Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Østbirk har været en degn, de kaldte Stafen Rumpenstryger. Når børnene ikke kunde deres lektie om mandagen, skulde de have den om igjen til tirsdag og sådan fremdeles hele ugen igjennem, og når de ikke kunde den om løverdagen, skulde de i skole om søndagen. Så var der en dreng på Urup gods, der hed Frands Rask, han kunde aldrig hans lektie uden om...
fDet hændte sig oppe i det sorte sogn sådan kaldes i Alum den opdyrkede strækning, der ligger inde imellem skovene, og hvor der er en del huse med mange snavs folk i at der et år gik en hare, som var bleven tam, den havde gået i en have og ædt sig tam der i kålene; Jens Handskemagers børn havde fanget den og opfedt den. Så, da det blev hen på...
Et kvindfolk fra Avning blev beskyldt for at være en hegs. Da hun ikke vilde gå ved det, og de blev ved at skylde hende, søgte hun rettergang med dem. En dag skulde de møde i Randers. I det hun træder ind, siger herredsfogden: Så er det vel hegsen? Ja, så mænd er det så, svarer hun. Skriv så det, sagde ban, og dermed havde hun dømt sig selv....
Mår hegsene kom farende over kornet st. Hans nat, blev det svedet af. Derfor satte man en grøn kvist i hvert stykke korn. H. P. Nielsen, Sejling.
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
da.etk.JAH_04_0_00447
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
I ældre tider brugte man at brænde et barn, der var lavet af langhalm, St.-Hans aften. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har Barnebankerne på Gryderup og Erdrup mark deres navne. De fleste bruger samme aften at maje hørren o: stikke ris i den. Herren bliver da akkurat lige så lang som riset. Man pynter alle døre og porte med majgrønt, så kommer hegsene...
Der brændes blus eller gåådild Voldborg aften for at værge af for hegsene, at de skal hindres i deres ridt til Troms kirke. Når de ikke kunde få andet, tog de deres rage, men de vilde helst have et levende dyr eller et menneske. De red derop den aften for at blive taget til alters, og Fanden uddelte sakramentet. -- Der var et sted, der var en...
Voldborg aften skal hegsene til Troms kirke. Ved Hadsund færgested kan man ved midnatstid både få dem at se og høre. De kommer da ridende på limeskafter, ovnrager, skader og lign. Den aften skal man have et rønnekors i lommen for ikke at blive benyttet af hegsene til at ride på. Når de kommer til færgestedet, råber de: Hej, ombord! og har man lyst til...
Den. der sidst kom ind med kvæget St. Hans aften, blev til en natravn. Den, der næste morgen kom sidst ud med det, blev til en kjærnestav, som hegsene kjærnede med. Den, der kom sidst ud med kvæget pintsemorgen, blev pintsevædder. Bjærgby ved Hjørring. Jørg. Hansen.
da.etk.JAH_01_0_00060
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Mine Bedsteforældre boede i Ribe, og jeg kan huske, at min Bedstemoder har fortalt om nogen Forhegselse i deres Hus, det var vist nok en af deres Køer, det var galt med. De talte så om, hvordan Hegsen kunde være kommen ind i Huset, for alle Døre var lukkede. Hun talte nu om det til en anden Kone og søgte Råd hos hende. Hun svarede: »Ja, den, der har...
En Gårdmand i Ønslev kunde aldrig få Smør af sin Mælk, og de havde Mistanke til en Kone, de troede kunde hegse. Så søgte de Råd hos en klog Kone, som boede der i Nærheden, og hun rådede dem til næste Morgen, når de havde skummet Mælken, da at tænde Ild i Bagerovnen og så koge Fløden der, og derefter hælde den udenfor. Men imens de gjorde det, skulde de...
I Nørre Bork var en Kone, der havde Ord for at kunne hegse. En Nabokone til hende blev så grov syg og kunde ikke en Gang trække i hendes egne Klæder. Så kom de i Tanker om at søge Råd oppe i Give. De kjørte hende i Sengeklæder derop, men hun sad i Agestolen hjem, så dygtig var hun bleven. Manden der sagde til hende: »Når du kommer nu hjem, så vil der...
En Mand i Abildlorpe, der hed Kristen Jul, han skulde en Dag ud og vande Køerne i Gadekjæret på den modsatte Side af Vejen, der gik forbi Gården. Men så fik han Datteren til det, der hed Trine. Da faldt hun, lige idet hun gik over Vejen efter dem, og de måtte bære hende ind, for hun kunde ikke gå. Så måtte de have Bud efter den kloge Kone i Hunseby, og...
Der boede en grim, gammel Kone i Børup Skou ikke langt fra min Bedstemoder, hun hed Ane Jørgen og var en rigtig Hegsekone. Hvis de nægtede den samme Ane Jørgen Mælk, så kunde de ikke få Smør. Hun kom en Dag til Bedstemoder og vilde kjøbe en Gris. Men hun vilde ikke sælge hende den. Så sagde Hegsen, at det skulde hun ikke have noget ud af. Så snart hun så...
På min Morbroders Gård var et lille Barn blevet meget sygt, og det kunde hverken leve eller dø. Så drog de hen til en klog Mand i Græstedbro for at få Råd. Men den Dag de var derhenne, da havde de Hegsen, der havde forgjort Barnet, henne i Gården de utallige Gange, og hun kom stadig og spurgte om, hvor Folkene var henne, hun var så vant for at få det at...
Præstekonen Madam Busch på Avernakø blev sindssvag, og Folk troede, at hun var bleven forhegset. Der var en slem Kone i Byen, der boede i et Hus ved Siden af Kirken og gik under Navnet Hegsen, og hende troede de til det. Folkene på Øen blev så ved at holde det med Præsten, at han skulde soge Råd hos Jokum. Han stod længe imod, men da Konen blev...
Gårdmand Jens Zakariassen i Store-Velling var bleven forhegset og var meget dårlig. Hans Stifsøn havde nægtet at tage en Møllepose med for en Kone til Sørens Mølle, og så blev Jens dårlig. Min Moster, Ane Katrine Møller, der var hans Stifdatter, måtte så af Sted til en klog Mand i Skjærup. Han sagde, at de skulde lægge et Kosteskaft på Dørtræet, når den...
