren, der da fører hende ind i et ganske mørkt værelse og udbreder en himmel over hende, hvorpå de tolv apostle er malede. Dernæst må bun klæde sig splitternøgen af og sætte sig på en indretning, som ligner en garnvinde. Heksemesteren drejer hende nu rundt og læser imedens formularen over hende. Nik. Chr.
På Hjallese mark boede en slem heksemester, som folk sjælden kaldte andet end Galder-råbemanden. Der var mange vidt omkring, som søgte råd hos ham. Det er kun ti år siden, at en karl, som bor nu på Lyndelse mark, havde sig to kjærester, han gjorde mest af den ene, men blev dog gift med den anden, for hun havde søgt Galdermanden. Han kunde jo ikke modstå,...
