Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I min Hjemegn, Hvejsel, kj endte man i min Barndom (for 80 År siden) intet som helst til, at Hegsene red til Bloksbjærg, alle den Egns Hegse red den Gang til Troms Kirke i Norge. Opt. af Seminarieforst. Martin Kristensen, forhen Gjedved nu Glud. Hvejsel S., Nørvang H.
En Karl i Lund vest for Horsens havde hørt fortælle, at Hegsene red til Troms Kirke på Uldbårre Awten, og at de kunde se dem, når de den Aften satte sig på en Korsvej under en halv Harve og med en Græstørv over Hovedet. Karlen vilde nu prøve det og fik sig stilt sådan an. No kund han grangivelig si, at æ Hegse flow o Ruågskawte. Han kunde nu ikke dy sig,...
Omme i Nygade i Maribo var der en gammel Kone, som kunde hegse. Da hun døde, skulde der en anden Kone om at bo i Lejligheden. Hun havde fået at vide af Folk, at det spøgte der, og hun kom også til at mærke det. Der stod et gammelt Skab der inde i en Stue, og det havde stået der i mange År. Hver Aften, når Klokken var henad 10, så kom der ligesom en...
Ude ved Horsebæk i Hjadslrup ikke langt fra Bækken ligger Bjærghuset, og der boede en Kone, som kunde hegse, de kaldte hende Bjærgkonen, og hendes Hus lå ene, så kun få kom der forbi. Men dem, der kom, de skulde nok sørge for at komme heldig forbi Stedet. De kj ørende slog Kors for Hestene og Stangen, for hvis de forsømte det, gik det galt. En Gang den...
En Gårdmand i Ønslev kunde aldrig få Smør af sin Mælk, og de havde Mistanke til en Kone, de troede kunde hegse. Så søgte de Råd hos en klog Kone, som boede der i Nærheden, og hun rådede dem til næste Morgen, når de havde skummet Mælken, da at tænde Ild i Bagerovnen og så koge Fløden der, og derefter hælde den udenfor. Men imens de gjorde det, skulde de...
En Hegs havde en Datter, som hun også vilde lære at hegse. Først skulde hun kikke ind i en mørk Stue gjennem et Noglehul, og så skulde Moderen nok lære hende, hvad hun siden skulde gjore. Da Datteren nu kikkede derind, opdagede hun et Par store ildrode Øjne. Derover blev hun så forskrækket, at hun råbte: »I Jesu Navn! Så blev den gamle vred og gav hende...
Alle Hegse og Trolde skal gjærne ud St.-Hans Aften og kjærne Smør, og så kjører de på en Ovnrage eller en stor grå Hankat. Præstefruen hun kjører på en Hest. I en Præstegård var Karlen altid så sygelig og led af Gulsot og Madsot og sådan noget noed, og det var, for det Fruen brugte ham at ride til Trondhjem på. Det var nu sådan med alle de Karle, som...
Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da...
Der var nogle gamle Koner i Yding By, der kunde hegse. De gik under Navnet Gudmoder: An Gujmors og Kirsten Gujmors. De fik Skyld for alt det onde, der skete i Byen, og når Folk ikke kunde få Smør, var de også Skyld i det, så havde de to været i Kostalden om Natten og malket Køerne eller forhegset dem. De gik omkring og tiggede, og Folk var så bange for...
St. Hans Aften kom alle Hegse ned til Østerbæk i Lovns Sogn, og ved Søbredden af Lovns Sø skulde de så til at kjærne Smør. Det Smør skulde de have at smore deres Ovnrafter med, når ile skulde ud at ride på dem, og det skulde jo være den samme Alten,
I Lønborg boer der en Kone, om hvem jeg har hørt fortælle, at hun har fået sin Mand, der også lever endnu, ved Hjælp af Hegseri. Hendes Moder kunde nemlig hegse, og hun gav sin Datter Anvisning på, hvorledes hun skulde bære sig ad. Min Kilde til dette en ung Pige der i Sognet vilde ikke fortælle mig, hvori Midlet bestod, for det var sådan noget grimt...
I Øster-Vamdrup, skrås overfor den nuværende Skole, boede i sin Tid en Boelsmand, der hed Nis Hansen, i daglig Tale kaldet Lange-Nis. Han skal have været en lang skummel Karl at se til, og hans Kone kaldte de Uund-Ann, for hun havde onde Øjne og kunde hegse. Sådan kunde hun hindre Folk i at få Smør, og ved at se på Kreaturerne kunde hun volde, at de blev...
En Kone ovre i Tudkjær ved Hvinningdal kunde gjøre Hegsekunster og f. Ex. bære Vand i et Sold. Folk var så bange for at fornærme hende. En Mand havde en Gang fornærmet hende, og hans Hund blev fuldstændig skaldet, ja lige så skaldet som en skrabt Gris. Han mente jo sikkert, det var hende, der havde gjort det. Balle S., Hids H. Lavrids Madsen, Løgager.
Hvor det var, det véd a ikke, men det var da i en Gård, der vilde Køerne ikke give Mælk. De blev malkede for dem, og da Folkene så tit havde set en Hare rende over Gården, så mente de jo strags, det var en, der havde forgjort sig, og de prøvede nu at skyde den, men det kunde de ikke. En Dag skar de så en Sølvknap i Stykker og lagde Stumperne af den i...
Henne ved Mejeriet var en Gyde, de kaldte Skidtegyden, og der viste sig en Hare, som var så modig og ikke godt vilde gå til Side, den formelig stod på Bagbenene og vinkede ad Folk. Det var en af deher Hegse, der ikke kan skydes uden med Sølvknapper. En Aften, jeg gik hjem ad og kom der forbi, syntes jeg, at jeg så den Hare, men da jeg så kom tilbage...
I Nørre Bork var en Kone, der havde Ord for at kunne hegse. En Nabokone til hende blev så grov syg og kunde ikke en Gang trække i hendes egne Klæder. Så kom de i Tanker om at søge Råd oppe i Give. De kjørte hende i Sengeklæder derop, men hun sad i Agestolen hjem, så dygtig var hun bleven. Manden der sagde til hende: »Når du kommer nu hjem, så vil der...
Der boede en Mand på Almstok Mark, de kaldte æ LilleMand, han var meget overtroisk. Hans Kone kaldte de æ Store-Kone. De havde et Par store, brogede Bølstude, og de stod i et Jordhus med Spænder, der stod på Jorden, og så med nogle Sajer, der var gravet og lagt op over Lægterne til Tag. Det var jo ingen rigtig god Plads til dem, men Folkene var i Armod...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Den Gang jeg var meget lille, boede der ved Engevej i Ål en Mand i et lille Hus, der hed Søren Hansen, og han kaldtes til daglig Søren Engevej. Hans Kone hed Sidsel, lille Sidsel kaldte vi hende. Hun var ilde lidt af Folk, for de troede, hun kunde hegse. Doktor Stilhoff sagde en Gang: »Jeg har hørt, at der er en Hegs i Ål Sogn, jeg vilde gjærne se den...
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
