Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var jessin en gammel heks i Dollerup skov, som eno ojler ho see en staj, men ejsen var hun fejt klog å vist beskeen med ojlting å kun gyr ojlt, vad e skul væær. No var de da jen gang, så skul hun åg med te stajs med en gammel boon, som boj n^jen ve e hav. Som di no sin kam tæt hen te Flensborre å var ved e holl vej, så spur den gammel boon hin, om...
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Der var en præst, der havde to karle, en avlskarl og en andenkarl, men avlskarlen han var så gjæv for præstens kone, han blev der i flere år, andenkarlen derimod ham skiftede de hvert år. Så er det, de får en ny andenkarl, og så mærker han tæt før st. Hans dag, te den anden bliver så urolig i søvnen om natten de ligger jo sammen han skreg og tog...
Præsten i Henne var bleven gal på en skibskapifain, og så var han ved Lucifer om at få ham til at rejse en storm, så skibet kunde gå væk her ude i havet. Så en dag han står og præker på stolen i Lønne kirke, kommer der én der ind og siger: »A kan ikke, for der er en hel flåde.« Præsten svarer: »Lad dem så alle gå«. Det kunde folk jo ikke forstå, men de...
Der fortælles også, at den gamle kone i Sydsjælland havde en søster, som også hver nat blev forvandlet, ikke til en hind, men til en hare, der måtte søge hen til et bestemt sted på en mark, og på det sted af marken, hvor den opholdt sig, kunde der aldrig gro noget slags sæd eller græs. Man havde flere gange forsøgt at gå på jagt efter haren, men altid...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
En midler gik en dag ude på mølledæmningen og fandt dér sådan en uhyrige smuk bog. Han tager den op og går ind i deres indrestue og vilde have den læst. Mens han sidder og læser, så kommer der en stor sort hund ind, og den sætter sig imeld hans ben på gulvet, og der sidder den og ser ham så vist op i ansigtet. De kunde nu ikke begribe, hvad mølleren blev...
Degnen i Eskebjærg var ikke bedre end så mange andre, vi har hørt om, men delte vældige prygl ud i skolen. Så fandt man på at sværte sig og banke ham af om aftenen, når han var ude at spasere. En gang kort efter at han havde overstået en sådan overhaling, skulde han bort igjen og var da så heldig at træffe en gammel kone, han kunde følges med et langt...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
Der kom en mand og en kone til Norup og kjøbte et lille sted. Manden var sådan en lille bitte én, en lille pilsi, og derfor kaldte de ham æ Pilsiskrædder. Konen snakkede fornemt, og folk mente jo, de var nogle flygtninger af fornem stand. Manden var den første der på egnen, som gik med de bukser, der var til at knappe forpå. Han var godt lært, og dersom...
Der skal have været en præst i Vesterbølle, der hed Farsirup, og den præst han var sådan en god mand, og folk havde sådan en tillid til fåer og snakkede med ham om, hvad der var i vejen for dem. Så var i hans tiden ridefoged nede på hovedgården Lerkenjeldt, der hed Stejlbjærg, og han plagede bonderne. De sagde, at han var værre end Fanden, herremanden...
da.etk.DS_04_0_01211
Der var en mand henne ved Ojæstelev, som kuude gjøre lidt heksekunster. Hau kom en gang hjem fra kjøbstaden og havde et hvedebrød med hjem til et barn, han havde. Men inden de vel ser dem til, er hvedebrødet borte og kan ikke findes. Han antog straks, at det var tjenestepigen, der havde taget det, men i hvor hårdt de end gik på hende, så vilde huu ikke...
Der var en justitsrådinde på Baggesvogn, og hun vilde lære at hekse. Så havde hun fået tokjællinger tilhjælp, og de havde fået fat i Ceperånus. De fik så stilt et bål ild an, og der stegte de et kalvehjærte på og læste i bogen. Men så havde de vel båret dem galt ad. for de havde da fået Fanden læst til dem og kunde ikke få ham væk igjen. Så turede han...
Hovfolkene var nede at slå hø på Vorgård enge. Så kom der en spillemand til dem, og de giver dem til at dandse. Da kommer ridefogden, og han kan nok se, de har bestilt for lidt. Så skjælder han dygtig ud på dom og slår omkring sig med hans ridepisk. Folkene kaldte ham Bitte/anden. Da er der én, der hedder Søren, han står og ler ad ham og siger: »A tror,...
