Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Anderse?i i Balslev, der er død for et par år siden, havde, før han kom her, været ordineret kateket i Kjøbenhavn, og der havde han nok lært at døbe børn på den måde, som han her udførte den hellige handling, når der var flere, der skulde døbes på samme tid. Han lavede nemlig en redekam, idet han slog en lang streg hen over alle hornenes bryst, og...
På Amager sagde man i gamle dage om beboerne af Dragor, at de gik nede ved havnen og spejdede efter skibe, som mulig kunde strande. Kom der ét, råbte de begej Der kommer et skib, bare det vilde bolde en streg mere vest lig, så kunde det sættes fast på Køssen (en grund). Han er nok ladet med tælle og så er der måske hul i ham, at vi kunde ham berge på...
En kone snakkede med en karl om, at hun havde tænkt på at give sig af med at kurere folk, for det var en god næringsvej, men han vidste ikke. hvad hun skulde sige, når der skulde læses over noget. Så siger karlen: Det kan i lære dig, du skal sige: tre sorte og fire hvide, og det bliver du vod med. Konen tog efter rådet, og det gik godt. Så traf det...
For den engelske krig var der megen skibsfart fra Stavns, hvor der var seks store skibe hjemmehørende, to fra hver af ile tre gårde. De foer mest på Norge og havde havn ved Gammelholm, hvor de lå fortøjede ved pæle, af hvilke der betaltes en skat til grevskabet, skjondt Stavns beboere den gang var selvejere og selv ejede Gammelholm. I renden ved...
Ingen anden fabrik findes i Toftlund sogn uden kniplings-fabriken, som kvindekjønnet, gift eller ugift, øver og sætter hornene så tidlig dertil, som de kan, seks, syv år gamle. Og er der de piger, som derved kan fortjene 30 rdl. vel mere om året, når hun er flittig og forstår sin profession til gavns. Kniplingerne afsættes til Tøndringerne, som rejser...
Tor en 40 år siden blev st. Povls dag betragtet som en helligdag på Samsø. Der blev ikke arbejdet, og om aftenen havde de unge dands, hvor pigerne måtte beværte karlene. Samme dag forsamledes bymændene et sted for at bestemme byens vedtægter for det kommende år. Her blev der gjærno drukket dygtigt, og gildet endte ofte med slagsmål, hvortil Samsingerne...
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
Søfolk holder heller ikke af at have en præst om bord og bolder ikke af at sejle fra en havn en mandag. II. B.
Mariane Sørensdatter er mit navn, i Himmelen er min havn, i Gjedsted er jeg fød, Gud véd, hvor jeg skal dø. E. T. K.
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
Vi havde en pige at tjene, og hun kom fra os over til Kjøbenhavn. En dag kom hendes moder ind til os og sagde: God-dag! I véd vel ingen bud til Kjøbenhavn? A skulde have et par hoser sendt over til Kirstine". Hun troede åbenbart, at alle mennesker i Kjøbenhavn kjendte hinanden sådan som der ude i No, hvor hun var fra. Fru Anna Holm, Vejen.
Jørgen Knudsen fra Sebber, der døde nu i foråret, var med fregatten Gaiathea, der afhentede Thorvaldsens sager. Han var stor og stærk, men et pjok. De kunde få ham til alt hvad det skulde være, både ondt og godt. De brugte ham som dreng om bord, han slog natpotter ud og var gallionsskraber og skulde løbe med svaber og pos og gjøre rent efter hund og...
Havet har gået ind ad Kalles Mærsk og op til Fil so. Der er klæg i Kalles Mærsk og har været eng. Hele fjorden har været eng helt ud til strømmmen. Der er to gårde i Henne, der kaldes Klovgård, og der skal have været som en slags havn eller indsejling. Gunde Gundesen og kone, Kjelst.
da.etk.JAH_05_0_00795
I Ajstrup, Yindblæs sogn (Gjerlev herred) har der vel været mange hegse, men endnu flere har der været i Norup i samme sogn. Ajstrup tyv å Nårrup hegser hed det. Ajstrupperne var slemme til at stjæle og ellers i det hele nogle hårde karle: Ka a go igjemmel Ajstrup uskjænd, så ka a go igjemmei Helvede ubrænd, sagde de. Ajstrup ligger nordostlig i det...
Søren Malmbak er født i Malmbak i Skygge. Hans forældre var meget fattige. Sa blev han soldat i Kjøbenhavn, og da han havde udtjent, blev han der ovre og fik tilfældigt gårdskarlearbejde hos prins Ferdinand. Da så portnerpladsen der blev ledig, søgte han den og fik den. I løn havde han 100 daler om året, men måtte underholde sig selv. Fra barn af havde...
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Der var en gang en herremand på Lerkenfeldt i Rinds herred, der var så hård imod bonderne, at selv hans ligemænd fandt, det var for grovt, og der gik klage over ham til kongen. Han blev så dømt til at rejse til Kjøbenhavn for at kysse den blå jomfru, men hans familie vilde naturligvis bjærge ham, om der var rad til. De fik over hals og hoved skikket bud...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
